Det kan gøres bedre

Omkring en tredjedel af indlæggelsesdagene på en række medicinske afdelinger er ineffektive, viser en undersøgelse fra Den Gode Medicinske Afdeling publiceret i dette nummer af Ugeskriftet [1]. Det skyldes primært ventetid på etablering af sociale hjælpeforanstaltninger og ventetid på undersøgelse under indlæggelse. Samtidig viser en anden aktuel undersøgelse, at mange (ca. en femtedel) akutte medicinske indlæggelser ikke er hensigtsmæssige [2].

Der arbejdes meget på at forbedre tilrettelæggelsen af medicinske patientforløb, hvilket bl.a. kommer til udtryk i faldende indlæggelsestider. Men som ovennævnte undersøgelser viser, er der fortsat behov for at styrke den organisatoriske udvikling og dermed den faglige kvalitet. Hurtig undersøgelse og stillingtagen til behandling giver både kvalitet for patienten og en effektiv resurseudnyttelse.

Manglende sammenhæng i patientforløb kan givetvis forekomme inden for en række specialer, men problemets alvor - især inden for det medicinske område - understreges af det meget store antal, ikke mindst akut indlagte patienter. Omkring 40% af de akutte indlæggelser er medicinske. I de kommende år forventes samtidig en markant stigning i antallet af ældre over 65 år og en stigning i antallet af patienter med kroniske sygdomme, patienter som allerede i dag beslaglægger en stor del af sundhedsvæsenets resurser. Nye undersøgelses- og behandlingsmetoder vil desuden kræve prioritering og ændret opgavefordeling imellem faggrupper. De medicinske afdelinger har derudover en stor uddannelsesforpligtelse og er derfor i særlig grad forpligtet til, også af hensyn til fremtidig rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, at give de uddannelsessøgende en god uddannelse og foregå dem med et godt eksempel - også på det organisatoriske område.

Mange patienter fortæller, at der er ventetid under indlæggelse, og at koordineringen af behandlingsforløbene er dårlig [3], men samtidig står de medicinske patienter politisk svagt. En medvirkende årsag hertil kan være, at ældre, socialt dårligt stillede medicinske patienter ikke er i stand til at presse sundhedsvæsenet, sådan at den organisatoriske udvikling og dermed kvaliteten for alvor kan blive løftet. Men i det danske sundhedsvæsen har alle patienter krav på samme høje kvalitet af behandlingen.

Der er behov for mere grundlæggende at overveje den måde, som indsatsen over for de medicinske patienter er organiseret på. De medicinske afdelinger kan ikke alene sikre, at dette sker; en overordnet politisk og administrativ opbakning er nødvendig. Men øgede resurser løser ikke i sig selv problemerne. Der skal skabes tættere kontakt imellem sektorerne og tilvejebringes en fælles opfattelse af den tværsektorielle opgavefordeling. Samarbejdet imellem hospitalsafdelinger skal styrkes, bl.a. med henblik på at begrænse spildtid, ligesom ændring i arbejdstilrettelæggelsen på de enkelte medicinske afdelinger er nødvendig. Udviklingen peger i retning af, at de medicinske afdelinger skal levere en koncentreret tværfaglig ekspertydelse som led i et sammenhængende patientforløb. Der skal være adgang til den relevante ekspertise fra starten af indlæggelsen. Tilrettelæggelsen af behandlingen på afdelingernes akutte områder skal opprioriteres, fordi den har betydelig indflydelse på kvaliteten af det samlede patientforløb. Der skal også fokuseres på forebyggelse og i denne forbindelse tidlig indgriben over for sygdom samt på egenomsorg, som vil komme til at præge behandlingsforløbene mere end i dag.

Strukturreformen er et godt udgangspunkt for forbedring af tværsektoriel patientbehandling. Reformen kan næppe undgå også at give anledning til organisatorisk udvikling på hospitalerne. En væsentlig forudsætning for, at dette sker, er, at fagfolk engagerer sig i de store planlægningsopgaver, som forestår.

Inden for det medicinske område er et tæt samarbejde imellem de ni internmedicinske specialer af afgørende betydning for, hvordan behandlingen af patienterne skal tilrettelægges. Dansk Selskab for Intern Medicin har i samarbejde med de internmedicinske specialeselskaber, almenmedicinere, neurologer, onkologer, plejegrupper og fysio- og ergoterapeuter nedsat en arbejdsgruppe, som skal stille forslag om organisatorisk udvikling af medicinsk behandling med henblik på at skabe sammenhængende medicinske patientforløb [4]. Selskabet afholder i januar 2006 i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen og H:S en konference om problemerne. Målet med konferencen er at få sat vedvarende overordnet fokus på de medicinske patienters forhold i sundhedsvæsenet.

Det bør overvejes at nedsætte en national følgegruppe for at styrke en fortsat organisatorisk udvikling af den medicinske behandling.

Korrespondance: Thomas Gjørup , Medicinsk Center, Amager Hospital, DK-2300 København S. E-mail: thomas.gjoerup@ah.hosp.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet