Skip to main content

CPH:DOX 2018 »Den nat vi faldt«

Nina Sybille Bojlén, speciallæge i almen medicin

5. apr. 2018
2 min.

Titel: »Den nat vi faldt«

CPH:DOX 2018

Instruktør Cille Hannibal. Bullit Film.

Vises i DR 18 april 2018.

 

Der er brug for en stadig granskning af menneskers håndtering af vilkår – f.eks. de sørgelige. Her har vi en film, som viser, hvordan man kan dele øjeblikket, dagene og det lange sigt, når gulvtæppet rives væk.

Instruktøren er på pletten den nat hendes mor pludselig mister sin 60-årige mand ved en ulykkelig hændelse. Hun vedbliver at være lige ved siden af sin mor, der er i chok. Styrken i filmen er dens på samme tid distance og nærhed. Den døde er ikke Cille Hannibals egen far, måske kan hun så mere fattet filme sin mor, da hun mister.

I en familie, hvor kameraet hele tiden kører på den ene eller den anden måde, er det ikke underligt at blive ved at filme. På dag fire efter dødsfaldet starter hun kameraet. Men for at have en anledning til at være omkring sin mor, gribe og holde øje med hende.

Det er der kommet en smuk og usentimental film ud af. Man følger moderen i dage og måneder efter dødsfaldet. Forsteningen, rastløsheden, vreden, ulykkeligheden, savnet, desperationen efter at komme op af det dybeste hul, processen med at gennemgå alt det efterladte arbejdsmateriale, breve, kasser med effekter fra et helt liv. Dagen, hvor hun for første gang skal låse sig ind i sommerhuset. Hendes betragtninger og hendes tavshed. Det er på ingen måde udleverende, snagende eller følende. Men faktisk en nøgtern, solidarisk og kærlig registrering. Drevet af en datters behov for at være ved siden af og gribe, men med kameraet som påskud.

Der er ikke megen tale i filmen, men scener, som rører noget i os. Vi er i hjertet med, når moderen i en sangtime med stemmetræning pludselig bryder sammen, når tonen kommer op i det høje C. Kameraet holdes. Det kan tåles – også af tilskueren. Stærkt af moderen at stille op til at lade det blive en film. Stærkt af datteren at kunne udholde at være til stede i sin mors svære proces.

Da instruktøren efter premieren bliver spurgt hvad hun har lært ved at lave en fim som denne, svarer hun: Jeg tror, jeg er blevet voksen.

Læs flere anmeldelser fra CPH:DOX 2018

»Family Shots«

»In the Name of your Daughter«»Laila at the Bridge«