Content area

|

Danmark er bagud med bekæmpelse af kvindelig omskæring

Kun en tiendedel af de danske kommuner har en handlingsplan mod kvindelig omskæring, viser ny undersøgelse. Andre lande i Norden prioriterer området højere.

Af
Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Hvor Sverige indførte et forbud mod kvindelig omskæring i 1982, kom et forbud først i Danmark 21 år senere. Samme år – 2003 – indførte Sverige en national handlingsplan, mens nordmændene allerede tre år inden havde gjort det samme. Danmark har stadig ikke nogen officiel, national handlingsplan.

Oplysningerne stammer fra en dansk undersøgelse publiceret i Reproductive Health [1] i april. Undersøgelsen handler primært om kommunernes indsats og viser, at kun lige over en tiendedel har implementeret en specifik handlingsplan mod kvindelig omskæring. Lidt færre – 7,5 pct. – har udført forebyggende initiativer.

Som en af undersøgelsens forfattere, reservelæge Vibeke Næser, Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Herlev Hospital, konkluderer: ”Dansk indsats ligger langt under internationale standarder”.

  • Dansk indsats ligger langt under internationale standarder.

Reservelæge Vibeke Næser, Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Herlev Hospital

Tre ud af seks kriterier opfyldt

I det mindste i EU-sammenhæng ligger Danmark da heller ikke i front på dette område.

En sammenligning fra 2013 [2], som EU's ligestillingsorgan European Institute for Gender Equality (EIGE) har udgivet, viser således, at UK er det eneste land, der opfylder alle seks opstillede kriterier: undersøgelser af omfanget af kvindelig omskæring, asyl givet på grundlag af overgrebet, særlige strafferetlige bestemmelser, nationale handlingsplaner, tiltag til beskyttelse af børn og endelig registrering både i primær- og sekundærsektor.

I Danmark er tre af kriterierne ifølge opgørelsen opfyldt – bl.a. en national handlingsplan. Men af teksten fremgår det, at planen, som stammer fra 2009-2010, var udfærdiget af ”en række civilsamfundsorganisationer og koordineret af Den Somaliske Kvindeforening i Danmark …” og altså ikke af sundhedsmyndighederne. Som ganske vist ”støttede” planen, som der står.

Det fremgår også, at ”hidtil har der … ikke været nogen opfølgning på den nationale handlingsplan”, som EIGE skriver.

Vibeke Næser har ikke meget tilovers for at betegne den danske indsats om en handlingsplan overhovedet.

”En gruppe af frivillige kvinder lavede et udkast til en national handlingsplan, som blev fremlagt for Sundhedsudvalget [i Folketinget, red.], som aldrig blev offentligt økonomisk støttet eller offentligt implementeret. Hvilket må være det samme som ikke at have en national handlingsplan”, siger hun.

Og uanset hvad man kalder planen, er den ikke i omløb.

”Denne handlingsplan er aldrig blevet benyttet hverken regionalt eller nationalt”, siger hun.

Fodslæbende indsats

I en anden rapport [3] – også fra 2013 – beskriver EIGE Danmarks indsats som fodslæbende. F.eks. står der i landekapitlet om Danmark, at ”den politiske arena er i en vis udstrækning karakteriseret af passivitet, og der er ikke gjort fremskridt på basale områder såsom at finde et passende system for registrering af tilfælde af kvindelig omskæring”.

EIGE-rapporten konkluderer, at ”viden om størrelsen af udbredelsen af kvindelige omskæring i Danmark er meget begrænset; der findes ingen prævalensstudier eller surveys, og der er ikke implementeret noget nationalt registreringssystem”.

Området er ”negligeret”, siger Vibeke Næser.

Hun har beskæftiget sig med kvindelig omskæring gennem længere tid, bl.a. som bestyrelsesmedlem i Foreningen mod Pigeomskæring. Og sammen med reservelæge Mona Meral Savran, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Amager og Hvidovre Hospital, der er bestyrelsesmedlem i Danske Kvindelige Lægers Forening, har hun forfattet et meget læst og kommenteret debatindlæg [4] om sagen på ugeskriftet.dk.

Indlægget handler specifikt om formuleringer om kvindelig omskæring fra Retslægerådet i en højesteretssag, hvor to forældre blev dømt for at have ladet to døtre omskære.

Flere af de mange kommentarer til indlægget efterlyser handling f.eks. fra Lægeforeningens side, og det ville i givet fald flugte godt med forfatternes holdning.

”Vi håber meget, at DSOG [Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, red.], Lægeforeningen eller en anden autoritet på området vil gå videre med sagen”, skriver de to i en mail til Ugeskrift for Læger.

Læs også: ”Udtalelserne kan tolkes som om, de mener, at så længe pigerne ikke har gener fra blæren eller menstruationssmerter, så går det nok”

Kildehenvisninger:

1. Christoffersen GM, Bruhn PJ, Neergaard RD et al. Mapping the lack of public initiative against female genital mutilation in Denmark.

2. EIGE. Status vedrørende kvindelig omskæring i Danmark.

3. EIGE. Study to map the current situation and trends of FGM, Country reports.

4. Debatindlæg: Sag om kvindelig omskæring for Højesteret.

💬 0 Kommentarer

Right side

af Lars Ulrik Gerdes | 14/08
1 Kommentar
af Frede Simonsen | 13/08
1 Kommentar
af Michel Ernest H. Boeckstyns | 13/08
2 kommentarer
af Ebbe Bonde Sørensen | 13/08
10 kommentarer
af Birgitte Retbøll | 12/08
20 kommentarer
af Zbigniew Sroczynski | 11/08
1 Kommentar
af Inge Marthin Sørensen | 10/08
2 kommentarer