Den gode historie: Lægerne forgyldes

Der lokkes, kæles og kræses for lægestanden i øjeblikket. Presset på det offentlige sundhedsvæsen stiger af flere årsager - herunder den nye ventetidsgaranti på en måned - og det gør bl.a. lægerne endnu mere efterspurgte, end de er i forvejen.

»Lægernes arbejdsmarked vil blive meget bedre. Der vil komme en meget stor privat sektor nu, hvor ventetidsgarantien bliver meget strammere - der bliver vældig mange flere patienter, som vil skulle henvises videre«, siger direktør for DSI, Dansk Sundhedsinstitut, Jes Søgaard.

I forvejen har knap 120.000 patienter benyttet sig af muligheden for at blive behandlet enten privat eller i udlandet som følge af tomånedersgarantien, der blev indført den 1. juli 2002. Tallet gælder frem til udgangen af 2006 [1].

»Vi kan se, at de hælder penge i det private. Jeg ved jo, at lægerne tjener væsentligt mere i det private end i det offentlige. Som nogle læger fra Hvidovre skrev i Politiken, nyder Audiforhandlere og rideskoler godt af ventetidsgarantien«, siger ledende overlæge på Herlevs ortopædkirurgiske afdeling, Claus Munk Jensen, om den nuværende tomånedersgaranti.

Folk ved nu besked

Private behandlingssteder er da også skudt op som paddehatte af velgødet jord i de seneste år. Hjemmesiden www.sygehusvalg.dk opremser p.t. 200 klinikker, som regionerne har aftaler om at henvise patienter til - rangerende fra enkeltstående speciallægepraksiser til store hospitaler i privat regi.

Det højtspecialiserede Hjertecenter Varde er et af dem. De fleste patienter her er henvist fra det offentlige system.

»Selvfølgelig vil ventetidsgarantien betyde noget for, at der kommer flere patienter, men jeg tror egentlig ikke, at de vil komme, fordi der ikke er plads i det offentlige, men fordi nu ved patienterne pludselig, at de ikke behøver vente, hvis de ikke vil«, siger centrets leder, Ricardo Sanchez.

Ifølge en rapport foretaget af konsulentfirmaet Muusmann Research & Consulting for Indenrigs- og Sundhedsministeriet [2] er der stor forskel på, hvordan sygehusene mener, at de informerer patienterne, og hvordan patienterne opfatter informationen.

»Op imod 90 pct. af de offentlige sygehuse oplyser, at de giver information om muligheden for at benytte det udvidede frie sygehusvalg til patienter, der ikke kan blive behandlet inden for to måneder i det offentlige sygehusvæsen. Kun 58 pct. af disse patienter angiver, at de har modtaget information om det udvidede frie sygehusvalg«, står der bl.a.

Hjertecenteret er parat til at tage flere patienter men har ikke hyret nye folk.

»Hvis der skulle komme en patientstigning på ti pct., så kan vi nemt klare det. Men vi gør ikke mere lige nu«, siger Ricardo Sanchez.

Til gengæld har centret netop investeret 20 mio. kroner i en ny stereotaksisk robotstyringsmaskine.

Du må have megen tiltro til fremtiden?

»Man kan sige det på en anden måde - hvis jeg ikke gjorde det, så havde jeg ikke nogen fremtid«, siger han.

Det offentlige også i gang

PrivatHospitalet Skørping er også vokset støt gennem årene, men det skyldes ikke specielt ventetidsgarantierne.

»Tidligere kom der ganske mange fra det offentlige, men en større og større del kommer via sundhedsforsikringerne«, siger cheflæge Jørgen Hill-Madsen.

»Det er klart, at hvis det offentlige sænker ventetiden, kommer der større efterspørgsel. Men det offentlige er også i gang med at etablere f.eks. friklinikker for at imødekomme den«, siger han.

Flere såkaldte garantiklinikker er på vej, og Friklinikken i Brædstrup er en af de allerede eksisterende. Den er en slags »privat« fløj inde i det offentlige sundhedsvæsen med primær fokus på at tage sig af de patienter, som det »almindelige« hospitalsvæsen ikke kan overkomme, men med mulighed for at tage private patienter ind.

Som mange steder i det private er der her et miks af fastansatte, freelancere, læger fra udlandet og offentligt ansatte, som arbejder ekstra i deres fritid.

Konkurrence om lægerne

De konkurrerer alle sammen om begrænset lægelig kapacitet, og en ikke ubetydelig faktor er lønnen. I Brædstrup er der f.eks. en blanding af timeløn og, hvad man kunne kalde akkordarbejde. En øjenkirurg får f.eks. betaling for ti opera-tioner i løbet af et bestemt tidsrum. Men hvis lægen er rap og kan gøre det hurtigere end gennemsnitstiden, får han eller hun således en højere timeløn.

Lægerne i Brædstrup bliver også forkælet ganske meget.

»Hvis de f.eks. kommer fra Sverige, stiller vi hus til rådighed. Vi står på hovedet for dem. For ellers så kommer de ikke«, siger friklinikkens leder, Christian Nielsen.

Andre måder at knytte lægerne til sig på er at sørge for hyper veltilrettelagte operationsforløb og et godt arbejdsmiljø. For friklinikken kan ikke konkurrere på prisen alene.

»I det private opererer man meget med at få en procentsats af drg-taksten. Her går det på timer og så relateret til, hvor meget man laver«, siger han.

Lægerne holder på patienterne

Der er andre måder at holde på de offentligt ansatte læger. Nogle steder laver man aftaler om overarbejde, og på Odense Universitetshospital har man f.eks. gjort det muligt for specialister at lave »private« konsultationer på deres egne afdelinger.

»Vi laver en aftale med speciallægerne, så de får et ydernummer. Vi hyrer så vores egne læger til f.eks. at lave de første undersøgelser. Det er lidt mere motiverende end med overarbejde«, siger medlem af hospitalets ledelse, Bente Kowal, som leder hjerte- og kræftcenteret.

Håbet er så, at hvis man holder på lægerne, holder man også på patienterne.

»Vores erfaring er, at når patienterne har været inde, så har de ikke noget imod at vente måske 2-3 uger mere, for så kender de lægen, og de har hørt om hospitalet«, siger hun.

For nok har enhver patient nu ret til at blive behandlet inden for en frist på en måned, men det er ikke en pligt. Og patienternes brug eller ikkebrug af deres nye rettighed vil i sidste ende være afgørende for, hvordan også lægernes arbejdsmarked vil te sig fremover.

Enmånedsfristen

Fra 1. oktober behøver man ikke vente mere end en måned - defineret som 30 dage - fra ens sygehus har modtaget henvisningen fra lægen, og til man får tilbudt behandling i det offentlige sygehusvæsen. Kan fristen ikke overholdes, kan man gå til et privat hospital eller et hospital i udlandet, som Danske Regioner har en aftale med, og blive behandlet på det offentliges regning.

En måned er dog ikke altid en måned. Den tid, der går med forundersøgelser - f.eks. røntgen eller skanninger - før en eventuel behandling kan besluttes, lægges til ventetidsperioden - dog maks. to uger for hver undersøgelse.

Hvis man selv ønsker at vente, lægges det også til.

Og det gør det også, hvis noget må udsættes på grund af ens egen helbredstilstand - f.eks. hvis det er for farligt at operere på en storryger.

Hvis det offentlige hospital allerede tidligt kan se, at venteti dsgarantien på 30 dage ikke kan overholdes, skal man have det at vide inden for otte dage, så man kan vælge at gå privat eller til udlandet med det samme.

Ventetidsgarantien er en ret til hurtig behandling men ikke en pligt. Mange patienter foretrækker at vente ud over garantiperioden for at blive behandlet på et sygehus, de kender, eller som ligger i nærheden af, hvor de bor.