Dermatologisk terapi

Den evidensbaserede dokumentation af dermato-venerologiske behandlinger svarer til dokumentationen inden for andre specialer. Evidensbaseret medicin (EBM) har to almene aspekter: 1) hjælp til at finde klinisk relevant viden og 2) teknisk ramme for randomiserede kontrollerede studier (RCT). Antallet af dermatologiske reviews i Cochrane-datasen er dog stigende, som udtryk for øget EBM-aktivitet (Fig. 1 ).

Atopisk dermatitis

Husstøvmider har været mistænkt som ætiologisk faktor for atopisk dermatitis (AD). Nye studier blandt voksne patienter med AD har afkræftet husstøvmidernes betydning.

Et væsentligt element i behandlingen af AD er brug af fugtighedscreme. Dels er tørhed et væsentligt symptom, dels kan der påvises mangel på ceramid i huden hos AD-patienter. Dette påvirker hudbarrieren negativt. Nye RCT har vist en signifikant bedring af AD efter brug af fugtighedscreme med forskellige lipider.

Behandlinger med pimecrolimus og tacrolimus repræsenterer en væsentlig og velkommen ny terapi som supplement til eksisterende behandlinger. Endelig har man i uafhængige RCT bekræftet virkningen af azathioprin på AD.

Psoriasis

Der synes at være indicier på, at tidlig og sent debuterende psoriasis har forskellig genetisk baggrund. Det er fundet, at patienter med tidlig sygdomsdebut, mere udbredt udslæt, guttat psoriasis, sværere sygdom og hyppigere forværring efter streptokokinfektioner oftere har vævstypen HLA-Cw6. Promoterpolymorfisme af gener, der koder for TNF-α A-238, er forbundet med tidlig debut af sygdommen hos mænd, og dele af sygdomsbilledet, f.eks. artrit, synes at være kønsbundet. Det samlede billede af psoriasis som en enkelt nosologisk enhed vil derfor måske kræve en revurdering.

Den voksende viden om detaljerne i hudsygdommes patogenese har medført, at mange nye biologiske behandlingsmidler til psoriasis udvikles. Udviklingen omfatter antistoffer mod celler eller mediatorer i den inflammatoriske proces, men også muligheden for at tilføre specifikke cytokiner i klinisk betydende mængde. Specifik antistofterapi rettet mod lymfocytter (alefacept) forventes markedsført snart. I studier har man vist, at markedsførte biologiske lægemidler som infliximab og ethanercept også har en betydelig virkning på psoriasis, hvorved det biologiske armamentarium hurtigt kan forventes at vokse.

Udviklingen har muliggjort fremstillingen af cytokiner i tilstrækkelig mængde til behandling. Denne har til formål at påvirke den inflammatoriske proces via den indbyrdes balance blandt cytokinerne og dermed signalernes relative styrke. Behandling med IL-10 synes f.eks. at have både en remissionsinducerende og en recidivforebyggende effekt.

Tumorbehandling

To forskellige områder synes at være under særlig udvikling inden for tumorbehandling: brugen af lokal immunstimulation og fotodynamisk terapi. Lokal immunstimulation af huden bruges især i behandlingen af nonmelanomhudcancer (NMH). Fremkomst af NMH fremmes af lokal immunosuppression, f.eks. får organtransplanterede patienter ofte NMH. Stoffet imiquimod virker proinflammatorisk bl.a. ved frigørelse af interferon-α fra keratinocytter og synes at være virksomt til behandling af NMH.

Fotodynamisk terapi (FDT) medfører destruktion af præmalignt og malignt væv som følge af interaktion imellem et fotosensibiliserende stof, lys og ilt i vævet. Interaktionen medfører nekrose og/eller apoptose. Metodens relative selektivitet skyldes tilførte fotosensibiliserende stoffer som f.eks. porfyriner, eller øget endogen produktion efter forbehandling med f.eks. 5-aminolevulensyreester. Denne forbindelse inducerer ophobning af endogent produceret protoporfyrin-IX i prolifererende væv, og ved belysning frigives iltradikaler. I undersøgelser har man vist, at FDT har betydeligt potentiale både som supplement og som alternativ til kirurgisk behandling.

Reprints: Gregor Jemec , Dermatologisk Afsnit, Medicinsk Afdeling, Amtssygehuset Roskilde, DK-4000 Roskilde.
E-mail: ccc2845@vip.cybercity.dk