Det er ikke morsomt

Ugeskrift for Læger - det nye Ugeskrift - var nået frem på de delegeredes borde, så Medieudvalgets formand, Jens Winther Jensen, havde fuld opmærksomhed om sin mundtlige beretning. Her var trods alt noget håndgribeligt at forholde sig til.

- Det nye Ugeskrift er nok det mest synlige eksempel på virkeliggørelsen af en fælles kommunikationsstrategi for hele Lægeforeningen, sagde formanden for udvalget, der selv har været sparringpartner på bladets relancering.

Jens Winther Jensen betegnede relanceringen som et forsøg på at »forny med stor respekt for indholdet«.

- Layoutet er frisket op, og strukturen ændret. Der er lagt vægt på, at Ugeskriftet skal virke indbydende og være nemmere at finde rundt i. Jens Winther Jensen forklarede, tilhørerne bladrede og lyttede. Ikke mindst, da han fortalte om den hjemmeside for Ugeskriftet, som er under forberedelse:

- Det sker i tæt samarbejde med Lægeforeningens andet store medieprojekt, online-projektet. Ugeskriftet arbejder på at få en mere dynamisk side, sagde han.

- På sigt vil Ugeskrift på Nettet udvikle sig til at blive referencen for bladet, ligesom vi kender det fra British Medical Journal, hvor den trykte version indeholder forkortede versioner af den fulde artikel, som kun findes på nettet. Her vil man også kunne bringe ekstra materiale, nyheder skrevet til Nettet og udvidede referencelister.

Det online-projekt, Jens Winther Jensen omtalte, skal være en fælles hjemmeside for DADL og delforenin-gerne, samtidig med at hvert enkelt medlem også får sin egen hjemmeside. Han præsenterede et par af de skitser, Medieudvalget arbejder med, men understregede også, at det altså drejer sig om et større udviklingsprojekt »med mange usikkerhedsmomenter«.

- Bl.a. har Medieudvalget besluttet, at projektet skal sendes i udbud, og vi ved derfor ikke, hvornår projektet vil stå færdigt. Men vi forventer at vi kan præsentere første del om et års tid.

Debatten rummede ros til Medieud-valget, bl.a. fra FAYL's næstformand Claus Brøckner Nielsen for »et godt Ugeskrift« som »et godt eksempel på, hvordan fire ret navlebeskuende organisationer« godt kan blive enige om at lave noget sammen, og lave det godt.

Knap så glad var FAS-formand Karsten Nielsen og andre, som fandt en vittighedstegning i det seneste nummer umorsom og stødende for de speciallæger, der for tiden har en disput med arbejdsgiverne om brugen af sygehusenes faciliteter. Flere gjorde opmærksom på, at billedteksten tilmed var fejlagtig, idet disse faciliteter ikke »ganske gratis« stilles til rådighed, som det fremgik af billedteksten. Ingen ville forsvare en faktuel fejl.

Men flere talere gjorde dog opmærksom på, at vil man have et professionelt Ugeskrift og ikke blot et meddelelsesblad, må der også findes tilgivelse for den lejlighedsvise bommert.

- Da vi skabte det nye Ugeskrift, var noget af det grundlæggende, at vi ønskede en friere redaktionel linje, sagde Jens Winther Jensen.

-- Selvfølgelig skal man kunne diskutere den redaktionelle linje. Og det har vi også gjort her.

Men det er vores opfattelse i Medie-udvalget og Hovedbestyrelsen, at vi ikke får et bedre Ugeskrift af at vi som politikere til daglig blander os i, hvordan Ugeskriftet skrives. Det er redaktionens ansvar, og sådan skal det være.

Læger under pres for sygemeldinger

»Sygemeldinger er et særdeles problemfyldt område«.

Attestudvalgets formand Jørgen Richard Hansen benyttede sin udvalgsberetning til at rejse debatten om de vanskeligheder, attestudstedende læger kan møde - specielt i sager, hvor det psykiske arbejdsmiljø, chikane eller mobning er med i billedet, eller hvor en arbejdstager/patient er blevet opsagt til senere fratrædelse.

Men lægen kan også komme i knibe, hvis han skal vurdere, om en patients symptomer, fx klager over rygsmerter, kan have betydning for vedkommendes arbejdsfunktion -- og når undersøgelsen ikke viser objektive sygdomstegn.

Når lægen så, lovlydig og med respekt for gældende regler, skal udøve sit lægelige skøn og udstede dokumentation for sygemelding, sker det ikke sjældent, at patienten måske med sin fagforening i ryggen, presser på for at få en fortsat sygemelding. Er patienten blevet opsagt, gælder presset ofte en sygemelding, der dækker hele opsigelsesperioden.

Jørgen Richard Hansen kunne nævne eksempler på, at en fagforening over for lægen tager »forbehold for en eventuel erstatningssag«.

Omvendt fandtes der eksempler på arbejdsgivere, der opfatter den lægelige sygemelding som »partisk og forudsigelig«.

På den ene side kan lægen nu engang kun sygemelde, hvis patienten er uarbejdsdygtig på grund af sygdom - ikke, hvis patienten fx beretter om problemer med det psykiske arbejdsmiljø.

På den anden side ønsker Attestudvalget ikke, at lægen skal agere kontrolinstans for arbejdsgiverne, som hellere burde benytte tro og loveerklæringer, sådan som Helbredsoplysningsloven giver mulighed for.

Når politikerne ikke vil prioritere ...

Lægeforeningen samarbejder med Lægemiddelstyrelsen, Apotekerfor-eningen, Sundhedsministeriet, Amts-rådsforeningen og lægemiddelindustriens forening, Lif, om en fælles lægemiddelinformation, der kan være grundlag for at ordinere og udlevere lægemidler. Foreløbig er alle enige om de grundprincipper, der skal sikre patienten hos såvel lægen og på hospitalet som på apoteket.

I sin mundtlige beretning opregnede Lægemiddeludvalgets formand, Ole Eckhardt Poulsen, principperne, der - naturligvis - omfatter, at behandlingen skal være af høj faglig kvalitet.

Nyt og endda overraskende er kravet i det næste punkt, at behandlingen skal være fagligt og samfundsøkonomisk rationel.

Det har længe været god latin, at lægerne ordinerede og iværksatte behandling uden tanke for omkostningerne. Dét var politikernes ansvar.

- Men efter flere års diskuteren, og trods politiske festtaler om, at prioriteringsdebatten er politikernes ansvar, må vi jo erkende, at ingen politikere ønsker at foretage de prioriteringer, som er mere og mere nødvendige, i takt med at medicinudgifterne stiger, forklarer Ole Eckhardt Poulsen.

Og derfor må lægerne nødvendigvis påtage sig opgaven.

- Prioritering og rationel farmakoterapi er simpelthen nødvendigt, hvis ikke det begrænsede økonomiske råderum i sundhedsvæsenet skal spises op af øgede udgifter til medicin, sagde Ole Eckhardt Poulsen.

I sin beretning oplyste han i øvrigt, at Lægeforeningen nu har bedt Apotekerforeningen om at forklare, hvad Lægeforeningen opfatter som en overtrædelse af samarbejdsaftalen mellem de to organisationer.

Baggrunden er, at flere apoteker har indgået en aftale med Falck Health Care om at oprette »sundhedscentre« på disse apoteker. Det er faldet en del praktiserende læger for brystet, at disse centre tilbyder fx ansatte på arbejdspladser at lave sundhedsprofiler med måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, bodymass index osv.

At apoteker ne varetager sådanne uvidenskabelige screeningsopgaver af ellers raske borgere, mener vi er i direkte modstrid med samarbejdsaftalen, sagde Ole Eckhardt Poulsen.

Lægekultur griber om sig

Man kunne ikke genkende Arbejds-miljøudvalgets formand Carsten Ry-gaard på hans kampagnebadge med teksten »Flinke flok her på stedet«, for den gik så godt som alle med.

»Lægekultur« griber om sig. På Læ-gemødet 2002 mundede en lang og bred debat ud i enighed om et »politikpapir«.

Papiret er nu blevet til den lille sorte bog »Lægekultur og kollegialitet«, til en serie plakater, og ikke mindst: til et sæt undervisningsmateriale.

Og altså også kampagnebadges som det førnævnte, der faktisk har været mere efterspurgte, end de første oplag rakte til.

Undervisningsmaterialet er der foreløbig nær ved 100 læger, der har rekvireret til brug på afdelinger, i lægekredsforeninger eller tolvmandsforeninger, oplyste Carsten Rygaard.

-- Og når næsten 100 medlemmer har bedt om materialet, ja, så er vi godt på vej til også lokalt at tage hul på diskussionerne og forbedre lægekulturen og kollegialiteten, sagde Carsten Rygaard.

Lægekulturen var også drivkraften bag den brede konference om samarbejdskultur i sygehusvæsenet, som Lægeforeningen i januar havde taget initiativ til at holde på Axelborg i København. Arbejdsgivere i sygehusvæsenet og de ansattes organisationer var indbudt, og der kom 400 deltagere fra hele Danmark.