Det står skidt til med danske gymnasieelevers kondition

De danske unge er blevet i dårligere form og federe i løbet af de sidste seks år. Disse tal ses af den undersøgelse idrætslærerne i Nordjyllands Amt har foretaget på en række gymnasieelever i 1. g. Gennemsnitskonditallet for piger og drenge var hhv. 37,9 og 48,6 (ml O2 kg-1 min-1). For seks år siden undersøgte DIKE og Undervisningsministeriets gymnasieafdeling samtlige gymnasieelever og hf-kursisters sundhed og livsstil (»Gymnasieelever og hf-kursisters sundhedsvaner og livsstil, 1998«). Her var tallene hhv. 40 og 52. Disse tal harmonerede pænt med, hvad man havde fundet i 1989. Med andre ord er den stillesiddende og inaktive livsstil for alvor slået igennem hos de unge. På blot seks år er konditionen faldet mellem 5 og 6%. Når man tænker på, at dårlig kondition er snævert korreleret med forhøjet kolesteroltal, fedt i blodet, overvægt, forhøjet blodtryk og øget risiko for sukkersyge, er der virkelig grund til at råbe vagt i gevær!

De to undersøgelser er helt sammenlignelige. Begge bruger den såkaldte pendulløbetest, hvor testpersonerne løber i et tempo, der gradvist øges indtil udmattelse. I den nordjyske undersøgelse har 772 personer deltaget, mens den landsdækkende DIKE-undersøgelse havde 24.644 elever fra alle årgange i gymnasiet med i undersøgelsen.

Sammenligner man gymnasieelever med hf-kursister i den nordjyske undersøgelse ses, at hf-elever generelt har en dårligere kondition end gymnasielever. Således er hf-pigers gennemsnitlige kondital 33,9 mod gymnasiepigernes 38,7 (ml O2 kg-1 min-1). Tabel 1 .

Resultaterne af den nordjyske pendulløbetest fremgår af Figur 1 . Resultaterne af testen er kategoriseret i kategorierne: Lav, under middel, middel, over middel og højt. Det er bemærkelsesværdigt, at der blandt pigerne kun er godt 21%, der tilhører kategorierne middel og derover. Dvs. mere end 78% af pigerne er under middel, og kategorien lav er den største kategori blandt pigerne. Drengene er mere normalfordelte omkring middel. Det ses dog hos drengene, at der i modsætning til normalfordelingen er for mange i kategorien lav.

Mens kondition for gymnasieelever er gået ned, er vægten gået op. I DIKE's undersøgelse fra 1996/1997 var ca. 1% angivet som fede med et BMI (Body Mass Index) på over 30. I den nordjyske undersøgelse er der blevet dobbelt så mange fede, idet nu 2% har et BMI større end 30.

Hertil skal bemærkes, at mens DIKE- undersøgelsen beskæftiger sig med alle gymnasieelever, er der altså i den nordjyske undersøgelse kun tale om 1. g'er. Alt andet lige vil 15-16-årige have et lavere BMI end 18-19-årige (»Overvægt og fedme, Sundhedsstyrelsen 1999«).

Der ses i undersøgelsen ingen forskel på hf-kursisters og gymnasielevers BMI.

At dårlig kondition hænger sammen med fedme ses af Figur 2 og Figur 3 . Det er tydeligt, at de personer, der har et højt BMI, samtidig har en dårlig kondition. Dette gælder for begge køn. Både piger og drenge med et BMI over 30 har således alle et kondital under middel.

Undersøgelsen af nordjyske gymnasieelever viser, at selv om der er flere fede, er der blandt pigerne bemærkelsesværdigt mange tynde. Omkring 16% af de undersøgte piger har et BMI under 18,5 (jf. »Overvægt og fedme, Sundhedsstyrelsen 1999«), dvs. kan kategoriseres som undervægtige. Man skal nok være forsigtig med fortolkning af BMI i denne aldersgruppe, da personerne er i en vækstfase. Det er dog alligevel tankevækkende, at hver 6. pige er undervægtig.

Tallene i denne undersøgelse taler deres tydelige sprog. På blot seks år er den inaktive livsstil slået igennem med det resultat, at unge i 1. g er kommet i dårligere form og blevet federe med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og sukkersyge til følge. At der samtidig også er mange undervægtige, gør ikke sagen bedre for de overvægtige. Det er ikke just gode tegn for vort fremtidige sundhedsvæsen.

Artiklen har tidligere været bragt i Gymnasieskolernes Idrætslærerforenings tidsskrift, GISP.