Nogle gange kan et spørgsmål utilsigtet rumme interessant information. Det var tilfældet, da leder af Dansk Center for Aldringsforskning i Odense professor Kaare Christensen for nylig blev stillet et spørgsmål på en konference om aldersforskning i USA. Den danske professor havde holdt sit foredrag, og bagefter kom en prominent amerikansk forsker hen til ham og spurgte: Hvad tager du selv? Altså underforstået – hvilken »ungdomseliksir« eller medicin indtager den danske forsker dagligt for at holde sig frisk og rask.
Kaare Christensen sidder på sit kontor – meget passende i en tidligere plejehjemsbygning – i Odense og fortæller historien med et grin. Han læner sig tilbage i stolen for ligesom at tage tilløb til sit svar: »Så siger jeg: Jeg tager da ikke noget! Hvad skulle jeg tage? Jeg fejler ikke noget«.
Men i USA er det altså ikke ualmindeligt, at aldersforskere tager et eller andet tilskud, som de håber kan booste deres aldrende krop og give dem adgang til et langt sygdomsfrit liv. Og det selv om effekten endnu ikke er dokumenteret i kliniske forsøg.
Ud over en markant kulturforskel vidner spørgsmålet om potentialet i det marked af nye terapeutiske produkter, som er ved at opstå i kølvandet på aldersforskningen.
Boom i aldersforskning
Gerontologi eller forskning i alder har oplevet en eksplosiv vækst og har gennemgået en markant forandring i løbet af få årtier. Ja, faktisk en slags foryngelseskur.
Siden aldersforskere første gang i 1980'erne identificerede et gen, som kunne få rundormen til at leve 65 pct. længere, er det gået stærkt. Fra at være et halvkedeligt og overset felt har det forvandlet sig til et højtprofileret og pengestærkt forskningsområde, som kører i højeste gear.
Mange lande har ligesom Danmark særlige centre for aldersforskning på universiteterne, som tiltrækker topforskere, og både offentlige og private midler strømmer til. Også nye aktører er på banen bl.a. Google med firmaet Calico. Derfor bugner videnskabelige tidsskrifter også med artikler om nye opdagelser, og der går næppe en dag uden nyt om midler og metoder, som har forvandlet syge, gamle og tyndhårede mus til raske, ungdommelige og hårfagre gnavere.
Nogle af de mange nye resultater viser, hvordan aldring og en lang række sygdomme fra cancer over diabetes og hjerte-kar-sygdomme til knogleskørhed hænger sammen, og det har resulteret i en faglig diskussion om, hvorvidt aldersrelaterede sygdomme udgår fra selve aldringsprocessen. Hvis det er tilfældet, er det nemlig teoretisk set muligt at forebygge sygdommene i et hug ved at påvirke aldringsmekanismerne.
I USA har diskussionen mundet ud i en ny gren af forskning i aldring under navnet geroscience, som specifikt handler om at undersøge sammenhængen mellem sygdomme og aldring på molekylært niveau for at udvikle terapeutiske produkter, som kan rette op på eller forebygge alderens skader på cellerne.
Kosttilskud, faste, genredigering, stamcellebehandling og endog blodtransfusion fra unge til gamle er blandt de midler, som potentielt kan hjælpe os til at undgå hele pakken af aldersrelaterede sygdomme. Det viser forsøg med især orme og mus. Og netop nu tager forskerne næste skridt, og sætter gang i kliniske forsøg med nogle af de stoffer, som har vist bedst effekt i dyreforsøgene.
Den røde tråd er slid
Samtidig med at nogle forskere udvikler terapeutiske produkter, arbejder andre på at kortlægge aldringsprocesserne og finde svar på nogle af de mest grundliggende spørgsmål om, hvorfor og hvordan vi ældes. Over 300 teorier om aldringens årsager vidner om, at der er nok at tage fat på i grundforskningen. Måske derfor har Danmark hele to centre for aldersforskning. I hvert fald er man nødt til at rejse frem og tilbage mellem Odense og København, hvis man vil vide, hvad danske aldersforskere arbejder med.
I Mærsk Tårnet på KU holder Center for Sund Aldring til, og her fortæller centerleder professor Lene Juel Rasmussen om centrets tværfaglige arbejde:
»Vi forsøger af afdække aldringsprocessen: Hvad sker der og hvordan? Ikke alene på celleniveau, men også på befolkningsniveau. F.eks. har vi gennemført et studie om betydningen for aldring af dårlige sociale relationer. Vi kan se, at mænd i højere grad end kvinder er disponeret for hjerte-kar-sygdomme. Men hvordan i alverden kan sociale forhold påvirke biologien på den måde? Det er noget, vi slet ikke forstår, og derfor er det så vigtigt, at de forskellige fagspecialer samarbejder om det her«, siger hun.
Centret har netop modtaget 78 mio. kr. fra Nordea Fonden bl.a. til forskning i, hvordan fysisk aktivitet påvirker hjernen. En anden stor bevilling, 60 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden, skal gå til et big data-projekt, der skal identificere faktorer, der igennem et livsforløb spiller ind på alderdommens sygdomme, en kortlægning af, hvilke veje der fører til henholdsvis sund og usund aldring.
»Den røde tråd i aldring er slid på cellerne. Det sker fra undfangelsen og fortsætter livet igennem, og det har mange konsekvenser. En af dem er, at dna-reparationsevnen falder med årene, og så sker der ændringer i dna’et, som kan udløse de her sygdomme. Og det tager måske 40-50 år at samle nok slidskader til, at sygdommene melder sig, derfor ser vi dem først for alvor efter 50-årsalderen«, forklarer hun.
Lene Juel Rasmussen er selv molekylærbiolog, og i laboratoriet håndterer hun rundorme, mus, og menneskeceller og stiller især skarpt på aldersforandringer i mitokondrierne. Sygdomme som Alzheimers og type 2-diabetes hænger nemlig sammen med svigt i mitokondrierne. »Vi vil gerne finde ud af, hvad det er for en mekanisme, der gør, at mitokondrierne bliver dårligere med alderen, for så kan vi måske gå ind og justere på det«, siger hun.
En pille kan ikke kurere det hele
Et middel til at booste mitokondriernes funktion kunne være forstadierne til stoffet NAD+, som er beslægtet med B3-vitamin og findes i alle kroppens celler. Mængden af NAD+ aftager med alderen, og det betyder mindre energiomsætning. I USA er der meget hype om de to forstadier til NAD+, NR og NMN, som kan reparere energidefekten. Stofferne findes allerede i pille form og sælges af forskellige firmaer som kosttilskud på baggrund af lovende dyreforsøg. Nogle produkter er også testet på mennesker, men i kortvarige forsøg. Forskere fra Center for Sund Aldring har været med til at teste NR på mus med Alzheimers sygdom og med positiv effekt. Dokumentationen fra større og længerevarende kliniske forsøg mangler dog endnu, og Lene Juel Rasmussen advarer imod at fare ud og købe stoffet uden videre.
»Det er en jungle – der er forskellige versioner, og de er ikke lige effektive til at nå ind i cellerne, så jeg vil råde til, at man kigger efter videnskabelig evidens«.
Hun advarer i det hele taget imod overdreven optimisme i forhold til de forskellige piller på markedet.
»Der findes ikke en foryngelsespille, og man kommer altså ikke til at kurere Alzheimers sygdom med NR. Måske kan man udskyde processen og forbedre forløbet, men der skal også findes andre midler til at reparere forfaldet andre steder i cellerne. Det er en vigtig pointe, at der er flere faktorer, som spiller sammen, og det er ikke de samme kombinationer af forfald, der sker i mig, som der sker i dig. Aldringsprocessen er kompleks og meget sjældent ens fra individ til individ«, siger Lene Juel Rasmussen. Hun opfordrer i øvrigt kraftigt til, at lægeuddannelsen sørger for at klæde de studerende på med ny viden om aldring, for det bliver der brug for i en fremtid med mange flere ældre og gamle.
1.000 lys i lagkagen
NR er langtfra det eneste stof, som tiltrækker sig opmærksomhed ikke mindst i kredsen af forskere inden for geroscience. To lægemidler, rapamycin og metformin, som anvendes henholdsvis til at hæmme immunforsvaret hos transplantationspatienter og til behandling af diabetes, har også vist lovende effekter som antiældningsmidler i forsøg med mus.
Rapamycin har forøget levetiden for mus med op til 38 pct. og haft effekt på bl.a. cancer, fedme, muskler, hjerte og kognitive evner. Forskerne er nu gået i gang med at teste det på mennesker som »foryngelsesmedicin«.
Metformin skal testes på 3.000 forsøgspersoner i alderen 65-79 år for en samlet anti-age effekt på flere sygdomme: hjerte-kar-sygdomme, cancer samt demens og desuden på dødelighed.
Dertil kommer de såkaldte sensolytics, som er stoffer udviklet til at rense kroppen for beskadigede celler, de såkaldte senecense-celler, som hober sig op og udløser inflammation og sygdom. Sensolytics er endnu under udvikling, og foreløbig holder forskerne sig til forsøg med dyr.
Forskerne inden for geroscience spænder vidt fra dem med fokus på sygdomsforebyggelse og raske år sidst i livet til dem, som er mere optaget af ungdommelighed og livsforlængelse. Nogle af dem tiltrækker sig særlig stor opmærksomhed i offentligheden. De ser alderdommen, som en sygdom, der skal kureres. Og bruger udtryk som at »bekæmpe alder.«
Blandt dem er den kontroversielle britiske gerontolog Aubrey De Grey, medstifter af SENS Research Foundation i Californien, som vil udvikle en vifte af regenerative behandlinger til midaldrende og ældre med bl.a. kosttilskud og stamcelleterapi, som ligefrem skruer tiden tilbage, så de forvandler sig til en yngre version af sig selv. Han mener, at vi engang i fremtiden kan fejre fødselsdag med 1.000 lys i lagkagen.
En anden utraditionel forsker er genetikeren professor George Church, som i sit laboratorium på Harvard Medical School, har arbejdet med at give mus en foryngelseskur ved hjælp af genredigeringsteknikken CRISPR-Cas9. Nu er han medstifter af et privat firma »Rejuvenate Bio«, som eksperimenterer med at gøre gamle hunde unge igen. Lykkes det, vil han sælge hundeforyngelseskuren til hundeejere, som ikke kan bære tanken om at miste deres bedste ven. Pengene fra den forretning skal så gå til at finansiere forsøg med mennesker.
Vi kan lære af »vinderne«
Tilbage i Odense ryster Kaare Christensen på hovedet af forskere, som arbejder med »langsom aldring« og »en kur mod aldring«. Alderdom er ikke en sygdom, og den kan og skal ikke afskaffes, mener han, men vi skal skelne mellem sund og usund aldring. Målet med hans forskning er at hjælpe flere til at få en sund aldring og dermed flere gode, raske leveår i sidste ende af livet.
»Altså det med, at raske mennesker skal tage et eller andet for at være raske længere, selv om de ingenting fejler … Hvor meget vinder vi? Hvor mange bekymringer kan man retfærdiggøre? og hvor meget bedre kunne de penge være brugt til at behandle dem, der var syge?«, spørger han.
Han mener, at vi allerede har en masse viden om, hvad der fremmer en sund alderdom.
»Udfordringen er at få folk til at gøre det, vi ved, at de burde gøre. Altså leve sundt, motionere, stoppe med at ryge og så videre. Vi ved jo, at det virker, men der går ikke en uge uden en ny kur eller selvhjælpsbog, og det er fordi, det ikke er let«.
Kaare Christensen er optaget af, hvor forskelligt vi ældes og af at finde årsagerne til variationen blandt andet ved at forske i de allerældste. Og dem bliver der flere og flere af. På tyve år er antallet af 100-årige fordoblet.
»Vi arbejder med 'vinderne' for at finde ud af, hvad der adskiller dem fra de andre. Vi har undersøgt flere end 500 danske familier med længelevende søskende bl.a. en familie med seks søstre, som tilsammen blev næsten 600 år. Vi bruger familierne til at søge faktorer, der øger chancen for at en familie klarer sig rigtig godt med hensyn til aldring og livslængde«.
Forskerne leder bl.a. efter genvarianter, der er overrepræsenteret i den ældste del af befolkningen, og som er med til at afgøre, hvor gamle de bliver, og hvilken livskvalitet de får.
»En af bekymringerne har været, at når vi lever længere, får vi det så bare dårligere og dårligere? Det har vi undersøgt. Og det viser sig, at 100-årige ikke er mere plejekrævende end 93-årige – det betyder jo, at vi har grebet det rigtigt an. Vi har ikke holdt liv i alle for enhver pris. Vi har også fundet ud af, at andelen af de rigtig gamle, som har det godt, er steget – og det er især hovederne, der fungerer bedre. Det er måske den allerbedste nyhed. Og det er en udvikling, vi kan forvente at se fortsætte i de næste 50 år«.
