Med en fyret direktør og flere nye, markante medlemmer af PLO-toppen, lægger PLO-formand Christian Freitag op til væsentlige ændringer på vej mod næste overenskomst.
For PLO-formand Christian Freitag er brikkerne ved at falde på plads. På kort tid er direktøren for PLO, Peter Orebro Hansen, fyret, og to markante modstandere af den nuværende overenskomst, tidligere PLO-formand Henrik Dibbern og Trine Jeppesen, er på vej ind i bestyrelsen.
Et nyt hold er dermed sat til allerede nu at forberede den overenskomst, der skal træde i kraft i september 2017, og som skal forhandles allerede fra næste år.
”De næste par år bliver helt afgørende for, om almen praksis stadig skal udgøre det fundament for den primære lægetjeneste, som den har gjort i mange år. Almen praksis lukker nok ikke lige om hjørnet, men retningen kan gå flere veje. Både de nye bestyrelsesmedlemmer og opsigelsen af Peter Orebro Hansen er et udtryk for starten på et langt træk mod den næste overenskomst. Bestyrelsen er ret enig om, at den seneste overenskomst ikke skal gentages, og mange læger har nok fundet ud af, at den ikke er god. Men PLO har jo stemt for den; derfor skal vi nu til at argumentere for, at vi skal i en lidt anden retning. Det skal vi gerne have både vores medlemmer og vores modparter med på. Det er repræsentantskabet og dermed flertallet af medlemmerne, der har ønsket en ny retning, og at den seneste overenskomst derfor ikke bør være udgangspunktet for den næste aftale. Den næste aftale – for vi håber, der bliver en aftale – skal helst tegne en noget anden retning”, siger Christian Freitag fra sit kontor i Domus Medica i det centrale København.
Men hvorfor er ændringer i bestyrelsen og fyringen af direktøren interessant for den almindelige praktiserende læge, der måske bare vil passe sit arbejde og ikke går op i fagpolitik?
”Det er og bliver interessant for alle praktiserende læger, fordi vi modsat den tidligere bestyrelse ser anderledes på den seneste overenskomst. Medlemmerne kan regne med, at vi nu begynder arbejdet mod den næste aftale, der ikke bare skal være en forlængelse af seneste overenskomst, men noget andet og bedre. Og en del af en ændringsproces handler om at skifte nogle folk ud”, siger Christian Freitag, der understreger, at der ikke er planer om yderligere udskiftninger i PLO.
For at forberede sig så godt som muligt på næste overenskomst går PLO derfor allerede nu i gang med at trawle landet igennem for at møde så mange politikere på alle niveauer som muligt for at finde ud, hvad de vil med almen praksis, og påvirke dem så meget som muligt. Og med i tasken til politikerne har PLO flere ønsker. Bl.a. skal der være mindre ensretning, siger Christian Freitag.
”Det skal være mere attraktivt at være praktiserende læge. Og vores faglighed skal ikke dikteres udefra. I dag er vi udsat for et massivt pres i forsøget på at ensrette og effektivere. Kronikerkontrollen er et eksempel. I dag skal alle KOL-patienter fanges, inden deres lungefunktion falder til et bestemt niveau. Men det er ikke sikkert, at det er godt, at vi bruger meget tid på at opspore sygdom, og alle skæres over en kam. Det kan godt være, at netop en bestemt KOL-patient ikke ser den nedsatte lungefunktion som et stort problem, mens det for en anden vil være et problem. Pointen er, at det skal lægen finde ud af i samråd med patienten. Men her kommer vi i modstrid med tendensen til at ville ensrette læger. Det skal meget gerne stoppes. Dels er det for dyrt for samfundet, og dels bør lægerne have noget mere faglig frihed til gavn for patienterne”, siger Christian Freitag.
PLO skal også overbevise politikerne om, at almen praksis er både billig og effektiv for derigennem at tiltrække flere unge læger til faget.
”For vi kan tale alt det, vi vil, men hvis vi ikke vi får tiltrukket nok læger til almen praksis, så laver regionerne deres eget system. Den næste overenskomst skulle gerne tiltrække flere læger. Og det kan vi gøre bl.a. ved at overbevise politikerne om, at de penge, de giver ud til almen praksis, er godt givet ud”, siger PLO-formanden.
En tredje og meget vigtig faktor, der skal ændres på, er økonomiloftet.
”Der er to problemer med økonomiloftet. For det første betyder det, at vi kan arbejde gratis, hvilket i sig selv er højst problematisk. For det andet spænder loftet ben for udviklingen i almen praksis”, siger PLO-formanden.
Kan du forestille dig en overenskomst med et økonomiloft?
”Jeg har forståelse for budgetsikkerhed for regionerne, men jeg er ikke sikker på, at de er så glade for økonomiloftet – det har udviklet sig til en bremseklods for megen udvikling i vores samarbejde. Og generelt skal opgaver og økonomi følges ad. Vi skal ikke have penge for noget, vi ikke laver, men vi skal heller ikke arbejde gratis. Det bør vi kunne blive enige om”, siger Christian Freitag.
Hvis vores utilfredshed med den seneste overenskomst er stor samtidig med, at modparten ikke vil acceptere andet end en fortsættelse af den seneste overenskomst, jamen så bliver der ingen ny overenskomst. Så kommer der et lovindgreb. Det er sket en gang før, og det kan også ske igen. Christian Freitag, formand for PLO
Kan du forestille dig, at der ikke bliver indgået en ny overenskomst?
”Ja, det kan jeg godt forestille mig. Hvis vores utilfredshed med den seneste overenskomst er stor samtidig med, at modparten ikke vil acceptere andet end en fortsættelse af den seneste overenskomst, jamen så bliver der ingen ny overenskomst. Så kommer der et lovindgreb. Det er sket en gang før, og det kan også ske igen”, siger han.
Hvad er planen så?
”Så skal vi tage stilling til, om vi vil arbejde under den lov eller ej. Og den eneste måde at undgå det på er ved at aflevere ydernumre, men det vil være trist og tragisk for alle parter, hvis det sker. Mit job er at undgå, at vi kommer i den situation igen”, siger Christian Freitag.
Men regionerne har vel alle mulige grunde til at være tilfredse med den seneste overenskomst og dermed ikke ville ændre noget?
”Hvis regionerne vil noget med de praktiserende læger, så ændrer de aftalen. Hvis de tænker på, hvor de får mest for pengene, så ændrer de aftalen, og så er jeg ikke nervøs. Men hvis de tænker på, at de står fast på, hvad de har, og ikke rokker sig, så har vi problemet”, siger Christian Freitag.
Er det her ”SPRAL” kommer ind?
”Det kan du godt sige. Vi må ikke glemme, at vi stadig er små private virksomheder. Tanken bag SPRAL [Selvstændigt Praktiserende Læger, red.] er bl.a. retten til at sige nej tak til en aftale, vi mener er dårlig for almen praksis. Ved konflikten sagde nogle læger, at vi ikke kunne sige nej, og at vi var nødt til at gå med på modpartens betingelser. Men hvis vi lærer os selv, at vi er nødt til at sige ja til tilbuddet, så går vi en grum tid i møde. Vi skal lære, at vi godt kan sige nej. Og det glemmer vi ikke i den nye bestyrelse”, siger Christian Freitag.
Han kigger også frem mod valget til DSAM’s repræsentantskab og bestyrelse, for han ser gerne, at DSAM og PLO bliver knyttet meget tættere sammen.
”Jeg ser DSAM som en del af PLO’s styrke. Hvis de er stærke, er vi stærke. Men samarbejdet mellem os har ikke været godt nok, bl.a. på grund af konflikten. Hvis vi skal nå et godt resultat i den næste overenskomst, skal vi have bragt os tættere sammen og være mere enige om at gå samme vej".
Hvad har I været i uenige om?
”DSAM skal efter min mening være bedre til at tage udgangspunkt i lægers hverdag frem for at opstille idealer for, hvad man bør gøre som den ,perfekte' læge. Det kunne være faglige vejledninger og andre opgaver, som DSAM ser som et ideal for almen praksis, men som skal udføres af praktiserende læger, som i forvejen har travlt. Her skal vi mødes lidt mere på midten og aftale, hvad der kan lade sig gøre”, siger Christian Freitag, der ikke vil sige, hvem han anbefaler som ny DSAM-formand.
