Der er for stor tilfældighed over akutmodtagelserne

AKUTMODTAGELSER  Samtidig med, at Lægeforeningen lægger op til lægefaglig debat om de nye akutmodtagelser, har foreningen under stor opmærksomhed fra medierne opfordret sundhedsminister Astrid Krag til at gribe ind over for, hvad der i Lægeforeningens øjne er en al for stor forskellighed mellem de omkring 21 akutmodtagelser. Lægeforeningen kalder det »grotesk«, at regionerne ikke har styr på det.

»I et land af Danmarks størrelse burde sygehusejerne kunne sikre en mere ensartet tilgang. I stedet står vi med et kludetæppe af akutmodtagelser, hvor nogle modeller klart er bedre end andre«, siger formand for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen.

Han opfordrer regionerne til at evaluere de forskellige modeller, der eksisterer rundt omkring:

»Det er uholdbart, at den del af sygehusvæsenet, der behandler flest patienter, er præget af så stor tilfældighed. Der er påtrængende behov for en evaluering af forskellige modeller, og at der bliver stillet krav til akutmodtagelserne. Hvis ikke regionerne magter det, så bør sundhedsminister Astrid Krag tage fat i problemet og eksempelvis give Sundhedsstyrelsen mulighed for at stille bindende kvalitetskrav til akutmodtagelserne, som regionerne og sygehusene faktisk er forpligtet til at overholde«, siger Mads Koch Hansen.

Formand for Danske Regioner, Bent Hansen, mener ikke, at en egentlig evaluering er en god idé:

»Vi vil rigtig gerne evaluere, men skal man det, skal forudsætninger og betingelser være nogenlunde identiske, men det er de ikke, og det giver ingen mening at evaluere en akutmodtagelse på et københavnsk universitetshospital og en i Thisted. Der er så forskellige forhold både fagligt og med hensyn til rekrutteringsmuligheder, patientunderlag mv., at det virker som grebet ud af den blå luft at sige, at vi skal evaluere«.

Men Bent Hansen vil dog gerne være med til at skabe et overblik over, hvor langt de forskellige 21 akutmodtagelser er i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger:

»Hvis der er behov for, at man spørger regionerne, hvor langt de er kommet, vil jeg gerne spørge regionerne, hvor langt de er kommet. Jeg skal gerne spørge, hvordan de arbejder med anbefalingerne, og hvor langt de er kommet, og hvilke udfordringer de ser osv.«.

Bent Hansen tilføjer:

»Hvis Lægeforeningen synes, at det er relevant at pege på nogle problemer, forventer jeg også, at de er med til at pege på en løsning«.

Du lyder noget polemisk – mener du ikke, at der er nogle problemer i akutmodtagelserne?

»Jo, der er problemer med for lange ventetider nogle steder, og der er rekrutteringsproblemer. Men jeg synes, at det er for simpelt af Lægeforeningen bare at sige, at vi skal lave en evaluering. For os at se arbejder vi faktisk i den rigtige retning. Regionerne blev dannet 1. januar 2007, og vi har stået med en stor omlægning, og det gør man altså ikke lige med et fingerknips. Mon Lægeforeningen kender nogen andre steder, hvor man har lavet en strukturomlægning så hurtigt, som vi har – lukket så mange enheder og samlet akutmodtagelser. Jeg synes Lægeforeningen skal højere op med helikopteren«.