”De fleste vil gerne af stofferne. Nogle klarer det”

6.15 Vi står op og spiser morgenmad sammen. Drengen får penge med til mad – men jeg pakker en kæmpe snackbox med frugt og grønt og nødder, som han får med. Han går i en fodboldskole med træning to gange dagligt.

8.00 Jeg møder på ”Valmuen”, der ligger ved Tomsgårdsvej og starter min pc, inden jeg går til morgenkonference. Der har været et par udeblivelser fra sidste udlevering i går eftermiddags. En af dem, som har det psykisk dårligt, skal socialpædagogen hente, så jeg kan få en snak med ham. Vi har en medicinstuderende. Ham skal jeg lige nå at fortælle om behandlingen og vise rundt i huset, inden vi lukker patienterne ind.

8.45 Vi lukker op for de første patienter. Nogle af dem vil gerne tale med mig. Enkelte har aftalt tid, men der er nogle, som jeg må tage akut. Nogle vil gerne stige i medicin. Én har et inficeret sår, som jeg skal se på, og enkelte, som er udeblevet fra deres behandling og spørger, om det er ok med den sædvanlige dosis medicin, eller de skal have dosis reduceret, for tolerancen forsvinder hurtigt.

Heroinet udleveres af sygeplejersker, enten intravenøst eller intramuskulært, hvis der ikke er flere årer. Nogle, som er ”stik-trætte” eller gerne vil undvære rush’et, foretrækker at få heroinet i tabletform

9.00 Min første patient har været indskrevet i tre-fire måneder. Hun er nu så stabil og har det så godt, at hun gerne vil stige lidt i dosis. Hun begynder at orientere sig udad og er blevet lidt mere social. Hun overvejer et kursus på Kofoeds Skole, og når hun er blevet lidt mere stabiliseret, håber hun på at få et arbejde, og måske, om nogle måneder, gå over til tabletter. Nu må vi se, om hun når dertil. En del gange lykkes det faktisk.

10:30 Jeg har en opfølgende samtale med en ung pige, som vi indskrev til heroinbehandling i mandags efter lang tids metadonbehandling. Hun stiger lidt hver dag, til hun når det niveau, hvor hun fungerer bedst. Men hun er ved at have det godt og har fået ro på sig nu, hun kan få sin behandling.

12.00 Konference, og jeg sparrer lidt med den studerende, som er ved at skrive journal på en af patienterne, som jeg først har spurgt, om det var i orden. Så er der frokost – jeg har været i Irma efter en salat.

13.30 Så har jeg patienter igen. En af dem er en kvinde i 30’erne, som har været på stoffer i ti år, vil gerne udskrives til stoffri døgnbehandling. Hun mener, hun er klar til det nu og vil gerne høre, hvordan, det kan ske. Man kan ikke gå direkte væk fra heroin – det er for farligt. Hun skal først over på metadon og være stabil, og efter nogle dage kan hun så indskrives til døgnbehandling, når der er plads. I år har vi haft fem, der blev stoffri – men om det holder, har vi ikke statistik på. De fleste vil gerne af stofferne. Nogle klarer det.

15.00 Efter dagens sidste patient samler jeg op: Lægeerklæringer, indberetninger osv. Og derefter har jeg vagt til kl. 18 – for det tilfælde, at der for eksempel skulle være en af vores patienter, der får overdosis eller har behov for at blive tilset. Men vagten er fredelig. Jeg skynder mig ud at handle og kører så til Vanløse for at hente min dreng efter dagens sidste træning.

20.15 Vi er hjemme og laver mad sammen – thai-suppe med kokos, kylling og grønsager. Så hygger vi os med te og frugt.

22.30 I seng. For tiden læser jeg næsten kun faglitteratur. Jeg er ikke ret gammel i faget, så for tiden har jeg instrukser med i seng.