”Flygtningene er generelt yngre personer, ofte med flere ressourcer. Flugten er i sig selv en selektion, og selv om flygtningene har traumatiserende oplevelser bag sig, har de også flere håb for fremtiden og flere ressourcer at trække på end mange af de patienter, vi ser i Hvidovre”.
”Vores klientel er en del tungere. Det er kvinder, der typisk har boet her mellem 15 og 45 år. Mange kommer fra landområder i Tyrkiet og er giftet herop og familiesammenført med en fra hjemlandet”, forklarer Annemette Mygh.
”De fleste af kvinderne, vi ser, har fået mellem tre og fem børn. Men når kvinden har tilendebragt den opgave, er der ikke flere forventninger til hende, og så kommer hun til at sidde i et henfaldende tomrum, fysisk og psykisk og ofte i dyb isolation”.
Påvirker hele begrebsverdenen
Ifølge Annemette Mygh er disse patienter i mange tilfælde ”cementeret helt fast” i livsstilsmønstre, som gør, at de hverken er i stand til at hjælpe sig selv eller gøre fornuftig brug af sundhedsvæsenet.
”Problemet ved at være analfabet er ikke kun, at du ikke kan læse og skrive. Det påvirker hele din begrebsverden og din forståelsesramme. Du har vanskeligt ved at forstå årsagssammenhænge, og din viden om egen krop, om sygdomme og sammenhænge, er stort set ikkeeksisterende”, siger Annemette Mygh.
”Disse patienter har stort set ingen forventning til sig selv som aktive medspillere i, hvordan deres liv eller helbred er, men lægger ansvaret over på religion, samfundet og sundhedsvæsenet – uden viden og forståelse for, hvad man selv kan gøre for at få et bedre liv og en bedre tilværelse”.
”Og så er det gået op for mig, at enkelte analfabeter heller ikke har nogen talforståelse. Det er et stort problem, når det handler om medicinering, når man hverken kan læse præparatet eller forstå, om man skal tage det to eller tre gange, og hvorfor”.
”Kolleger dybt forbavsede”
Indvandrermedicinsk Klinik råder selv over 1,3 læge-årsværk. En stor del klinikkens arbejde består i at udbrede viden til det øvrige sundhedsvæsen om, hvor stort et problem, analfabetismen og dens konsekvenser faktisk udgør, når man har med denne patientgruppe at gøre.
Når Annemette Mygh underviser kolleger, er de fleste dybt forbavsede over at høre om de mange analfabeter i denne patientgruppe.
”Det betyder, at mange af dem, når de er i kontakt med sundhedssystemet, bliver håndteret, som om de ikke er analfabeter. Ingen drømmer jo om, at de er det. Derfor hopper kommunikationen allerede af på Trin 1”, forklarer hun.
Når hverken patienten, lægen, sygeplejersken eller socialrådgiveren kommunikerer på samme niveau, er det dømt til at køre af sporet. Derfor har de fleste af klinikkens patienter været igennem ”en Odyssé” i sundhedssystemet, måske med 30-50 kontakter, der ikke har ført til en bedring eller forståelse af tilstanden, fortæller Annemette Mygh.
Syge af analfabetisme
At være analfabet er som sagt mere end ikke at kunne læse og skrive – og det kan man godt blive syg af:
”Kvinderne er syge af at være i en situation, som gør dem ude af stand til at indgå i en normal dynamik med det omgivende samfund. Og syge af ikke at forstå ting. Du kan ikke læse et skilt eller forstå, hvad der bliver sagt på dansk fjernsyn eller i radioen om f.eks. forebyggelse og sundhed og tusind andre ting”.
”Disse patienter er ofte ekstremt inaktive med deraf følgende svær overvægt og de sygdomme, der følger af det. Læg dertil den sociale kontrol, som mange af kvinderne er underlagt, og som begrænser dem i øvrige kontakter, så de ofte befinder sig i deres eget ekkorum. Nogle gange med veninder, der er i samme situation, samt deres børn. Det er hele deres verden, da de også er uden for arbejdsmarkedet”, siger Annemette Mygh.
”Det er vigtigt at bibringe patienterne en forståelse af, at de må påtage sig rollen som hovedpersoner i deres eget liv, for at vi kan arbejde med dem. De fleste, der kommer her, har smerter fra top til tå. Det får man, når man i ti år har siddet eller ligget som en statue, og musklerne atrofierer, fordi man ikke bruger sin krop”, siger Annemette Mygh.
Derfor får disse patienter tilbudt undervisning, bl.a. om fysisk aktivitet og kostvejledning, individuelt eller i gruppe, og fysioterapi efter behov.
Et forløb på klinikken begynder med en omfattende helbredsundersøgelse, bl.a. for at udelukke infektionssygdomme. Ved positive fund bliver patienten henvist til specialafdeling med grundig beskrivelse af problemstillingen, evt. med besked til egen læge.
”Patienterne har været til et hav af speciallæger, uden at de oplever, at det har ført til noget. Ofte har speciallægen oplevet, at behandlingen er uden effekt. Enten pga. fejlkommunikation, fordi der ikke er anvendt tolk, eller tolken talte en forkert dialekt. Men i mange tilfælde fordi patienterne har svært ved at følge behandlingen. Speciallægen har ikke spurgt ind til patientens mulige analfabetisme – og fordi hun er analfabet, kan hun ikke finde ud af at tage sin medicin efter forskrifterne”.
Social anamnese
Udover prøvetagning og objektiv undersøgelse udfører klinikken også, hvad Annemette Mygh kalder ”en social anamnese”, der tager højde for kulturelle aspekter. Når hun spørger en patient, hvordan hun er kommet til klinikken – om hun er blevet kørt, eller har taget bussen – er det ikke kun small talk; svaret fortæller lynhurtigt, hvor godt patienten er i stand til at navigere i samfundet. For hvis man efter 40 år i Danmark ikke selv kan finde ud af at tage bussen, afslører det en del om, hvordan man lever sit liv.
Traumatiseret af familien
Ud over analfabetismen er det også en hindring for at lære dansk, at mange af kvinderne er hæmmet af at være traumatiserede. For selv om man ikke er krigsflygtning, kan man sagtens være traumatiseret, fastslår Anne Mette Mygh:
”En del er meget mere traumatiserede, end man først tror. De er traumatiseret af familien – af en voldelig mand og en voldelig svigerfamilie. En fortalte mig, at da hun blev familiesammenført hertil som ganske ung, måtte hun på et tidspunkt vælge at barbere sig skaldet, fordi svigerfamilien havde for vane at tage hende i håret og kyle hende ind mod væggen, når hun ikke lystrede”.
”Nogle piger kommer hertil og oplever, at de er den nye slave i svigerfamilien – også, når de begynder at få deres egne børn. Andre kan fortælle hårrejsende historier om langvarigt sex-misbrug som barn i hjemlandet, som er blevet fortiet, indtil denne dag i klinikken. Der er masser af traumer blandt disse kvinder. Det er bare ikke krigstraumer”.
Tid, Tolk, Tålmodighed, Tydelighed
Annemette Mygh taler om ”de fire T’er”, som er basis for klinikkens tilbud, og som hun mener, er en forudsætning for at håndtere denne patientgruppe: Tid, Tolk, Tålmodighed og Tydelighed.
”Og tolken skal ikke være et familiemedlem”, understreger hun.
”Der skal tages højde for ”de fire T’er” i såvel budgetlægning som i lægernes tænkemåde og arbejdsplanlægning, hvis snakken om lighed i sundhed skal blive mere end tom snak”, siger Annemette Mygh.
