Der var tale om en slags verdenspremiere, da praktiserende læge og tidligere PLO-formand Christian Freitag tirsdag morgen blev den første Doc Talk-speaker på Lægedage. Det nye koncept er inspireret af TEDTalks og er en morgenforelæsning, hvor en toneangivende stemme sætter skarpt lys på ’mennesker, faget og væsnet’.
Christian Freitag fik lov til at åbne ballet, og taletiden brugte han til at gå til modangreb på perfekthedskulturen i lægefaget. Hans ærinde var at få læger til oftere at spørge sig selv: Hvad er det værste, der kan ske?
»Jeg tænker jævnligt tilbage på en fantastisk psykolog, der engang stillede det spørgsmål. For det virker. Når vi skal ændre vores liv, hvad er så det værste, der kan ske?,« sagde Christian Freitag og forklarede også, hvorfor spørgsmålet er så vigtigt for læger at blive bedre til at svare på.
»Det er paradoksalt, at vi praktiserende læger aldrig har været mere ressourcestærke og veluddannede end i dag. Det er de bedste unge læger, der vælger almen medicin. Alligevel står vi midt i en krise, når vi måler på trivsel og udbrændthed. Der er et eller andet, der ikke passer sammen. Kan vi gøre noget ved det - og hvad?,« spurgte han retorisk og var kommet netop for at give sit bud.
Christian Freitag gennemgik i kondenseret form den praktiserende læges udvikling de sidste 30-40 år. Han tegnede et billede af Erling, der havde solopraksis i stueetagen i sin villa. En egenrådig visitator, der besad alle de rigtige beslutninger og passede sig selv og sin praksis.
I modsætning hertil står nutidens praktiserende læger, der på ingen måde kan passe sig selv. Der er både vejledninger, patienter, politikere, myndigheder, kolleger og journalister, der mener noget om den praktiserende læges arbejde.
Han understregede, at de tre aktører, der mener mest om almen praksis i dag – politikerne, embedsmændene og journalisterne – har dét tilfælles, at nok ønsker de at forbedre sundhedsvæsenet, men de er også enige om, at praktiserende læger er en privilegeret stand, som ’ikke har noget til gode’.
Dernæst spurgte Freitag salen, hvor mange, der havde oplevet at få en klagesag. Det havde de fleste, viste det sig ved håndsoprækning.
Og dermed fik Doc Talk-speakeren sat scenen for, hvorfor praktiserende læger i dag er stressede og udbrændte.
Doc Talk-speakeren viste på storskærm en liste af ændringer, som kunne være vejen frem for den pressede praktiserende læge. På listen stod der:
Hans pointe var, at hvis man gennemførte den slags ændringer i sit liv som praktiserende læge, ville der blive længere ventetider eller mindre perfekthed i forhold at kende retningslinjerne. Men, spurgte Freitag: »Jeg spørger bare: Hvad er det værste, der kan ske?«.
Han erkendte lidt provokerende, at han selv har opgivet at huske alle retningslinjer.
»Så jeg gør nok lidt ligesom Erling,« sagde han til latter i salen.
Men han understregede også det budskab, han gerne ville have Doc Talk-tilhørerne til at tage med hjem: Når praktiserende læger har fået frataget meget af deres indflydelse på det primære sundhedsvæsen, fordi andre bestemmer vejledninger og budgetter, så har praktiserende læger også lov til at afgive noget af ansvaret.
»Vi skal ikke stadig påtage os hele ansvaret, når vi ikke har alle beføjelserne. Det er ikke helt fair, at vi føler en knude i maven over ikke at leve op til egne forventninger, for vi er ikke alene om et afgøre det,« lød hans afsluttende budskab.
