Over det meste af landet sidder regionernes regnskabsfolk lige nu og river sig i håret: På grund af især stigende udgifter til sygehusmedicin, bliver regionerne presset til at gennemføre store besparelser til næste år, og selv om størrelserne af besparelserne endnu ikke er kendte, vil de betyde færre ansatte på hospitalerne, siger bl.a. koncerndirektør i Region Hovedstaden, Morten Rand Jensen.
”Vi kan ikke sige, om besparelserne betyder afskedigelser, men de fleste penge vi bruger, er til personale. Så samlet set vil vi næste år have mindre personale end i år,” siger Morten Rand Jensen.
I øjeblikket regner Region Hovedstaden med at skulle hente op mod 800 mio. kr. på næste år budget, hvis ikke der kommer flere penge fra de nuværende økonomiforhandlinger mellem regeringen og Danske Regioner.
”Vi kender ikke det præcise beløb endnu, men lige nu ser det ud til, at vi skal finde pænt store beløb i besparelser, men om det bliver 400 eller 800 mio. kr., ved jeg ikke. Under alle omstændigheder er det i overkanten af, hvad vi har prøvet før,” siger Morten Rand Jensen, der peger på stigende udgifter til medicin og flere patienter på hospitaler, som grunden til underskuddet. Regionen regner med stigende medicinudgifter på 160 mio. kr. om året, men det vil blive presset voldsomt af nye typer medicin.
”Grunden til, at det et gået så relativt langsomt i 2013 er, at en del patenter er udløbet, og kopimedicin dermed har presset prisen. Men nu er nye medicintyper på vej, og det er ikke usædvanligt et enkelt nyt præparat kan koste os et to- eller trecifret millionbeløb. Så der skal ikke meget til, før vi når 160 mio. kr.,” siger han.
Også i Region Nordjylland er presset på pengekassen stort, og selv om regionsformand Ulla Astman (S) ikke kan sige præcist, hvor meget regionen skal spare, så afventer hun økonomiaftalen med spænding.
”Får vi ikke nye midler fra den aftale, så kommer vi også ud i en sparerunde. Alene i første kvartal har vi et merforbrug på over 40 mio. kr. som primært skyldes ekstra medicinudgifter, og hvis ikke vi får kompenseret, skal vi spare andre steder,” siger Ulla Astman.