Skip to main content

Lægerne forener udmærket krav til økonomi og prioritering med rollen som patientens adgang til sundhedsvæsenet, lød det fra Ole Eckhardt Poulsen, næstformand i Lægeforeningen og formand for Lægeforeningens Lægemid-deludvalg, da han på Amtsrådsforenin-gens konference, »Lægemidler, økonomi & prioritering« skulle svare på dette spørgsmål.

»Det er en professionel del af enhver læges daglige funktion at kunne prioritere og herunder kunne visitere ud fra faglige kriterier i den dagsaktuelle virkelighed«, sagde Ole Eckhardt Poulsen. Han understregede også, at det på ingen måde er nyt for læger også at forholde sig ansvarligt til økonomiske forhold. Det står i lægeløftet, at man som læge skal »anvende mine kundskaber efter bedste skønnende med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn«. Lægelovens § 6 omhandler også det økonomiske aspekt: »En læge er under udøvelse af sin gerning forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder også ved økonomisk ordination af lægemidler, benyttelse af medhjælp m.v.«. I Lands-overenskomsten med de praktiserende læger står i § 83, stk. 3 at »lægen er forpligtet til at bistå den offentlige sygesikring i gennemførelse af en forsvarlig økonomi med hensyn til de sygehjælps-udgifter, som er afhængige af lægens ordination«.

»Hvis lægen har påført den offentlige sygesikring unødvendige udgifter, giver overenskomsten mulighed for sanktioner over for lægen fra advarsel og misbilligelse til tilbagebetaling, pålæggelse af bod til udelukkelse fra at praktisere«, siger Ole Eckhardt Poulsen.

Agere på tre niveauer

Ifølge Ole Eckhardt Poulsen er det nødvendigt, at der effektivt sættes ind over for medicinudgifternes himmelflugt. For økonomirammen vil næppe øges i de kommende år samtidig med at behovet for sundhedsydelser vil stige markant.

»Ikke mindst på kræftområdet vil der komme ny, dyr, men til gengæld effektiv medicin, som vi i Danmark simpelthen bare skal have råd til«, siger Ole Eckhardt Poulsen.

For at bremse udgiftsstigningen mener han, at der skal sættes ind på tre niveauer: det strategiske niveau, det taktiske niveau og det operationelle niveau.

»Det strategiske niveau er en ren politisk opgave, hvor politikerne overordnet skal fordele samfundsressourcerne, herunder hvor stor en andel, der skal tildeles det danske sundhedsvæsen. På det taktiske niveau bør der være et samarbejde og en dialog mellem de politiske og de lægeansvarlige i behandlersystemet om, efter hvilke principper den tildelte økonomi skal prioriteres. Derimod er det på det operationelle niveau en ren sundhedsfaglig opgave på et videnskabeligt grundlag at optimere udnyttelsen af de tildelte ressourcer på det givne niveau«, siger Ole Eckhardt Poulsen.

10 bud på hvad der konkret kan gøres for at bremse medicinudgifternes himmelflugt

  1. Ændre tilskuddet med skelen til billigste analoge referencepris.

  2. Restriktiv tilskudspolitik.

  3. Nationale rekommandationsli-ster m.v. via Institut for Rationel Farmakoterapi og de videnskabelige selskaber.

  4. Koordinere sygehusordination ved udskrivning/ambulatoriebesøg i forhold til ordinationerne i primærsektor.

  5. Kontrolleret, neutral, objektiv og uhildet lægemiddelinformation herunder amtslige lægemiddelkonsulenter, praksiskonsulenter, efteruddannelse, kurser m.v.

  6. Udvikle og tilbyde hjælpeværktøjer til lægerne fx egen-profiler kontra amtsprofiler, pop up-menuer, analog substitution.

  7. Undgå lempelser på reklameområdet for medicin og sundhedsydelser.

  8. Undgå politisk lægemiddelordination som fx betainterferonsagen og lignende enkeltsager i pressen eller ved pression fra patientforeninger.

  9. Vær dybt kritiske over for ny »livsstilsmedicin«.

  10. Loyalt og stærkt sammenhold stat, amt og læger imellem. Undgå kassetænkning, underbudgettering, skyldsplacering, ansvarsforflygtigelse, overfladiskhed og sanktionstrusler.