Danske mænd skranter

Måden, som mænd lever deres liv på, har stor indflydelse på deres sundhed og velbefindende. Unge mænd er usårlige, og i bedste jackass-stil føler de sig i stand til at leve af pizza og cola, drikke sig i hegnet, slås, trainsurfe og køre råddent uden tanke på, at det kan ende med pludselig død og lemlæstelse - eller på længere sigt kan ramme dem som unge midaldrende i form af hjerte-kar-sygdom, KOL og kræft.

Men mænd er også i risikozonen af årsager, som de ikke altid selv har kontrol over: Fedmen rammer dem på en anden måde end for kvinder og har en tendens til at samle sig inden for bugvæggen, hvor det øger risikoen for metabolisk syndrom og fedtrelaterede kræftformer.

De fleste fysisk krævende job er forsvundet. Maskiner og computerstyrede processer erstatter det meste af slæbet, og resten outsources til de varme lande.

»Gør som din kone siger«

»For stort set en hvilken som helst sygdom har mænd dels en overforekomst, dels en overdødelighed. Mænd har f.eks. 16 pct. hyppigere kræft, men 30 pct. større dødelighed«, siger chefpsykolog på Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, som er formand for Selskab for Mænds Sundhed.

»I grove træk kan man sige, at mænds større sygdomsforekomst skyldes livsstil, mens deres måde at bruge sundhedsvæsenet på er medvirkende til deres større dødelighed«, siger Svend Aage Madsen og forklarer:

»Målt på et livslangt forløb bruger mænd den praktiserende læge ca. 30. pct. mindre, end kvinder gør - selv når man korrigerer for graviditetskontrol osv. Men til gengæld er det dem, der fylder op i hospitalssengene i den anden ende af livet«.

Kvinderne vænner sig til at gå til lægen allerede fra puberteten, når de skal have prævention, og når de igen møder lægen som gravide og unge mødre. Unge mænd går først til lægen, hvis de fejler noget. Og det mønster holder sig hos de voksne mænd.

Ifølge Svend Aage Madsen vil mænd helst være fri for at tænke over deres egen tilstand. Selv når de føler sig lidt sløje, er de gode til at skubbe det fra sig og tænke, at »det går nok over«. Som foredragsholder hører han nogle gange mænd sige, at når de endelig går til lægen, er det, fordi konen har taget førergreb. Så griner de andre mænd indforstået.

»Et af de bedste sundhedsråd, man kan give mænd, er faktisk, at de skal gøre, som deres kone siger«, konkluderer Svend Aage Madsen.

Big mother på byggepladsen?

Islandske mænd lever i gennemsnit i 80 år. Svenske og norske gennemsnitsmænd bliver henholdsvis 79 og 78 år gamle. Langt nede på listen - på 19.-pladsen blandt 34 lande - finder vi de danske mænd, som i gennemsnit klarer at holde sig i live, til de er 76 år gamle. Det er altså ikke Norden, men Slovakiet og Bulgarien, vi skal sammenligne os med.

Nogle mener, at den markante danske overdødelighed især skyldes forskelle i tobaks- og alkoholforbrug. Men Svend Aage Madsen ser et større mønster, som også omfatter den danske selvforståelse: At staten ikke som en anden big mother skal blande sig i folks liv.

»Vi må endelig ikke løfte pegefingre, moralisere og sætte grænser. Sundhedskampagner har langt større gennemslagskraft i de andre nordiske lande, fordi folk også selv går ind for det. Danskerne har en mere liberalistisk indstilling«, siger Svend Aage Madsen.

Hvis det skal ændres, skal det ikke ske ved at holde gardinprædiken for de genstridige. Det skal ske ved at indrette systemet, så det møder mændene, hvor de er. Når Selskab for Mænds Sundhed nogle gange reklamerer med tilbud om helbredstjek ved byggemarkedet eller på genbrugspladsen, stiller mændene sig nærmest i kø, fortæller Svend Aage Madsen, der tolker det som tegn på, at selv mænd er modtagelige for sundhedsbudskaber, hvis de er målrettede og nemt tilgængelige.

»Det er en udfordring til sundhedsvæsenet og lægerne: Hvordan man kan møde mændene - f.eks. ude på arbejdspladserne. Det kan jo også blive interessant i overenskomstsammenhæng at finde andre tilbud at tale om nu, når der ikke er så mange penge at rutte med«, siger Svend Aage Madsen.

Sociale faktorer vejer tungere

Om mændenes overdødelighed er kønsbestemt - om den så at sige ligger i generne - er svært at sige.

Ganske vist har nyfødte drenge en lidt højere dødelighed end pigerne. Men er det f.eks. biologi, når den maskuline overdødelighed fortsætter i ungdomsårene, hvor unge mænd forsøger at imponere pigerne med risikobetonet adfærd?

Professor i forebyggelse ved Københavns Universitet, Finn Diderichsen, hælder mere til sociale faktorer. Han peger på, at mænd, som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, inden de fylder 20 år, har fem gange øget risiko for at dø, inden de fylder 30.

»Drengene er en del mere udsatte for effekten fra de sociale faktorer«, konstaterer han.

I øvrigt er forskellen i de to køns dødelighed på vej ned. De to dødsårsager, som primært er skyld i forskellen på mænds og kvinders middellevetid: hjerte-kar-sygdomme og skader som følge af ulykker og selvmord, er nemlig mere end halveret siden 1990.

»Derfor er forskellen i dødelighed mellem de to køn også reduceret kraftigt i næsten alle grupper - bare ikke hos den fjerdedel af befolkningen, som tjener mindst«, pointerer Finn Diderichsen.

At den positive tendens går i en bue uden om de socialt udsatte, skyldes ifølge Finn Diderichsen i høj grad »den slappe alkoholpolitik«, som Danmark til forskel fra de nordiske nabolande fastholder.

Finn Diderichsen er ikke entydigt tilhænger af at gøre en særligt målrettet indsats for at få mænd til at gå til lægen. For mens der trods alt er en tendens til, at kønsforskellene langsomt udjævnes, er den sundhedsmæssige ulighed, der skyldes sociale forhold, i stigning i Vesteuropa.

Skal der gøres noget, mener han derfor, at man dels skal sætte ind i uddannelsessystemet for at højne andelen af unge mænd, som får en erhvervsmæssig uddannelse.

»Man holder ikke fast«

Men også i sundhedsvæsenet - nærmere bestemt hos de praktiserende læger - kan der efter Finn Diderichsens mening gøres mere. Sundhedstjek alene gør det nemlig ikke. For hvad nytter det at tilbyde folk sundhedstjek og at fange tilfælde af forhøjet serumkolesterolnivaeu, forhøjet blodtryk eller diabetes, hvis man ikke bagefter fastholder dem i behandling?

»Det danske sundhedsvæsen - ikke mindst de praktiserende læger - er lidt tilbagelænede i forhold til at holde fast i disse mennesker, så de ikke falder fra efter de første måneder i behandling. Det er nemlig også et af de områder, hvor mændenes frafald er påfaldende stort - især mænd med kort uddannelse«, siger Finn Diderichsen.

»Man kan selvfølgelig ikke tvinge folk til at følge en behandling. Men der er en tendens til, at det danske sundhedssystem resignerer: ,Herregud, når folk ikke vil, skal vi da heller ikke tvinge dem`. Man kunne sagtens være mere opsøgende og f.eks. skrive eller ringe, når folk ikke dukker op til kontrol«, mener Finn Diderichsen.

Lotte Hvas, som er praktiserende læge i Præstø, deler Finn Diderichse ns holdning - at uligheden i højere grad er socialt end kønsligt bestemt.

»Der er også nogle, som falder ved siden af, og som lægerne ikke er gode nok til at finde i første omgang«, siger Lotte Hvas.

»Men man lever i en vildfarelse, hvis man tror, at livsstilen er noget, der lige fikses hos den praktiserende læge. Vi kan påpege og give råd. Men livsstilen hænger sammen med, hvor man arbejder, af ens miljø og hvilke sociale sammenhænge, man kommer i«, siger Lotte Hvas.

Hun giver også Finn Diderichsen ret i, at mænd kan være svære at få til lægen og vanskelige at fastholde i en behandling - men ikke i, at almen praksis er dårlige til at følge op på det, der bliver fundet:

»Almen praksis er faktisk blevet rigtig gode til at følge op på kroniske sygdomme og risikofaktorer. Der er ansat et hav af sygeplejersker, netop fordi vi ønsker at tage bedre hånd om personer med kroniske sygdomme. Gennem overenskomst og kvalitetssikring er der satset massivt på bl.a. diabeteskontroller, diagnosekodning og tilbagemelding gennem datafangst. Og vi arbejder på at blive bedre endnu, for vi er da heller ikke perfekte«, siger Lotte Hvas.

Mænd vil gerne

Det er vedtagen visdom, at mænd - og især de kortest uddannede - ikke gider lytte til sundhedsråd. Det ser dog ud til, at landets største fagforbund, 3F, er ved at bevise det modsatte.

»I 3F synes vi, det er uretfærdigt, at vores medlemmer dør tidligere end akademikerne«, siger næstformand i de ufaglærtes fagforbund, Jane Korczak.

3F, som organiserer de ufaglærte, søsatte derfor sidste år - med støtte fra Forebyggelsesfonden - »Projekt ulighed«, der omfatter sundhedstjek af over 6.000 ansatte i en række store virksomheder, heriblandt udprægede mandearbejdspladser. Ved sundhedstjekkene, som Falck står for at udføre, testes der bl.a. for BMI, blodtryk, serumkolesterolniveau og diabetes. Deltagerne får et personligt skema, der laves en anonymiseret rapport fra virksomheden, og de forskellige virksomheders data er efter den første runde sundhedstjek samlet i en fælles projektrapport.

»Et sundhedstjek kan følges op ved at nedsætte et lokalt sundhedsudvalg og ved at involvere tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter. Hvis ansatte i en virksomhed så især har problemer med f.eks. overvægt, kan man organisere noget motion inden for arbejdspladsens rammer og derved motivere hinanden, ligesom man kan lave rygeafvænning, kostomlægning osv. i regi af arbejdspladsen«, forklarer Jane Korczak.

Mænd: nej tak til sygerollen

Erfaringerne fra 3F's sundhedskampagne synes at bekræfte, at en indsats, som målrettes til mænd, nytter. Jane Korczak kan fortælle, at 70 pct. af de ansatte på kampagnevirksomhederne har taget imod tilbuddet om et sundhedstjek.

»Og det er væsentligt højere, end vores samarbejdspartnere hos Falck er vant til, når de er ude og lave sundhedstjek«, siger hun.

»Det virker altså, når vi bruger vores tillidsrepræsentanter som indgang til arbejdspladsen. Det giver en anden klangbund, end hvis tilbuddet bare står alene«, siger Jane Korczak.

Lotte Hvas er villig til at indrømme, at almen praksis og sundhedsvæsenet nok kunne designes mere »mandevenligt«. Sundhedstjek på arbejdspladserne er også fint - især hvis de følges op af lokale motions- eller rygestopinitiativer.

Men hun er bestemt ikke tilhænger af, at sundhedstjekkene bruges til at sende en stor del af de undersøgte til lægen. Det minder for meget om situationen, hvor folk strømmer til, når KRAM-bussen har været i byen, og de praktiserende læger bagefter »skal rydde op efter bekymringslobbyen«, som hun udtrykker det.

»I øvrigt oplever jeg også, at mange mænd ikke vil have en sygerolle. De er ikke interesserede i, at jeg - måske tilmed som kvindelig praktiserende læge - sidder og placerer dem i en rolle som svæklinge, der udfordrer deres selvforståelse som mænd«, siger Lotte Hvas ud fra egne erfaringer.

»Det sidder dybt i mange mænd. Der er rigtig mange, der ikke vil have medicin for blodtryk. Man skal heller ikke sige til mænd, at de ,skal dyrke motion`. Når det er mænd, hedder det ,sport`, og man ,forebygger ikke hjerte-kar-sygdomme`, men er ude og spille en håndboldkamp med drengene«.

Mænds sundhedsuge

»Mænds sundhedsuge« markeres hvert år med arrangementer og oplysningsaktiviteter om mænds sundhed og sygdom. Når »Mænds sundhedsuge 2012« begynder mandag den 11. juni, er det tiende gang, at den internationale kampagne markeres i Danmark. I år deltager 52 kommuner og 18 organisationer i aktiviteterne. Som led i det danske EU-formandskab afholdes samtidig i forbindelse med »Mænds sundhedsuge« en stor international konference i København den 14. og 15. juni: »Køn og sundhed gennem livet«.

Gør det lettere for mændene

Den uafhængige ngo European Men's Health Forum (EMHF) fremsatte i en rapport sidste år en række forslag til at hjælpe mænds sundhed på vej. Man bør ifølge EMHF:

indføre helbredstjek og adgang til sundhedstilbud på arbejdspladsen
skabe »mandevenlige« sundhedstilbud på samme måde, som der udformes sundhedstilbud rettet mod kvinder og børn
sikre, at sundhedstilbud er lettilgængelige, også uden for almindelig arbejdstid, og at der også er mandlige ansatte i receptionen
indrette one stop shops, der gør det muligt at klare mænds helbreds- og sundhedsproblemer samtidig og på ét sted.

Kilde: European Men's Health Forum 2011