Sygehusene vil gerne være åbne for medierne. Men Carina-sagen, hvor en tv-dokumentar om organdonation pludselig ændrede dramatisk retning, har fået hospitaler til at tænke sig godt om, før de slipper tv-hold ind
”Før i tiden var vi relativt hurtige til at se idéen og lukke en tv-journalist ind. Vi vil gerne være så åbne som muligt, og vi har også haft gode erfaringer med at lukke op for tillidsvækkende tv-folk”.
Det siger lægefaglig direktør Claus Thomsen, Aarhus Universitetshospital, der lagde rammer – og mennesker – til dokumentaren, der satte en brat stopper for en velrenommeret overlæges karriere.
”Efter den historie er vi blevet enormt opmærksomme på, om der kan være andre dagsordner”, siger direktøren.
Sygehuset havde givet DR Dokumentar adgang til at lave en dokumentar, som hospitalet håbede, kunne skabe forståelse for procedurerne omkring organdonation. Men da den potentielle organdonor vågnede op, sadlede redaktionen om. Nu blev det i stedet til udsendelsen ”Pigen, der ikke ville dø”. Overlægen blev castet til rollen som skurk.
Hospitalets aftale med DR Dokumentar var mundtlig. Hidtil havde det været tilstrækkeligt, men ifølge Claus Thomsen brød DR-holdet de indgåede aftaler, da historien pludselig skiftede. Og den situation ønsker direktøren ikke at havne i en anden gang:
”Specielt prøver vi at gardere os for det tilfælde, at journalistens hensigter ændres undervejs. Det var jo det, der skete med Carina-sagen. Så lysten til at lukke tv-hold ind er blevet ændret, og vi er blevet mere forsigtige”, siger Claus Thomsen.
På Hvidovre Hospital har Carina-sagen ikke ført til overvejelser om at indføre restriktioner i en relativ åbenhed over for tv-mediet. Vil man lave tv-optagelser, bliver man ikke nødvendigvis præsenteret for en skriftlig kontrakt. ”Det kommer an på, hvad det er”, siger vicedirektør Torben Mogensen.
”Vores generelle holdning er at være meget åbne over for medierne. Men hvis der for eksempel skal laves et program, hvor man følger folk – som vi har haft på fødegangen og børneafdelingen – så laver vi en kontrakt”, siger han.
”Kontrakten indebærer, at vi vil have ret til at se filmene igennem. Vi kræver ikke redigeringsret – med mindre, det har med patienterne at gøre. Det vigtige for os er, at patienterne ikke kommer i klemme”, siger Torben Mogensen.
For nogle år siden blev en kræftforsker på Rigshospitalet hængt ud af DR’s dokumentarafdeling i udsendelsen ’Når lægen ved bedst’. Her blev lægen fremstillet som sammenspist med lægemiddelindustrien og beskyldt for bevidst at udsætte patienterne for fare. DR og journalisten blev siden dømt for injurier.
Sagen om ”Pigen der ikke ville dø” har ikke ført til konkrete ændringer, men nok en del eftertanke, siger Rigshospitalets lægelige direktør, Jannik Hilsted. Men han ser sagen som et godt eksempel på, at man skal have meget klare aftaler, inden man lukker pressen inden for dørene på et hospital.
Det, vi oplevede, og som skuffede os, var at man brød sine løfter om, at man på ingen måde var ude efter sensationer Claus Thomsen, lægefaglig direktør, Aarhus Universitetshospital
”Der forelå en aftale i den sag (Carina-sagen, red.). Og man skal være klar over, at selv om man har en aftale, kan det ske, at den anden part bryder aftalen, som det er sket her. Læren er, at man skal passe på med at indgå aftaler eller en forståelse med medierne, som giver dem frit slag og mulighed for at være til stede i alle sammenhænge”, siger Jannik Hilsted.
Han oplyser, at på Rigshospitalet er regelen, at klinikere, der får en henvendelse fra pressen – uanset medie – skal omkring kommunikationsafdelingen for at diskutere, hvad det er, klinikeren går ind i, og hvad der skal foregå.
”Det er forskelligt fra sag til sag, hvad vi gør. Hvis det er en dag-til-dag-henvendelse, som ikke involverer patienter, er det én ting. Men hvis det drejer sig om et bestemt emne, der skal belyses og de har tænkt sig at komme flere gange, så skal vi have en skriftlig kontrakt.”
- Vil der stå noget i den om, at I skal have ret til at se det færdige produkt igennem og redigere, og eventuelt sige nej?
”Det vil være forskelligt fra gang til gang, men jeg vil ikke udelukke det. Der skal være en gensidig forståelse, det er det overordnede mål. Vi har ingen interesse i ikke at have et ordentligt forhold til pressen, men det skal ikke altid være på pressens præmisser. Historien fra Århus er på pressens præmisser, idet de løber fra en aftale”, siger Jannik Hilsted.
Trods de dårlige erfaringer med ”Pigen, der ikke ville dø”, vil Aarhus Universitetshospital fastholde en åben politik over for medierne, understreger Claus Thomsen. Men det er slut med at forlade sig på mundtlige aftaler eller hensigtserklæringer, når det gælder tv-mediet.
”Nu skal vi have det på skrift, så vi også har en klar aftale om, hvad der sker, hvis et forløb ikke går, som man regner med. Det, vi oplevede, og som skuffede os, var at man brød sine løfter om, at man på ingen måde var ude efter sensationer”, siger Claus Thomsen.
”Så nu laver vi sammen med regionens jurister en kontrakt hver gang, hvor det fremgår, hvad formålet er med optagelserne, og hvad man gør, hvis et forløb udvikler sig anderledes end forventet”.
Claus Thomsen oplyser, at der ikke bliver tale om en standardkontrakt, men om kontrakter, der udformes fra gang til gang afhængigt af formålet med optagelserne ”men også for at sikre, at vi kan forlange optagelserne slettet”.
”Der er altid en risiko for, at noget går galt. Uanset, hvor god man er, kan tingene udvikle sig i en anden retning, eller det kan ske, at patienten selv kommer i en situation, hvor man vil være ked af at optagelserne vises. Derfor skal der være helt klare linjer for, hvad man kan og ikke kan. Hvis ikke vi er trygge, laver vi ikke nogen aftale”, siger Claus Thomsen.
Selv om Hvidovre Hospital ser sig selv som en åben virksomhed, er Torben Mogensen også bevidst om, at man altid kan blive snydt:
”Vi har et fint samarbejde med langt de fleste journalister. Men man gør sine erfaringer, og der er journalister, som ikke har overholdt aftaler. Dem vil vi nok insistere på at følge rundt en anden gang”, siger Torben Mogensen.
Han fortæller, at hospitalet for nogle år siden fik henvendelse fra et produktionsselskab, der ville følge nogle læger og sygeplejersker over længere tid. Det lød da som en god idé, mente hospitalet. Men:
”Da vi fandt ud af, at de ville caste én til at være ’den onde’ læge, en til at være ’den søde’ og én til at være ’den kloge læge’ osv., stod vi af med det samme. Sådan noget vil vi ikke være med til. Men bortset fra det, må man leve med, at der er en risiko”, siger Torben Mogensen.
Carina-sagen og andre sager har givet Jannik Hilsted anledning til at overveje, om det ikke vil være klogt at begrænse mediernes mulighed for at være til stedet over alt, som det skete i forløbet omkring ”Pigen, der ikke ville dø”:
”Jeg synes, at man skulle diskutere, om pressen skal have adgang til de meget prekære situationer, hvor der er afgørende ting på spil. Skal pressen virkelig involveres i det? Der er da noget, som hører privatlivet til, også for den enkelte patient. Og selv om der er et tilsagn patient og de pårørende om at deltage, så kan det godt være at de fortryder, når der er gået et stykke tid”, siger Jannik Hilsted. Han tilføjer:
”Så kan du kalde min holdning formynderisk, men det er da den holdning man som sundhedsprofessionel altid kan prøve at anlægge”.
Læs også: Lægen der ikke ville give op
Læs også: Benedicte Dahlerup vil renses af Folketingets Ombudsmand
