"Da eksaminator sagde, der var et minut tilbage, gik jeg i panik"

I personalestuen i lægehuset på Doktorvej i Sulsted, i det sydlige Vendsyssel, sidder Danjal Hestoy, 8. semesterstuderende på Aalborg Universitets lægeuddannelse med påmonteret navneskilt foran sin opslåede laptop. Klokken er næsten ti og indenfor de næste to timer vil han have overstået sin eksamen i almen medicin, der foregår i et af lægehusets konsultationsrum.

Et ti mands stort korps af nordjyske praksislæger underviser på kandidatdelen, og det er også flere af disse læger, der lægger praksis til eksaminerne.

Tæt på patienten

Først er Danjal for nervøs til at tale med Ugeskriftet, men mens vi venter på, at dagens første eksaminand bliver færdig, sætter han ord på:

"Jeg er nok mest bange for, om jeg formår at komme tilstrækkelig tæt på patienten. Og om jeg vil kunne mestre den fine balance mellem at sige til patienten, hvad han eller hun bør gøre uden at stå med en løftet pegefinger."

På den anden side af bordet sidder Annette Engsig, der udover at have egen praksis i Bjergby længere nord på, også er lektor på lægeuddannelsen i Aalborg og i dag en af de to eksaminatorer.

"Vi tester dem i den almenmedicinske tilgang til den uvisiterede patient og hvilke redskaber, de vil bruge til at sortere patienterne med. Vi skal rundt om hele patienten. Hvem laver mad til den mandlige patient med sukkersyge - den slags skal afklares. Patienterne siger næsten altid ja til at blive konsulteret af en studerende - de vil også gerne bidrage til, at der kommer flere praktiserende læger til landsdelen. Og mit indtryk er, at de abstraherer fra, at det ikke er en færdiguddannet almenmediciner, de sidder over for," siger Annette Engsig.

Men hvad nu hvis patienten "improviserer" og pludselig bringer andre ting frem end det, der er planlagt - kan det ikke bringe den studerende ud af fatning?

"Jo", siger Annette Engsig: "Så skal de overveje, om de skal lukke det ned og aftale en ny tid til den problematik eller gå ind i det her og nu".

Almen praksis i Nordjylland ser gerne, at almen medicin bliver anset som et fag på linje med kirurgi og medicin - et af de tre 'store': "Og ved at vise vores fag frem for de studerende så tror vi på, at de nok skal komme," siger Annette Engsig.

"Det her er real life"

Klokken lidt over ti kommer færøske Hanna Poulsen, dagens første eksaminand, storsmilende ud i personalestuen. Hun ledsages af dagens anden eksaminator, Niels Bentzen, der siden januar 2014 har været ansat på AAU som klinisk professor til at booste almen medicin på den nordjyske lægeuddannelse. Han har som professor ved universiteterne i Odense, Trondheim, Tromsø og København bl.a. været med til at opbygge klinisk eksamen i almen medicin.

Hvad er der egentlig galt med, at de studerende - som på andre lægeuddannelser - til eksamen vælger en video af sig selv sammen med en patient?

"Det her er real life - de kommer ind til en patient, de ikke har set før, og som de skal forstå og hjælpe. Når man har optaget en video, kan man gå hjem og forberede sig på den aktuelle problemstilling, fx diabetes. Og så kommer det til at handle om sygdommen og ikke patienten med sygdommen. Og det er dét, der kan være svært for studenterne. Hannas patient, fx., fortæller, hun er pensionist. For mange af studenterne er det at være pensionist en funktionsbetegnelse og ikke et stadium i livet. Hvad laver en pensionist - spørg ind til det," siger Niels Bentzen over et rundstykke inden hans næste eksaminand.

Hanna Poulsen smiler: "Skal vi ind på det?"

Ved eksaminationens begyndelsen fik hun udleveret et faktasheet om den kvindelige patient, som hun ikke havde truffet tidligere og som som havde indvilget i, at det var en studerende, der skulle snakke med hende om hendes årlige kontrol af forhøjet blodtryk.

Efter fem minutters forberedelse kunne Hanna hente den kvindelige patient. Og i det efterfølgende kvarter var det Hanna, der var lægen.

"Jeg var meget opmærksom på at have et åbent kropssprog og på at bringe alle de kommunikative kompetencer i spil. Men jeg fik nok fokuseret mere på patientens hypertension end på hende og det liv, hun lever. Det ville jeg gerne have gjort anderledes”, siger Hanna.

"Et kvarter er ikke meget"

”Det er altid svært, hvordan man på et kvarter skal afveje det medicinske i forhold til hele patienten. Et kvarter er ikke meget - der var mange ting, jeg ikke nåede. Fx nåede jeg ikke at få bestilt og aftalt nye blodprøver med patienten. Og da eksaminator sagde, der var et minut tilbage, gik jeg i panik," griner hun.

Hanna overvejer at blive almenmediciner. Og helst i Nordjylland, hvor både kæresten, søsteren og svogeren bor.

Aalborg Universitet vil gerne gøre op med klassisk lægeuddannelse, der foregår i sygehusregi. Rationalet er, at man er tilbøjelig til at træffe sit specialevalg på baggrund af det, man kender og er tryg ved i forvejen. Derfor sendes de studerende ud i praksis af så mange omgange. På 7., 8. og 12. semester har de studerende flere ophold i almen praksis i region Nordjylland, hvor også den afsluttende embedseksamen finder sted.

Om lidt er det Danjals tur.

Efter frokostpausen drager Annette Engsig, Niels Bentzen og censor, praktiserende læge Holger Schmedes fra Nykøbing Mors mod Aalborg, hvor der er eksamen igen i eftermiddag - denne gang i en solopraksis.

Hanna - en patienterfaring og et 10-tal rigere - er på vej ud af døren med Færøerne i telefonen.