Danske læger i krigszoner

Der har en årrække været fokus fra Lægeforeningens side på stress, belastning og udbrændthed blandt læger. Lægegerningen er forbundet med krav om at kunne træffe skarpe, rigtige og evt. hurtige beslutninger - som i værste fald kan have fatale følger for patienterne. Den er også forbundet med tidvis belastende arbejdsvilkår, såsom lange arbejdsdage, natarbejde, stort arbejdspres og ofte komplicerede samarbejdsrelationer. Endelig er omverdenens forventninger og krav til lægen mere skarpt formuleret i dag end i »gamle dage«.

Ud over de ovenfor beskrevne, mere almene belastninger ved arbejdet som læge kan man blive udsat for mere specifikke belastningsfaktorer. Trusler, overfald, personlig fare, konfrontation med uventede og ubærlige tab for patienter og pårørende samt konfrontation med svært tilredte personer. I en nyligt publiceret undersøgelse af arbejdsvilkårene for Yngre Læger angav 33%, at de havde været udsat for truende adfærd, og 27%, at de havde oplevet trusler om vold. Der er ingen opgørelse over, hvilke psykopatologiske eller helbredsmæssige konsekvenser disse oplevelser har for hverken den enkelte eller gruppen. Særligt de læger, som gør tjeneste uden for landets grænser - i krigszoner og dårligt fungerende ulande - må påregne nogle af disse ekstra belastninger.

I dette nummer af Ugeskrift for Læger har Lundin et al [1] undersøgt 56 (af potentielt 72) læger, som har været udstationeret med militæret i Afghanistan. Danmark har gennem en lang årrække været aktiv militært - på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Det har fordret medvirken af danske læger, enten i rene danske team eller som en del af internationale lægeteam. Arbejdsbetingelser, arbejdspres og omfanget af svært tilskadekomne og døde har jævnligt adskilt sig betydeligt fra de normale arbejdsbetingelser for danske læger. Stort set alle de undersøgte havde været udsat for potentielt traumatiserende oplevelser. Hertil kommer et ikke negligeabelt moment af risiko ved transport uden for lejrene.

Det kan derfor forekomme overraskende, at frekvensen af sandsynlig posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er et rundt nul - og at omfanget af posttraumatiske symptomer er ganske beskedent. De læger, som har gjort tjeneste med militæret, er altså ikke psykisk traumatiserede. Det skal dog bemærkes, at undersøgelsen foregik vha. spørgeskema, hvilket ikke muliggør egentlig diagnostik af PTSD. Man kan derfor ikke hævde, at den angivne forekomst af PTSD er sikkert retvisende. Men sikkert er det, at forekomsten er lav, måske nul.

Ved nærmere eftertanke er resultatet måske ikke så overraskende alligevel. Den reelle livsfare vil for de fleste være beskeden. Lægerne er veluddannede og velforberedte på mission - og ikke mindst velmotiverede til opgaven. Missionen vil normalt vare tre måneder, hvilket er den halve tid af den, soldaterne er udstationeret i. De udsendte læger gennemgår et femmåneders, missionsforberedende uddannelsesprogram, og der er ikke mangel på potentielle kandidater, hvilket gør, at man kan vælge de bedst egnede.

Krig giver psykiske traumer - også for veltrænede og professionelle soldater. Ved deltagelse i militære operationer og missioner er der en betragtelig risiko for at få PTSD og andre psykiatriske lidelser - om end prævalenstallene gennem årene har været meget svingende [2]. Tendensen har været, at europæiske populationer har haft lavere prævalens af PTSD end nordamerikanske - hvilket faktisk også gælder følgerne efter civile traumer. Nyligt veludførte danske undersøgelser af danske veteraner baseret på registre [3] og prospektive undersøgelser [4] tyder også på, at frekvensen af PTSD (2,5-5%) blandt danske veteraner er lavere end f.eks. den amerikanske frekvens, men mere på linje med, hvad man har fundet i bl.a. engelske undersøgelser. Noget kunne derfor tyde på, at både soldater og militært udsendte læger er godt rustede til den opgave, som de udsendes til, i forbindelse med militære missioner.

KORRESPONDANCE: Henrik Steen Andersen , Krise- og Katastrofepsykiatrisk Center (militærpsykiatri), Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. E-mail: henrik.steen.andersen@regionh.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen