Spørgsmålet er derfor, om Lægeforeningen ”løber en åben dør ind” – for der er jo politisk medvind?
Til det svarer Andreas Rudkjøbing, at regeringen på ingen måde ser ud til at ville opgive kravet. Så sent som på Danske Regioners generalforsamling tidligere på måneden slog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fast, at det var nødvendigt at opretholde ”et udviklingspres”. I hvert fald skulle to pct.-kravet ikke afskaffes uden, at noget andet sættes i stedet.
Dette ”andet” kunne ifølge Bent Hansen være værdibaseret styring:
”Jeg er ikke bange for at slippe fagligheden fri. Jeg er sikker på, at i 99,9 pct. af tilfældene er det dét, der driver – og ikke spekulationer i at få det til at bonne mest muligt ud”, sagde Bent Hansen, som blankt afviste, at der er brug for produktivitetskravet:
”Du bliver jo målt og vejet på udredningsret, du har patientrettigheder, kræftpakker, hjertepakker, otte nationale mål og jeg ved ikke hvad. To pct.-kravet gav mening, da vi havde alenlange ventelister, og der var en tankegang, der trængte til et skub. Men nu står det i vejen”, sagde Bent Hansen.
Jakob Kjellberg vil om ikke droppe, så i det mindste ”suspendere” produktivitetskravet.
”Det betyder ikke, at vi ikke skal have fokus på produktivitet – for det skal vi. Jeg tror ikke, at kreativiteten bare vil blomstre op på afdelingerne, bare fordi man slipper folk fri til - ingenting. Det handler om, hvilke mål, der så skal sættes i stedet. Folk efterspørger faktisk mål. Når jeg har været rundt og interviewe på afdelinger, oplevede jeg, at der faktisk er en vis tryghed i at have et produktivitetskrav”.
Der måles og måles
Spørgsmålet er, hvad der så skal måles på. Og hvad mener Bent Hansen med ”værdibaseret styring”?
”Når jeg taler med personalet på en kræftafdeling, oplever jeg ikke, at de behøver produktivitetskrav oveni for at gøre det godt for deres patienter. Der skal være nogle incitamenter til at gøre det bedste. Men at hægte det op på en trussel om økonomiske sanktioner”, sagde Bent Hansen og fortsatte:
”Jeg holder jo ikke op med at måle, om venetiderne stiger i Midtjylland. Jeg vil fortsat se på, hvordan det går med ventetiden til operation efter henvisning og så videre. Men at knytte det til økonomi med en underliggende trussel om straf – det virker lige modsat”.
Men vil de regeringsbærende partier overhovedet give slip på den stramme styring, der ligger i produktivitetskravet?
”Jeg håber det”, sagde Bent Hansen. Men han troede ikke på det:
”Vi ved jo, hvad der sker, når politikerne kommer ind til embedsmændene i Finansministeriet. Så bliver de ens, og så vil de ikke slippe det. De regeringsbærende partier – enten de sidder der nu, eller de håber at komme til at sidde der snart – de siger det samme. De vil have noget at sætte i stedet, ør de vil give slip”.
Andreas Rudkjøbing tror, at man selv i Finansministeriet vil kunne se fornuften i at opgive to pct.kravet:
”Det er jo paradoksalt, i en nulvækst-økonomi at have et produktivitetskrav, som i sig selv er aktivitetsdrivende. Og jeg er enig med Bent Hansen i, at der er masser af andre styringsmuligheder: ventetidsgarantierne, kræftpakker osv. D skorter ikke på styringsmekanismer i sundhedsvæsnet”, sagde Andreas Rudkjøbing.
På det punkt var Jakob Kjellberg lidt mindre optimistisk mht. At til at styre efter, hvad han kaldte ”de lidt mere diffuse mål”.
”I stedet for at tro, at vi kan styre mekanisk, skal vi hellere tale om mere ledelsesfællesskab. Vi skal have gang i en mere meningsfuld dialog mellem afdelinger og direktion, og mellem direktionerne og regionerne, op til politikerne. Når først den styringskæde for alvor er tillidsbaseret, giver det mening at arbejde værdibaseret”, sluttede Jakob Kjellberg den del af debatten.
Læs også: Lægerne vil af med grønthøsterkravet
