Skip to main content

DSOG-formand: Det er lægeligt uforsvarligt, at vi ikke må hjælpe gravide uden opholdstilladelse

Danmark lever ikke op til internationale konventioner om at sikre børn og gravide ret til behandling i forbindelse med graviditet – uanset juridisk opholdsstatus, skriver flere organisationer til Sundheds- og Ældreudvalget. Det rejser en lægeetisk problematik, siger formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen. DF advarer imod en »undergrund af illegale«.
Gravide og børn uden opholdsstatus har kun mulighed for at modtage akutte sundhedsydelser, ikke elektiv behandling. Foto: Claus Boesen, Københavns Hovedbanegård, september 2015.
Gravide og børn uden opholdsstatus har kun mulighed for at modtage akutte sundhedsydelser, ikke elektiv behandling. Foto: Claus Boesen, Københavns Hovedbanegård, september 2015.

Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

16. maj 2019
9 min.

Når en kvinde uden opholdstilladelse i Danmark bliver gravid, har hun ikke adgang til jordemoderkonsulationer, til diabetesscreening og -behandling, og hun kan ikke få et planlagt kejsersnit.

»En kvinde, som har fået et kejsersnit i et andet land, ikke har en graviditetskontakt og ikke er blevet relevant informeret, da hun fik sit kejsersnit, kan risikere, at moderkagen løsner sig. Hun kan risikere, at livmoderen brister under fødslen, barnet kan dø, og det kan hun i yderste konsekvens også«, siger formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, DSOG, Hanne Brix Westergaard.

Hun advarer om de store konsekvenser, det kan have for både mor og barn, at mennesker uden opholdstilladelse ifølge den danske sundhedslov kun har ret til akut sygehusbehandling. De har ikke ret til lægehjælp i forbindelse med graviditet og behandling for kroniske sygdomme eller til at følge vaccinationsprogrammerne.

Det er baggrunden for, at Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Jordemoderforeningen, Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker og Dansk Selskab for Indvandrermedicin har skrevet et brev til Sundheds- og Ældreudvalget.

I brevet skriver de, at Danmark ikke lever op til internationale konventioner, hverken kvindekonventionen artikel 12 eller børnekonventionen artikel 24. De handler om at »sikre, at intet barn fratages sin ret til adgang til at opnå [..] behandling og pleje« og »sikre kvinder passende og om nødvendigt gratis bistand i forbindelse med graviditet og nedkomst og i tiden efter fødslen«.

»Vi ønsker et andet syn på flygtninges og migranters rettigheder, og at vi behandler gravide og børn som i de lande, vi sammenligner os med. Skal man se driftsmæssigt på det, er forløb med akutte henvendelser ofte meget mere ressourcetunge end planlagte forløb. Altså sparer vi ikke noget ved denne lovgivning«, siger Hanne Brix Westergaard.

Hanne Brix Westergaard siger, at hun oplever en ulighed i sundhedsvæsenet, som rammer borgere, der i forvejen er meget udsatte.

»Det betyder bl.a., at de ofte kommer for sent til en relevant behandling. Vi har et lægefagligt ansvar for at påpege denne ulighed. Jeg har aflagt et lægeløfte, hvor det hedder, at jeg skal handle samvittighedsfuldt, uden at skelne til køn, religion eller race og hjælpe det enkelte menneske, hvor der er behov«, siger Hanne Brix Westergaard.

Patienter under radaren

Hanne Brix Westergaard forklarer, at problemet drejer sig om de patienter, der går under radaren. Det er kvinder, børn og familier, som ikke er registreret nogen steder.

»Det er også kvinder, som har en dansk ægtefælle, men endnu ikke har en opholdstilladelse og dermed ikke ret til andet end akutte ydelser. Nogle af dem kommer først ind til os, når de skal føde eller f.eks. bløder i graviditeten. De kvinder har nogle gange komplicerede fødsler eller kejsersnit bag sig, og dem vil vi gerne have ind før, så vi kan planlægge forløbet og fødslen«, siger hun.

Lægeetisk bør vi hjælpe, men vi bryder loven, hvis der er tale om behandling, som ikke akut. Så lægen står i et dilemma. Det er et tungt valg at lægge på den enkelte læges skuldre. Lise Møller, formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen

Hvorfor skal Danmark hjælpe, når de har ikke opholdstilladelse?

»Vi skal i Danmark hjælpe gravide og nyfødte, fordi vi ønsker, at alle børn fødes raske og levende. Fostre og børn har ikke ansvar for, hvad forældrene foretager sig. De bliver gidsler i det politiske spil og er ofrene i det liv, som har gjort, at deres familier er flygtninge eller migranter. Der er en retorik i Danmark for øjeblikket, hvor flygtninge og migranter på alle måder bliver stigmatiseret og får dårligere behandling end resten af befolkningen. Vi er nødt til at opponere imod det, der er lægefagligt uansvarligt«.

Hanne Brix Westergaard har ikke tal på, hvor mange det drejer sig om, men hun ved fra samtaler med kolleger bare i Region Hovedstaden, at lægerne ser dem på fødegangene.

Børn får ikke hjælp

I Dansk Pædiatrisk Selskab peger Hilde Hylland Uhlving på, at både asylansøgerbørn og børn uden opholdstilladelse rettigheder er forankret i udlændingeloven, ikke sundhedsloven. Hun er 1. reservelæge på Børne og Ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital, medlem af Udvalg for Global Børnesundhed i Dansk Pædiatrisk Selskab og derfor selskabets talsperson for børn af udokumenterede forældre.

»Det ville lette arbejdsgangen, hvis man flyttede sundhedsrettigheder over i sundhedsloven, så de har ret til behandling finansieret på lige fod med alle andre. Vi ved ikke, hvor mange børn der lever under jorden i Danmark, men det er en principiel sag, at børn i Danmark skal have adgang til den samme behandling, uanset opholdsstatus«, Hilde Hylland Uhlving.

Et konkret eksempel er ifølge Hilde Hylland Uhlving en dreng, som havde tabt sig meget, havde kroniske mavesmerter og mange infektioner. Børnelægen iværksatte udredning, som hun ville have gjort for alle andre. Hun blev efterfølgende kontaktet af økonomiafdelingen på hospitalet, som mente, at drengen ikke var berettiget til udredning og behandling, fordi tilstanden ikke var akut, siger Hilde Hylland Uhlving.

Ifølge Hilde Hylland Uhlving bliver børnene dog ikke ladt i stikken.

»Vi har forpligtet os til at hjælpe. Og det er en del af vores lægeløfte. Barnet vil nok i de fleste tilfælde få behandling, men hvordan man ville gøre det, og hvor meget behandling det ville få, vil nok variere fra sted til sted. Børn er børn, og de har ret til behandling, uanset de valg, som forældrene har truffet«.

Lægeetisk dilemma

Lægeforeningen og Røde Kors skrev et lignende brev i november 2017. Lægeforeningen vurderede på det tidspunkt, at op imod 6.900 kvinder i den fødedygtige alder befandt sig i Danmark uden legalt ophold, og at det forventede antal fødsler for gruppen af uregistrerede er ca. 352 årligt, skrev Lægeforeningen i brevet, der også havde Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors, Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderforeningen som afsendere.

Ifølge Lise Møller, formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen, er der et lægeetisk dilemma, når patienter søger ikkeakut hjælp i det offentlige sundhedsvæsen. Læger har taget deres uddannelse for at hjælpe andre, og derfor er det en ekstra svær situation at skulle sige nej til et menneske, som har brug for lægehjælp.

»Lægeetisk bør vi hjælpe, men vi bryder loven, hvis der er tale om behandling, som ikke er akut. Så lægen står i et dilemma. Det er et tungt valg at lægge på den enkelte læges skuldre«.

Lise Møller peger på, at nogle læger ofte bliver konfronteret med det lægeetiske dilemma.

»Der kan komme nogle gravide, som har en livstruende lidelse eller en mindre lidelse, f.eks. sukkersyge. Og den gravide skal, pga. det barn hun venter, have behandling. Læger bliver konfronteret med det, og vi føler, at vi har pligt til at hjælpe. Men hvis vi hjælper, og situationen ikke er akut, bryder vi loven herhjemme. Stort set alle læger synes, at det er ubehageligt at stå i en situation med en patient, der skal hjælpes, men hvor vi bryder loven, hvis vi hjælper«.

Lægeforeningen mener, at gravide og nyfødte skal have adgang til forebyggende og rutinemæssige besøg hos læge og jordemoder, konsultation hos sundhedsplejerske, målrettet hjælp til særligt udsatte gravide og modtage tilbud om børneundersøgelser og børnevaccinationsprogram for nyfødte.

Men den politiske situation i Danmark gør det ifølge Lise Møller svært at se en potentiel forandring. Hun så gerne, at loven blev ændret, så udokumenterede personer generelt fik ret til flere sundhedsydelser. Det er især i forhold til gravide og børn, at de nuværende regler er mest påtrængende at få ændret, mener hun.

»Et stort flertal i Folketinget godtager, at man straffer børn, fordi deres forældre foretager nogle valg. Alle børn skal have ret til sundhedsydelser – det gælder alle børn«, siger Lise Møller.

DF frygter »undergrund af illegale«

Formand for Sundheds- og Ældreudvalget Liselott Blixt (DF) anerkender, at der er et problem, men siger, at man ikke kan give almindelige rettigheder til gravide uden opholdstilladelse.

»Vi skal ikke give rettigheder, der giver et parallelsamfund. Så vi får en undergrund af illegale, og vi skal ikke se, som i andre lande, at vi får flere illegale mennesker i landet. Er man illegal, har man ikke nogen rettigheder. Det er ulovligt, at man er i landet. Vi skal selvfølgelig behandle folk akut, og det forholder vi os til«, siger Liselott Blixt.

Så længe børnene og de gravide er her, er de vel Danmarks ansvar?

»Nej. Det er deres eget ansvar, at de kommer til et land og opholder sig ulovligt. Det er forældrenes ansvar«.

Skal Danmark ikke leve op til internationale konventioner?

»Det kommer an på konventionerne. Det er ikke alle, som vi synes, er de rigtige. Vi skal tage et opgør med de konventioner, som er skrevet for flere år siden, og som slet ikke er tidssvarende«.

Har børn og fostre ansvar for de valg, forældrene træffer?

»Nej, men så må vi finde børnene og sikre, at de kommer tilbage til de lande, de kommer fra. Vi skal ikke have en undergrund af mennesker, der er her ulovligt«.

Kritikken fra lægerne lyder, at børn bliver ofre i et politisk spil. Er du enig?

»Børnene er ofre, fordi deres forældre er i et land ulovligt. De kan lade være med at få børn, imens de er ulovligt i et andet land. Politiet bør sikre, at de får fat i de her børn«.

Faktaboks

Udokumenterede flygtninge og migranter