Danskerne smitter hinanden med tuberkulose

Sygdommen burde være for nedadgående hos danskerne, men i stedet stagnerer den, bl.a. fordi de smittefarlige danskere ikke er fans af sundhedsvæsenet.

På sektionsstuen finder de lægestuderende noget der ligner flødeost i patientens lunger. De kan ikke nære sig for at rode i det med pincetten og vise deres medstuderende dette mærkelige materiale, som de aldrig har set før. Flere af de yngre læger på sektionsstuen ved heller ikke, hvad de mystiske flødeostfyldte hulrum er. Det er kaseøs nekrose, som er et særdeles karakteristisk fund ved tuberkulose. Og når TB'en via blodbanen spredes til andre organer, viser den sig ofte som hirsekornstore, lyse forandringer, den alvorlige milliære tuberkulose. Men for mange danske både lægestuderende og læger er tuberkulose stadig en relativ ukendt sygdom, befængt med mange myter om smittespredningen.

Det er firkantet sagt danskere med lungetuberkulose, som smitter andre danskere. Somaliere og andre udlændinge har oftere ekstrapulmonal TB, altså tuberkulose uden for lungerne, hyppigst i lymfeknuder eller i knoglerne, hvilket udgør en meget lille smitterisiko. Undersøgelser af bakteriestammer hos danskere og somaliere har desuden vist en meget begrænset smittespredning mellem de to grupper. Det er derfor sjældent udlændinge, der smitter danskere med TB, siger humanbiolog, ph.d. Vibeke Østergaard Thomsen, leder af Mykobakteriologisk Institut på Statens Serum Institut. Det er her at patientprøver fra hele landet undersøges for tuberkulosebakterier.

Efter en stigning i hyppigheden af tuberkulose herhjemme i årene 1986-2001 er antallet igen ved at gå ned. Men den nedadgående kurve dækker især over et faldende antal af tuberkulosetilfælde hos udlændinge, formodentlig fordi der kommer færre af dem til landet. Hos den danske befolkning er antallet af tuberkulosetilfælde derimod nærmest stagneret i stedet for at falde.

Årsagen hertil er, at den gruppe, som har lungetuberkulose, er svær at få fat i. Det er folk, som ikke gerne søger læge og som har svært ved at passe deres behandling. Christiania er fx en god leverandør af disse patienter, siger lungeeksperten, overlæge, dr.med. Kaj Viskum, Amtssygehuset i Gentofte. Man kan håbe på, at praktiserende læger og røntgenlæger i områder, hvor disse grupper bor, bliver mere opmærksomme på risikoen for TB. Det vil måske koste nogle ekstra røntgenbilleder. Men det er altså dér, man bedst fanger sygdommen. Når TB behandles tidligt, brydes smittekæden, for så når patienten ikke at producere så mange baciller, at vedkommende smitter andre, siger han.

Sovende TB vækkes

Man bliver smittet med TB ved at indånde bakterier, som langt de flestes immunforsvar dog selv nedkæmper. Selv ved åben, voldsom lungetuberkulose, bliver maks. 10% af de nære kontakter smittet og syge inden for 1-2 år, siger fungerende afdelingslæge, dr.med. Åse Bengaard Andersen, Rigshospitalets epidemiafdeling. Men nogle, som er blevet smittet som unge, kan mange år senere få opblussen af deres sovende TB. Det kan ske hvis de fx får immunsupprimerende behandling eller hvis de bliver hiv-smittede. Denne måske lidt fjerne risiko skal man også være opmærksom på, hvis man som læge igangsætter en gigtbehandling, der undertrykker immunsystemet, da disse behandlinger bliver stadig mere anvendte. Af samme grund foreslår vi altid vores TB-patienter at få en hiv-test.

Vi får også patienter med en trist sygehistorie, hvor deres rygsmerter ikke er blevet taget alvorligt nok, og det så viser sig, at TB'en trykker på deres rygmarv, så de får lammelser, siger hun.

Behandlingen mod TB er stadig den samme som for en generation siden.

Jeg synes, det er tankevækkende, at vi stadig skal behandle med de fire gamle lægemidler, siger Åse Bengaard Andersen. De få gange, vi har haft en TB-patient med resistensproblemer, har vi været i knibe. Heldigvis er resistens ikke noget stort problem herhjemme. Behandlingen er krævende for patienten, som skal tage antibiotika i tabletform gennem seks måneder. Det er stoffer med en del bivirkninger som bl.a. kvalme og leverpåvirkning. Det kan være svært for patienten at holde gejsten oppe, og fortsætte med at tage medicinen, når han efter ca. tre måneder får det bedre. Her er vi nødt til at motivere og støtte patienterne, hvoraf nogle også er hiv-smittede. Det er blevet lidt lettere, bl.a. fordi mange hjemløse efterhånden har fået mobiltelefon, så vi kan få fat i dem, og få dem til kontrol, siger hun.

Antallet af TB-tilfælde har i gennemsnit i årene 1997-2001 været på 531 årligt, heraf 372 tilfælde af lungetuberkulose. Ser man på tallene for 2001, så er 34% af tuberkulosetilfældene registreret hos danskere og 66% hos folk af anden herkomst. Hos gruppen af udlændinge står somalierne for 37%, pakistanere for 11%, afghanere for 6%, tyrkere for 5% og grønlænderne for 9%, fremgår det af SSI's opgørelse.