Den dissekerende voyeur

Professor i sexologi Christian Graugaard er foruden læge også digter. Han har samlet sine værker siden 1985 i bogen »I skønneste uorden«.

Der er tale om både tidligere offentliggjorte værker, primært fra dagbladet Politiken, og tekster, der ikke er publiceret før. Bogen indeholder både digte, postkort, rejsebeskrivelser og noget, der ligner gruk. Graugaard er en belæst mand og lader sig ofte inspirere af og citerer berømtheder som Sofus Clausen og Dan Turèll. Og i sin stil minder Graugaard faktisk meget om Dan Turèll uden på nogen måde at være et plagiat. Graugaard tager læseren med ned i detaljen, hvor menneskets adfærd, udseende, lugt, sexlyst og interaktion med omverdenen dissekeres ned til mindste detalje. Graden af detaljer kan næsten virke overvældende, og vil for nogle sikkert opleves som anmassende. Men ikke for mig. Jeg elsker Graugaards evne til at beskrive personer, steder og øjeblikke. Alt fra den ligegyldige hverdag, der ikke er så ligegyldig endda, til et samleje med en portugisisk prostitueret og efterfølgende frygt for kønssygdomme.

Graugaard er en meget berejst mand og beskriver i flere af teksterne sjove detaljer fra verdens storbyer og har en forkærlighed for Grønland. Jeg har selv besøgt de fleste af de steder, som Graugaard minutiøst beskriver, og kan derfor »faktatjekke« ham. Graugaard er eminent til at indsuge en storbys atmosfære og videregive lugten, larmen og atmosfæren til læseren. Han er den stille voyeur, der som en spion aflurer storbyens liv på godt og ondt.

Det eneste kritikpunkt fra min side er, at nogle af de seksuelle beskrivelser kan overskride grænsen mellem kunst og pornografi. Men Graugaard vil til sit forsvar sikkert beskrive mig som en småsnerpet, konservativ repræsentant fra bourgeoisiet, der dufter af parfume.

Læs bogen og bliv fanget ind i Graugaard dissekerende univers, hvor følelser, stemninger og begær udstilles og indsnuses.