Skip to main content

Det syge væsen – hvordan det kan helbredes

Foto: Forlaget Saxo
Foto: Forlaget Saxo

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet E-mail: jsoegaard@health.sdu.dk Interessekonflikter: ingen

10. okt. 2018
3 min.

Profesor, overlæge Jes Olesen (JO) har skrevet en bog med titlen »Det syge væsen – hvordan det kan helbredes«. JO øser af 40 års erfaring som overlæge heraf 30 år som professor i neurologi på overvejende storkøbenhavnske hospitaler. Bogen er endnu et eksempel på, at man sagtens kan være en dygtig læge og forsker, uden samtidig at have en god forståelse af, hvordan sundhedsvæsenets tilstand er i dag og var i går. Resultatet er en bog, der efter min vurdering rummer en stribe fejldiagnoser af sundhedsvæsenets problemer og direkte forkerte påstande. Samtidig peger den på nogle vigtige udfordringer i lægearbejdet på sygehusene.

Bogens første 40 sider udreder det danske sygehusvæsens nedtur i de seneste 20-25 år grundet en forfejlet politisk-administrativ ledelse. Fejltagelser og dårlig ledelse beskrives over de næste 46 sider, og konsekvenserne for den enkelte hospitalsafdeling fylder de næste 41 sider og for forskningen 22 sider. Diagnosen udfoldes på disse i alt 149 sider og kan koges ned til: Danske sygehuses effektivitet og kvalitet er i frit fald også i forhold til andre landes sygehuse. Kun danske lægers ildhu og dygtighed redder systemet fra sammenbrud.

På bogens sidste 53 sider udfoldes JO's behandlingsplan. Under overskriften »Forslag til reform« erstattes new public management med tillidsbaseret ledelse, lægearbejdet effektiviseres, læger kommer ind i ledelsen på alle niveauer og i spidsen, og den øverste ledelse bliver motiverende med fokus på mestring, autonomi og formål i klinikken.

I 1990’erne, »dengang det danske sundhedsvæsen var i den internationale top« (s. 185), lededes afdelingerne af fagligt højt kvalificerede professorer, skriver JO. Tør jeg spørge, hvilken top? I WHO’s verdensbenchmark (baseret på ca. 1997 data) lå vi nr. 34, lige efter Chile, men dog foran Dominica, danske kræftpatienter havde meget ringe prognose i forhold til andre lande og ventelisterne var lange. »Nu er vi nr. 19 eller ringere, afhængig af opgørelsesmetoden« fortsætter JO. Er vi? De seneste ti år har vi ligget blandt de bedste fem sundhedsvæsener i Europa og er p.t. nr. 3 (EHCI 2017).

Man kan være enig eller uenig i en række påstande i bogen og ønske bedre dokumentation for disse, men JO peger på tre udfordringer på de danske/storkøbenhavnske sygehuse: 1) ledelsesproblemer på forvaltnings-, sygehus- og afdelingsniveau, hvor man har mistet det faglige fokus, er for opadorienterede og ikke evner at dæmme op for handlingslammende bureaukrati, 2) it og administrative systemer, som ikke understøtter det kliniske arbejde og lejlighedsvist modarbejder det, og 3) dysfunktionel tilrettelæggelse af lægearbejdet. De to første er ikke nye, især ikke i Region Hovedstaden, men bogens styrke er at beskrive, hvordan de to førstnævnte problemer negativt har påvirket det daglige lægearbejde på afdelingerne.

Bogen udtrykker en træls lægestandsglorificering modsat de andre stænder – DJØF’erne har ikke forstand på noget (s. 56) og sygeplejerskerne kan kun administrere og ikke lede (s. 142). Det ville være synd, om sådanne tidsler fjerner opmærksomheden fra bogens faktiske indsigter og stempler den som et dystopisk partsindlæg.

Forfatternavn: Jes Olesen

Forlag: Saxo Forlag

Sider: 235

Pris: 151,58 kr.