Skip to main content

Det store modelbyggeri

Informationschef Tommy Østerlund, toe@dadl.dk

30. okt. 2006
6 min.

Udvalget om Fremtidens Lægeforening har nu fremlagt to modeller for, hvordan Lægeforeningens fremtidige struktur kunne se ud. Det gælder for begge modeller, at de fastholder den nuværende grundstruktur med delforeninger, der har forhandlingsretten, og en paraplyorganisation, der varetager stands- og sundhedspolitiske opgaver. Men de to modeller lægger op til meget forskellige måder at få valgt lægernes repræsentanter i fremtidens lægeforening.

Det gælder for dem begge, at de skal løse de tre hovedopgaver, som er formuleret for lægernes interesseorganisation, nemlig Lægeforeningen, som:

  • Sundhedspolitisk aktør

  • Standsforening

  • Forhandlingsorganisation

De sigter også på at opfylde de formål, som blev formuleret på Lægemødet 2006, nemlig en Lægeforening, der bl.a. skal:

  • Tale med én stemme

  • Være paraplyorganisation for alle læger

  • Skabe sammenhold på tværs af lægegrupper

  • Skærpe lægestandens profil ved nærmere samarbejde med bl.a. de videnskabelige selskaber

  • Være det enkelte medlems forhandlingsberettigede forening

Klarere opdeling af opgaverne

I begge modeller lægges der op til en klarere opdeling mellem varetagelsen af de stands- og sundhedspolitiske opgaver i Lægeforeningen og forhandlingsopgaven i delforeningerne. Det foreslås således, at flytning af forhandlingsret mellem delforeninger ikke som i dag skal afgøres af Hovedbestyrelsen, der heller ikke skal godkende forhandlingsresultater. Det foreslås, at der nedsættes to fællesudvalg til afklaring af fælles anliggender på forhandlingsområdet, et AC-udvalg for lønmodtagerområdet og et Sygesikringsudvalg for sygesikringsområdet.

Der er tale om to »rene« modeller i den forstand, at modellerne er søgt ført konsekvent igennem. Den ene model bygger på gennemført repræsentativt (indirekte) demokrati, mens den anden bygger på principperne om direkte demokrati med styrende organer, der er valgt direkte af medlemmerne. I begge modeller foreslås en væsentligt styrket formandsinstitution.

Der er enighed i udvalget om at lægge modellerne frem, men der er ikke fuldstændig enighed om indholdet. Det bliver debatten over efteråret og vinteren, der afgør, hvad der endeligt bliver lagt frem for Lægemødet 2007.

Modellen med indirekte valg

I den første model løber medlemsindflydelsen på stands- og sundhedspolitik og overenskomstspørgsmål ad én streng via valget af de styrende organer i delforeningerne og videre til Lægeforeningens repræsentantskab og bestyrelse. Derfor er den også blevet kaldt den enstrengede model. Det er delforeningerne, der udpeger Lægeforeningens repræsentantskab. Delforeningsforeningsformændene er fødte medlemmer af Lægeforeningens Hovedbestyrelse. Medlemsdemokratiet udfolder sig altså ved valget af de styrende organer i YL, FAS og PLO.

Delforeningerne sammensætter et repræsentantskab på 100 medlemmer fra deres egne repræsentantskaber, fordelt efter antallet af erhvervsaktive medlemmer. Ikkeerhvervsaktive kan evt. tildeles et antal pladser herudover, og observatørposter kan tildeles andre grupper, fx studerende. Repræsentantskabet har én hovedopgave: at vælge en formand hvert tredje år og tage stilling til eventuelle vedtægtsændringer. Bortset fra det er det tanken, at de sundhedspolitiske og standspolitiske diskussioner med medlemmerne skal styrkes ved at arrangere et årligt medlemsmøde i form af et Lægemøde.

Formænd i Hovedbestyrelsen

En af nyskabelserne er, at formændene får sæde i Hovedbestyrelsen, der har den egentlige myndighed. I begge modeller får Lægeforeningens formand »stor eksekutiv kompetence«, som det siges. Det indebærer, at han m/k får adgang til at nedsætte de udvalg og arbejdsgrupper, som han skønner, der er behov for, og han kommer til at tegne butikken på en hel anden måde, end der er tale om i dag. I den enstrengede model får formanden sine udvidede beføjelser på et mandat fra delforeningernes formænd, der har stemmevægt i Hovedbestyrelsen i forhold til antallet af medlemmer. For-manden får dermed ingen stemmeret i Forsamlingen.

Den manglende stemmeret er blandt de diskussionstemaer, som nævnes i oplægget fra Udvalget om Fremtidens Lægeforening. Det rejser også spørgsmålet, om formanden i de nye modeller kan være en deltidsformand, eller det forudsætter, at Lægeforeningen får en formand på fuld tid. Det er også op til debat, hvordan der sikres sammenhæng på de store politikområder, når udvalgsformænd eller formænd for arbejdsgrupper ikke sidder med i bestyrelsen.

Modellen med direkte valg

I den anden model er medlemsindflydelse på stands-, sundhedspolitik og overenskomstspørgsmål delt på to strenge, nemlig ved valg både til Lægeforeningens repræsentantskab og til delforeningernes styrende organer. Derfor er den også blevet kaldt den tostrengede model. Bestyrelsen og den styrkede formand får her sit mandat til at arbejde med stands- og sundhedspolitiske spørgsmål direkte fra et medlemsvalgt repræsentantskab og ikke gennem de foreninger, der har forhandlingsretten. Lægeforeningens repræsentantskab vælges altså ved almindelige valg, og stemmeberettigede er alle medlemmer af Lægeforeningen.

I princippet kan også ethvert medlem opstille, og det kan ske som enkeltpersoner, eller det kan ske som repræsentanter for lægelige grupperinger. Men der er ikke grupperinger i repræsentantskabet. De, som får de højeste stemmetal, bliver valgt, og de skal herefter optræde i repræsentantskabet som enkeltindivider. Repræsentantskabet udpeger altså bestyrelsen og formanden.

I denne model etableres en formandsforsamling, men den har ingen formelle beføjelser ud over, at den skal sørge for, at der bliver valgt et repræsentantskab. Formandsforsamlingen skal desuden fungere som det samarbejdsforum mellem bestyrelsen og delforeningerne, hvor man koordinerer mellem stands- og sundhedspolitiske opgaver og den økonomiske interessevaretagelse. Lægemødet er også i denne model åbent for alle, men diskussionerne er ligeledes af vejledende karakter.

Uenighed om det decentrale niveau

Blandt diskussionstemaerne, der nævnes i oplægget til denne model, er naturligt nok, hvordan samarbejdet og især konflikterne med og imellem delforeningerne skal tackles i denne model. Kan bestyrelsen hensigtsmæssigt have kompetence til konfliktløsning, hvis der er uenighed mellem delforeningerne? Ville det måske være en mulighed, at man lagde Formandsforsamlingen og bestyrelsen sammen for at sikre sammenhængen? Ville det måske være praktisk, at delforeningerne havde en række pladser i repræsentantskabet, så det ikke var helt uden sammenhæng med den øvrige organi-sation?

Disse og en lang række andre spørgsmål vil i de kommende måneder bliver drøftet i Lægeforeningens nuværende styrende organer. Det gælder ikke mindst spørgsmålet om Lægeforeningens organisering på det decentrale niveau. De to forslag til modeller tager ikke stilling til dette spørgsmål, fordi der ikke er enighed om modeller til, hvordan man kunne organisere sig efter udløbet af overgangsordningen til næste år.

Den eneste enighed, der er opnået, er, at den nuværende ordning ikke skal fortsætte, men ikke hvad der skal sættes i stedet.

Konklusionerne på debatten skal tages af Udvalget om Fremtidens Lægeforening i starten af næste år og herefter præsenteres på Lægemødet 2007, så de nødvendige vedtægtsændringer kan ske på Lægemødet 2008.

Læs mere om de to modeller i Figur 1 .

Sådan er det i dag

Lægeforeningen er i dag delforeningernes Lægeforening, og alle de styrende forsamlinger er indirekte valgt:

  • Medlemmerne sammensætter repræsentantskaber, bestyrelser etc. i FAS, YL og PLO. Forhandlingsretten ligger i delforeningerne.

  • Under overgangsordningen vælger medlemmerne formændene for kredsforeningerne. Bestyrelserne i øvrigt udpeges af delforeningerne lokalt.

  • Delforeningerne og kredsforeningerne sammensætter et repræsentantskab efter medlemsvægt. Kredsformændene er fødte medlemmer, og der er fem repræsentanter for de ikkeerhvervsaktive. Repræsentantskabet har i dag 145 medlemmer.

  • Repræsentantskabet udpeger Lægeforeningens formand, der også er formand for Hovedbestyrelsen. De øvrige seks medlemmer udpeges med to fra hver af delforeningerne.

  • Hovedbestyrelsen nedsætter Lægeforeningens udvalg. Tre af udvalgene er nedsat af Repræsentantskabet. Lægeforeningen varetager sundheds- og standspolitik.

  • Hovedbestyrelsen godkender overenskomster.