Styrelsen for Patientsikkerhed fik en retssag vendt fra at være droppet til at ende i retten, hvor lægen siden blev frikendt. Forhåbentlig vil Styrelsen ændre kurs, siger lægeformand og sundhedsjurist.
Mens Svendborgsagen skal for Højesteret i morgen onsdag, giver nyt dokument indblik i en anden retssag med en læge, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed også har spillet en afgørende rolle.
Den 2. februar i år blev en overlæge fra Odense Universitetshospital (OUH) ved byretten i Odense frifundet i en sag om grov forsømmelse i forbindelse med en patients død.
Men inden sagen endte i retten, fik forløbet flere til at kigge nærmere på Styrelsen for Patientsikkerheds rolle. Selv om både Fyns Politi og Statsadvokaten ikke vurderede, at sagen var stærk nok til en retssag, klagede styrelsen til Rigsadvokaten, der fik genstartet sagen, der så endte i retten den 2. februar.
Styrelsen for Patientsikkerhed havde altså en aktiv rolle i at få sagen vendt fra at være droppet til at ende i retten. Men hvad der præcist fik styrelsen til at klage, har styrelsen ikke ville oplyse til Ugeskrift for Læger. Men via en aktindsigt kan Ugeskrift for Læger nu fortælle, hvorfor styrelsen klagede.
Baggrunden for klagen var en sag, der tog sit udspring i en episode lørdag den 23. august 2014, hvor en patient døde på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på OUH, hvor den nu frikendte overlæge var på arbejde som bagvagt.
Da det var et uventet dødsfald, blev der foretaget ligsyn og Fyns Politi blev involveret i sagen. Fyns Politi nåede dog frem til, at sagen ikke var stærk nok til at kunne holde i retten, men den vurdering var Styrelsen for Patientsikkerhed uenig i og klagede i juli 2017 til Statsadvokaten. Men heller ikke i Statsadvokaten mente man, at sagen havde beviser nok til at kunne dømme lægen. Jette Uhrenholt var på daværende tidspunkt senioranklager ved Statsadvokaten i Viborg og var med til at vurdere sagen.
”Vores opgave er at kigge på sagen og loven og vurdere, om der er sket en overtrædelse, og om den kan føre til en domfældelse. Lige på dette sagsområde har vi ikke så meget praksis at læne vores vurdering op ad, men jeg vurderede ikke, at der var tilstrækkeligt til at domsfældelse”, siger Jette Uhrenholt.
Men selv om både Fyns Politi og Statsadvokaten ikke så grund til, at sagen skulle for retten, fortsatte Styrelsen for Patientsikkerhed. Statsadvokatens afgørelse fik styrelsen til at klage Rigsadvokaten, men ”som jeg husker det, indeholdt den klage ikke nye oplysninger”, siger Jette Uhrenholt.
Men modsat både Fyns Politi og Statsadvokaten mente Rigsadvokaten, at sagen var stærk nok og bad Fyns Politi rejse tiltale mod lægen. Men hvorfor Rigsadvokaten havde en anden vurdering end Statsadvokaten, vil Rigsadvokaten ikke oplyse til Ugeskrift for Læger, da der er tale om ”en intern vurdering”.
Hidtil har Styrelsen for Patientsikkerhed altså ikke ønsket at oplyse, hvorfor den klagede. Men i klagen dateret den 3. juli 2017, som Ugeskrift for Læger har fået aktindsigt i, skriver styrelsen, at den overordnet fastholder sin oprindelige vurdering i sagen om, at lægen ”ved sit manglende tilsyn” af patienten havde gjort sig skyldig i grovere forsømmelse eller skødesløshed ifølge autorisationsloven.
Patienten var fredag den 22. august 2014 blevet bragt til hospitalet, efter at være fundet bevidstløs påvirket af alkohol og euforiserende stoffer og derefter indlagt på intensiv. Patienten blev her observeret, men der blev ikke lagt nogen behandlingsplan, fordi patienten skulle udskrives, når ”han havde sovet den ud”, som der står i retsudskriften. Kl. 06.30 næste morgen blev patienten udskrevet til Infektionsmedicinsk Afdeling Q, hvor den pågældende læge mødte ind lidt senere kl. 08.30. Lægen så imidlertid ikke patienten før kl. 16.20, hvor patienten fik hjertestop og døde.
Men lægen burde have set patienten, skriver styrelsen i klagen og bygger sin vurdering på to præmisser: Den første er, at en så dårlig patient skal blive tilset som noget af det første, når patienten bliver flyttet fra intensiv til stamafdelingen.
”Styrelsen for Patientsikkerhed fastholder, at en patient som xxx burde være prioriteret inden for kort tid, det vil sige få timer efter ankomst til afdelingen (eller foranlediget at en anden læge tilså xxx), idet han var en patient, der var blevet indlagt bevidstløs.”
Og derfor holder det ifølge styrelsen ikke, når den anklagede læge siger, at patienten ”godt kunne blive udvisiteret til stamafdelingen uden lægelig vurdering var påkrævet”, da patienten var triageret som grøn og dermed stabil.
Den anden præmis, som styrelsen fremhæver, er, at den læge, der havde nattevagten, og som den nu frikendte afløste om morgenen, har sagt, at ”der ikke var sket noget på vagten, som stak ud fra normalen, og der havde været fredeligt”. Derfor holder det ifølge styrelsen ikke, når den anklagede læge siger, at travlhed var skyld i den manglende vurdering af patienten.
”Herefter er det styrelsens opfattelse, at travlhed på afdelingen ikke kan begrunde, at man nedprioriterede behandlingen af netop denne patient, som efter styrelsens vurdering af de journaler, der blev forelagt i sagen, særligt skulle have været prioriteret”, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i klagen.
Men Retten i Odense når den 2. februar frem til noget helt andet. Lægen frifindes, og i begrundelsen skriver dommer Alex Nymark, at netop det, at patienten var triageret som stabil, og at der var travlt den pågældende vagt for den anklagede læge, gør, at lægen skal frifindes.
”Det må således lægges til grund, at tiltalte har handlet i overensstemmelse med de dagældende retningslinjer på afdelingen. Da strafansvar for undladelser må kræve, at tiltalte har haft en grund til at handle, og da det efter bevisførelsen ikke er godtgjort, at der skulle have foreligget et sådant grundlag, frifindes tiltalte”, skrev dommer Alex Nymark.
Jeg kan godt forstå, hvis lægerne ser det som en mere aggressiv strategi fra styrelsen, men der er intet til hinder for, at styrelsen har en anden vurdering end Statsadvokaten. I denne sag lavede styrelsen så en fejlvurdering, og det skal styrelsen så tage ved lære af. Kent Kristensen, sundhedsjurist fra Syddansk Universitet
Ifølge sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet er der som udgangspunkt intet usædvanligt i styrelsens rolle i denne sag.
”Styrelsen udnytter muligheden for at klage over Statsadvokatens afgørelse. Det er meget få sager af denne slags, der ender ved domstolene, og man kan derfor ikke kalde det usædvanligt. Men alligevel har styrelsen jo ikke tidligere arbejdet på denne måde og har de seneste to år være mere proaktiv og anmeldt flere læger end tidligere. Derfor kan jeg godt forstå, hvis lægerne ser det som en mere aggressiv strategi fra styrelsen, men der er intet til hinder for, at styrelsen har en anden vurdering end Statsadvokaten. I denne sag lavede styrelsen så en fejlvurdering, og det skal styrelsen tage ved lære af, for der er i lovgivningen ikke hjemmel til, at man anlægger prøvesager uden formodning om, at sagen vil føre til domfældelse”, siger Kent Kristensen.
Selv om sagen er færdig ved retssystemet, er klagens indhold stadig interessant, da den viser et billede af styrelsens måde at agere på, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.
”Det er ikke nyt for os, at Styrelsen for Patientsikkerhed pressede på for at få sagen for retten. Det er min klare holdning, at den sag aldrig skulle have været ført, men når den nu endte i retten, er det glædeligt, at overlægen blev fuldstændigt frifundet. Jeg har også noteret mig, at styrelsen ikke har anket sagen. Det er forhåbentlig et tegn på, at Styrelsen for Patientsikkerhed har lært af det”, siger Andreas Rudkjøbing.
Ugeskrift for Læger ville gerne have spurgt Anne-Marie Vangsted, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed om, hvorfor styrelsen klagede, og om retssagens udfald har gjort, at styrelsen vil agere anderledes i fremtiden i lignende sager.
Anne-Marie Vangsted ønsker dog ikke at udtale sig om konkrete sager, men understreger:
”I kommende vurderinger tages der naturligvis højde for den praksis, som domstolene lægger efter § 75”, oplyser Anne-Marie Vangsted i et skriftligt svar.
Læs også: Anklagemyndighed anker ikke OUH-sag
