Skip to main content

Detailstyring og aktivitetspres afholder læger fra at blive ledere

Kort før Ledelseskommissionen kommer med sine anbefalinger, advarer Lægeforeningen regeringen mod nye styringstiltag. Det sker på baggrund af en ny undersøgelse om lægers holdning til at være ledere

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Anne Steenberger, as@dadl.dk

8. jun. 2018
3 min.

Mange læger siger nej til at blive leder, fordi de synes, at politiske krav om dokumentation og aktivitetspres fylder for meget og gør det svært at være leder. Og stort set alle de læger, der har et lederjob, angiver netop de to ting som en hæmsko for at bruge deres faglighed i deres lederjob. Det viser en undersøgelse, som Lægeforeningen har foretaget.

Næsten 1.000 sygehuslæger – både ledere og ikkeledere – er blevet spurgt om, hvad der tiltrækker dem ved et lederjob og hvad der afskrækker dem eller vanskeliggør det. De tiltrækkende faktorer er først og fremmest at stå i front for faglig udvikling og have indflydelse på overordnede beslutninger. Hvad de finder mindst tiltrækkende er at leve op til diverse styringskrav, herunder aktivitets- og dokumentationskrav.

Ikke plads til faglighed

Blandt de adspurgte læger, som er ledere – 242 stk – svarer 69 pct, at de har svært ved at få faglige hensyn tilgodeset inden for de styringsmæssige rammer. De fleste af dem siger, at de oplever, at de nuværende styringsinstrumenter begrænser deres ledelsesrum unødigt. Hele 91 pct af dem siger at disse faktorer gør det mindre attraktivt at være leder.

Andreas Rudkjøbing, ser en bekymrende tendens i undersøgelsen.

”Lægelige ledere er frustrerede over manglende ledelsesrum. Blandt andet fordi der bliver lagt så mange styringsmæssige krav ned over hovedet på dem, at det kan være svært at tage de sundhedsfagligt optimale beslutninger for patienterne,” siger han.

Han peger på, at regeringen netop er i gang med en gennemgang af styringen i sundhedsvæsenet og at regeringens nedsatte ledelseskommission kommer med anbefalinger om kort tid – den 12. juni – og siger:

”I lyset af undersøgelsens resultater bør regeringen nøje overveje, hvilke styringstiltag de sætter i værk, hvis de samtidig ønsker sig god ledelse. Regeringen har selv slået fast, at god ledelse skaber bedre velfærd og at der i den offentlige sektor styres for meget og ledes for lidt. Hvis regeringen ønsker sig, at læger påtager sig ledelsesopgaven er det derfor på høje tid at løsne de snærende bånd.”

Godt halvdelen af lægerne, der i dag ikke har et lederjob, siger, at de ikke vil lede på grund af de styringsmæssige vilkår.

Mere rum, tak

Men undersøgelsen viser også, at man ikke kan konkludere, at læger generelt ikke vil lede. Knap halvdelen blandt de adsputgte ikke-læger vil gerne eller vil måske gerne være leder. Af dem siger tre fjerdedele, at de ville gå ledelsesvejen, hvis der var et større ledelsesrum.

Hvis der var mere personligt ledelsesrum, vil godt halvdelen af nej-sigerne ikke udelukke, at de kunne få lyst til at blive leder.

Læs også:

Unge læger vil - måske - gerne lede

Hør podcast:

Læger som ledere