?
Læs mere om arbejdspladslogin her.

Content area

Nyhed / 8. jan 2018
Foto: Bigstock.

CRISPR er på vej fra mus til mennesker

Nyheder

Genredigeringsværktøjet CRISPR/Cas9 er inde i en eksplosiv udvikling. Efter forsøg på dyr, er den første CRISPR-kur mod sygdomme i blodet på vej til test på mennesker i år. Og danske forskere er klar til at udvikle flere nye behandlinger.

Dato
8. jan 2018
Forfattere
Antje Gerd Poulsen, antje@videnskabogsundhed.dk
💬 0

Det nyfødte barn ser sundt og rask ud, men lægen har en rynke i panden. »DNA-screeningen af jeres barn viser, at det har en genfejl, som gør, at det ikke kan ilte blodet godt nok«, fortæller hun forældrene. »Før i tiden var det en alvorlig sygdom, men i dag kan vi faktisk helbrede den. Vi fjerner simpelthen gendefekten«. Forældrene ånder lettet op.

Casen er et tænkt fremtidsscenario, for endnu er det ikke muligt at helbrede sådan en genetisk defekt. Men ved hjælp af CRISPR/Cas9, DNA-saksen, som kan »klippe« i gener, er det et sandsynligt fremtidsscenario inden for få år. Det mener to forskere med særlig ekspertise i CRISPR. Ugeskrift for Læger møder de to på Hæmatologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Den ene er afdelingens overlæge professor Peter Hokland, som også er lærestolsprofessor i hæmatologi og - nogle måender endnu - koordinerende lærestolsprofessor for det nys nedlagte Kræft- og inflammationscenteret på Aarhus Universitetshospital. Han følger forskningen i CRISPR tæt, og har flere gange skrevet om emnet i medierne bl.a. på Videnskab.dk

Og Peter Hokland er ikke i tvivl om potentialet i genredigeringsteknikken: »CRISPR vil revolutionere behandlingen af arvelige sygdomme. I stedet for at behandle kan vi helbrede. Nogle af mine patienter er børn, som lider af en blodsygdom på grund af en genfejl. De lever med smerter og perioder med invaliderende blodpropper. Teoretisk set kan de blive raske og få et normalt liv«, siger han.

Den anden forsker er Rasmus Otkjær Bak, adjunkt i biomedicin ved Institute of Advanced Studies ved Aarhus Universitet, med speciale i at udvikle nye teknikker til genredigering af humane celler. Han er forfatter til flere videnskabelige artikler om CRISPR og er netop vendt hjem fra et treårigt ophold på Stanford University i USA.

»Som forsker tænker jeg somme tider, at det, jeg sidder med i hænderne hver eneste dag, virker som ren science fiction. Men den her teknologi er allerede klar til kliniske forsøg. Og nye applikationer vil komme væltende inden for de næste 2-3 år«, forudser han.

Første kliniske forsøg i år

Når man googler CRISPR, dukker ca. 6.890.000 resultater frem på skærmen. Det siger lidt om, hvor hot det er. Ordet »designerbaby« dukker også hurtigt op. Det afspejler en udbredt bekymring for, at forskerne snart kan ændre generne i et menneskefoster og skabe smukke og kloge børn på bestilling. Selv om de to forskere anerkender behovet for etiske diskussioner om CRISPR og regulering af forskningen, er de lidt trætte af den opmærksomhed, som »designerbabyen« får i medierne. For det giver et skævt billede af forskningen, som for langt størstedelen udføres på andre celler end kønsceller og er rettet imod at kurere alvorlige sygdomme.

Fakta

CRISPR/Cas9

• Er et genredigeringsværktøj, som kan bruges til at ændre i generne på alle levende organismer fra majs til mus og mennesker.

• beskrives populært som en molekylær saks. Det består af en ”saks”, et enzym (Cas9), som kan klippe i DNA og en »guide«, et RNA-molekyle (guideRNA), som bestemmer, hvor DNA`et skal klippes.

• Er en naturlig mekanisme, som forskerne har lånt fra bakteriernes immunsystem, hvor den hjælper bakterien til at genkende virus; hver gang, bakterien møder et nyt virus, klipper den en DNA-sekvens af virus ind i bakteriens DNA.

• Fungerer som en slags forbryderalbum: næste gang bakterien møder samme virus, genkender den fjenden og kan bekæmpe den.

»Alt det med designerbabyer – det er altså ikke hvad, det drejer sig om her og nu. Lige nu drejer det sig om at få den her teknik indarbejdet og få fortalt befolkningen, at det er til meget stor gavn«, siger Peter Hokland.

CRISPR er blot et af flere forskellige genredigeringsværktøjer, men er nemmere, billigere og mere effektivt end andre. Og de nyeste forskningsresultater viser også, at fejlprocenten nu er tæt på 0. Rasmus Otkjær Bak beskriver det som at gå »fra spredehagl til præcisionsskydning«. På Stanford var han selv med til at gøre CRISPR mere træfsikker.

»Tidligere fik vi cellen til at producere Cas9-proteinet, men det betød, at komponenterne var flere dage i cellerne, og dermed var der en større risiko for, at det klippede forkert. Nu kan vi aflevere det direkte som færdigt protein, og det har en kort levetid. Det er hit and run og derfor langt mere præcist og sikkert«, fortæller han.

Det er kun seks år siden, at CRISPR/Cas9 blev introduceret i en videnskabelig artikel for første gang. I 2016 gik kinesiske forskere i gang med at teste CRISPR/Cas9 på patienter med lungekræft, og i år er et europæisk firma klar til de første kliniske forsøg.

Firmaet CRISPR Therapeutics med hovedsæde i Schweiz har søgt europæiske og amerikanske myndigheder om tilladelse til at teste en CRISPR-kur, kaldet CTX001, mod blodsygdommene betatalassæmi og seglcelleanæmi på mennesker. Og det er bare starten. Forventningen, ikke mindst hos de mange investorer, som har smidt millioner af dollars ind i forskningen, er flere kliniske forsøg inden for ganske få år. Forsøgene vil gælde monogene sygdomme, altså sygdomme, som skyldes en enkelt genfejl. De er nemme at gå til, og der er rigtig mange, bl.a. blodsygdomme, cystisk fibrose og kræft.

Aarhus vil have et CRISPR center

De danske forskere vil også selv på banen med nye CRISPR-behandlinger. De vil søge Innovationsfonden om midler til et CRISPR/Cas9 stamcelle center under Århus Universitetshospital og Århus Universitet, som skal identificere gendefekter, designe terapier samt teste effektivitet og sikkerhed af nye CRISPR-baserede behandlinger.

»Vi kan ikke konkurrere med Stanford, Harvard eller MIT, men vi har i Aarhus en særlig kombination af specialister i CRISPR, immundefekter og blodsygdomme. Og fra vores transplantationsenhed har vi stor erfaring med stamcelletransplantation med egne celler, fordi nogle kræftpatienter får deres egne bloddannende stamceller transplanteret efter kemobehandling«, forklarer Peter Hokland.

Børn med immundefekter, som får infektioner igen og igen, er blandt de patienter, som kan få gavn af den særlige ekspertise. I dag får de stamcelletransplantationer fra donorer, men uden en donor kan de dø af deres sygdom. Med CRISPR bliver det muligt at anvende barnets egne stamceller fra knoglemarven. Lægerne vil så i en petriskål med CRISPR korrigere det defekte gen og sætte de raske stamceller tilbage i rygmarven.

Andre lande i Europa er godt i gang med at forske i CRISPR, og det er på tide, at Danmark også kommer på banen, mener Peter Hokland:

»Hvis vi bare sætter os tilbage og skal købe os til alt fra private firmaer, kommer vi til at vente og betale dyrt for det. Hvis vi derimod selv udvikler behandlinger, kan vi implementere de nyeste terapier hurtigere og billigere til gavn for vores patienter«.

Blad nummer: 

💬 0 Kommentarer

Right side

Nr. 1/2018

Senest kommenteret

Styrelses-direktør skal med på døgnvagt på intensiv
💬
1
Jakob Ørnberg 16. jan 2018 23:38
Protesten fortsætter: Vil have maksimalt antal underskrifter
💬
138
Maria Cecilie Reinau Trads Davidsen 16. jan 2018 15:16
Kritiske læger takker nej til møde: Vi vil have handling
💬
10
Erik Kristensen 16. jan 2018 06:00
Lægemangel boostet af e-boksbesked
💬
1
Thomas Edgar Lauritzen 15. jan 2018 19:24
”Bidt af muskelhunden”
💬
14
Stig Jørgensen 15. jan 2018 18:26