Den gode vejledningssamtale skal fremme læring

Eksamen - eller evaluering - styrer de lærendes adfærd. Sådan har det længe lydt, og der er også tiltagende evidens for udsagnet. Men fremmer evaluering også læring? Og hvad skal vi i givet fald lægge i ordet fremme? Er der med fremme tale om mere læring eller om bedre læring? Madsen & Klitmøller giver i dette nummer af Ugeskrift for Læger en kvalificering af vores forståelse af begrebet evaluering set i et videreuddannelsesperspektiv [1].

Madsen & Klitmøller tager udgangspunkt i de tre vejledningssamtaler, som siden 1998 har udgjort det overordnede vejlednings- og evalueringssystem for ethvert uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse [2]. Intentionen bag disse samtaler er, at de skal have både en kontrollerende og en udviklende funktion. De skal på en gang sikre, at den, der er under uddannelse, har opnået de intenderede kompetencer, og stimulere og vejlede om fortsat læring. I artiklen fremhæves det, at flere faktorer spiller en rolle for succesen af samtalerne. Ikke uventet er emotionelle aspekter ved samtalerne vigtige, herunder hvordan kritisk feedback gives og håndteres. Ligeledes er en god relation mellem vejlederen og den lærende af stor betydning for et godt udbytte af samtalerne.

Hvad Madsen & Klitmøller ikke tager op i statusartiklen, er det problematiske i, at samtalesystemet samtidig har et kontrollerende og udviklende formål. Intuitivt lyder sammenblandingen uproblematisk. Vi kan alle se for os, hvordan en vejleder mødes med den yngre læge under uddannelse, og de taler sammen om et uddannelsesforløb og om, hvorvidt de planlagte kompetencer er nået. Herefter bliver de forhåbentlig enige om, at det opnåede kompetenceniveau er godt nok og taler fremadrettet om det resterende uddannelsesforløb. I bedste fald fungerer dette, når der er tale om en velfungerende yngre læge og om en afdeling eller en almen praksis, der også har andre tilbud til sine yngre læger under uddannelse om at få feedback og muligheder for at lære af sine oplevelser med patienter, pårørende og kolleger. I værste fald sker der imidlertid hverken en systematisk, dokumenteret evaluering eller en god fremadrettet vejledning. Den lægelige videreuddannelse har brug for begge former for aktiviteter, men de er forskellige i karakter. Samfundet har krav på, at der løbende sker en kontrol af, at yngre læger under uddannelse opnår de fastsatte kompetencekrav, og at der følges tæt op, hvis der er problemer. Denne form for evaluering er der solid viden om, og det ligger dybt i hele mesterlæretraditionen, at den mere erfarne læge løbende observerer og giver ros, ris og korrektioner til sin yngre kollega og ved, om han eller hun er på ret kurs. Der er derimod mere sporadisk erfaring med, tradition for og fokus på udøvelsen af systematiske udviklingsorienterede vejledningssamtaler med yngre læger under uddannelse.

God kompetenceudvikling forudsætter blandt andet tilstrækkeligt med tid, gode relationer, fokus på refleksion og ikke mindst, at den yngre læge under uddannelse kan indvi sin vejleder i mere problemfyldte aspekter af arbejdet. Sidstnævnte er alene en god grund til, at kontrollerende og udviklende evalueringer er uforenelige størrelser. Hvis der skal ske kompetenceudvikling, skal den yngre læge kunne tale om sine mangelfulde sider i trygge rammer uden at tænke på, om det kan svække sandsynligheden for, at et uddannelsesforløb godkendes. Rollerne som kontrollant og som vejleder er forskellige og skal adskilles, i hvert fald i tid og sted.

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse er fra 1998 [2]. I den forløbne tid har meget ændret sig. Ikke mindst er der i dag en betydelig større viden om, hvordan gode evalueringer gennemføres. Det må være på tide at foretage en opdatering af retningslinjerne for, hvordan og hvornår uddannelsesforløb kontrolleres og godkendes. Det er derfor glædeligt at se, at Sundhedsstyrelsen i sin nye publikation [3] har anbefalinger rettet mod den gode vejledersamtale. For der er også behov for at give plads til og gentænke, hvordan vejledning af yngre læger under uddannelse kan resultere i både mere og bedre læring.

Korrespondance: Berit Eika, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C. E-mail: be@sun.au.dk

Interessekonflikter: Ingen