Drengen der blev væk

»Drengen der blev væk« er en vigtig, læseværdig og yderst velskrevet bog, som berører en – både som professionel og privatperson.

Der tales i dag meget om »at se mennesket bag sygdommen«. Det kan ofte blive til en overfladisk floskel, men her er et bud på, hvordan det kan gøres. På en respektfuld måde og samtidig så fuld af overskud, at man kan ryste noget af kulturens fordomme og katastrofetænkning om demens af sig.

Bogens undertitel »Mor, mig og demensen« beskriver præcist, hvad bogen handler om, og motivet for at skrive bogen, hvor forfatterens personlige historie i forhold til morens demenssygdom bliver drivkraften i den kronologiske fremstilling af forløbet i 2013-2016.

Bogen har karakter af en »dokumentar«, som billedligt inddrager alle elementer af et kronisk sygdomsforløb. Personligt og mange steder gribende bliver man med humor og sprogligt vid ført ind i relationen mellem mor og datter, og hvordan en demenssygdom tvinger begge til at tænke nyt, omstille sig, acceptere egne grænser og blive afhængige af hjælp ikke bare fra det nærmeste netværk, men også i forhold til, hvad den moderne danske velfærdsstat kan tilbyde og mobilisere. Der efterlyses med rette en mere nuanceret pårørendepolitik.

Ina Kjøgx Pedersen benytter sig af sin mangefacetterede kunnen som både nysgerrig journalist og antropolog med akademisk tilgang til stoffet. Teknisk skiftes mellem konkrete ordvekslinger og direkte tolkende kommentarer, som løftes op til samfundsmæssige overvejelser over de afdækkede centraler begreber og temaer. Der udbygges med konkrete interview af kyndige nøglepersoner, og hvad der har speciel interesse for Ugeskrift for Lægers læsere: den usentimentale beskrivelse af de mange kontakter til social- og sundhedsvæsenet.

Alle med interesse for patienters og pårørendes oplevelse af sygdom og sundhedsvæsen vil kunne få glæde af at læse bogen. Læs den for at blive klogere, og brug den gerne som udgangspunkt for læring.