»Det var næsten surrealistisk«

Fotos: Norwac (Norwegian Aid Committee), 2009

To norske læger, anæstesiologen Mads Gilbert og kirurgen Erik Fosse, arbejdede på al-Shifa hospitalet i Gaza fra årsskiftet og frem til forrige weekend, altså midt under den seneste tids voldsomme israelske bombardementer af Gaza-striben. De var udsendt af den norske hjælpeorganisation Norwac (Norwegian Aid Committee), som Erik Fosse er formand for. Ugeskriftet talte med Mads Gilbert via mobiltelefon i sidste uge, da han var på vej hjem og ventede på at skifte fly i Frankfurt.

Kan du beskrive en typisk dag i Gaza?

»Der findes ikke nogen typisk dag. Vi så alle typer krigsskader. Brandsår, granatstykker, splinter. Og vi tror, at vi kan spore en ny type våben: DIME-bomber [dense inert metal explosive, red.], som eksploderer kraftigt og river vævet i stykker. Ofte må vi amputere, men disse patienter er meget vanskelige at redde. Israel har ikke erkendt at bruge DIME-våben. Men det vigtigste våben er jo den totale belejring. Der er mangel på alt - mælkepulver, bleer - alt. Der er en katastrofal mangel«.

Hvordan var arbejdsforholdene?

»Elleve ambulancer er blevet angrebet. Elleve sundhedsarbejdere er dræbt - heriblandt en læge. Og 22 er skadet under tjeneste. Det er helt åbenbart, at ambulancer er blevet et militært mål. Hospitalet selv mangler især avanceret medicinsk udstyr som respiratorer og anæstesimaskiner på operationsstuerne og ikke mindst udstyr til monitorering. Der mangler iltmasker og også en god del medicin. Der mangler sågar sakse til at klippe tøjet af patienterne med, så vi måtte stå med små skalpelblade. Der blev bombet så tæt på hospitalet, at alle vinduesruderne gik - en farmaceut blev dræbt af glassplinter inde på hospitalet. Der er iskoldt - 8-9 grader om natten - og det er en stor udfordring at holde sygehuset varmt. Det var næsten surrealistisk. I gennemsnit fik vi en til tre timers søvn i døgnet«.

Sygehuset nyder ingen særlig beskyttelse?

»Nej, og det er en virkelig appel. Alt sundhedspersonale må have beskyttelse. Det står i Genevekonventionerne«.

Var der andre internationale hjælpearbejdere til stede?

»Da vi kom til lufthavnen i El-Arish [ca. 50 km fra Gaza, red.], mødte vi kolleger fra arabiske lande. Bl.a. var der tre fly fra Saudi Arabien med 47 medlemmer af et kriseteam, to felthospitaler og 17 tons medicin. Da vi kom ud igen, stod de der fortsat. Vi var de eneste, der kom ind. På et tidspunkt kom et kirurgisk team fra ICRC ind [holdet fra Den Internationale Røde Kors Komite kom til Gaza den 5. januar, red.]. Nu er to andre fra Norwac taget ind - en læge og en anæstesisygeplejerske«.

Set fra et rent lægeligt synspunkt - lærer I noget i Gaza, der kan bruges hjemme?

»Masser. Bare det at behandle et stort antal skader og give maksimal behandling i en situation, hvor der er pres på alle specialiteter og meget begrænsede ressourcer. Det betyder et dramatisk skift i taktik og strategisk tænkning. Vi kommer altid klogere tilbage«.

Hvorfor engagerer du dig i dette her?

»Både Erik Fosse og jeg har arbejdet i Palæstina siden slutningen af 1970'erne og starten af 1980'erne. Af den enkle grund, at det palæstinensiske folk har behov for venner«.

Er det ikke at trodse lægeløftet at vælge side i en konflikt?

»Nej, det er en fundamental fejlfortolkning af lægeløftet. Vi skal vælge side for patienten. Og vi må tage medansvar for at ændre på livsvilkårene. Tænk på tuberkulosens tid i Danmark og Norge - da engagerede læger sig også for bedre levevilkår. Ellers ville vi ikke være læger«.

Skal I til Gaza igen?

»Vi har arbejdet med dette her i over 30 år, og det fortsætter vi med, indtil vi ikke længere kan gå«.

Fakta

Mads Gilbert er anæstesiolog og leder Akutmedicinsk Afdeling ved Universitetssykehuset Nord-Norge. Han er ligeledes professor i akutmedicin ved Universitetet i Tromsø.

Erik Fosse er generel kirurg samt hjerte-lunge-kirurg og leder Forsknings- og Udviklingsafdelingen Intervensjonssenteret på Rikshospitalet i Oslo. Han er også professor i minimalt invasiv og computervejledt terapi ved Oslo Universitet.