For dyrt at udvikle nye lægemidler

Hvis den farmaceutiske industris kraftigt stigende udgifter til forskning og udvikling af nye lægemidler sættes i relation til antallet af nye godkendte lægemidler - så står det klart, at industrien i dag ikke er i stand til at udvikle lægemidler i et omfang, der giver den nødvendige indtjening til fortsat øgede udgifter til forskning og udvikling. Indtjeningen står ikke mål med udgifterne. Hvis der ikke inden for en overskuelig fremtid sker ændringer, vil »Big Pharma« skuffe sine ejere, aktionærerne, der forventer solide og stabile afkast af deres investeringer. På kort sigt kan indtjeningen hentes hjem ved såkaldt line extensions, hvor industrien bliver bedre til at skaffe den nødvendige dokumentation til at få godkendt deres produkter til flere indikationer, og ved at grænserne for hvornår behandling bør tilbydes, udvides. Men på længere sigt løser det ikke problemerne. Det er også spørgsmålet om forretningsmodellen, hvor målet er en eller flere blockbustere, har overlevet sin tid, hvor den fremtidige teknologiske udvikling fører frem til en mere og mere individualiseret behandling.

»Problemet er, at det er blevet for dyrt at udvikle nye lægemidler, og at for få nye bringes til markedet. Derfor bliver vi nødt til at simplificere og retænke lægemiddeludviklingsprocessen for at gøre den mere rationel. Det vil give os mulighed for at bremse stigningen i omkostninger til lægemiddeludvikling. Den teknologiske udvikling gør, at mulighederne for at udvikle ny medicin i dag og i fremtiden vil vokse. Vi skal huske, at selvom amterne har stigende udgifter til medicin, så er medicinalindustrien samfundsmæssigt en fordel for Danmark, fordi industrien tjener penge hjem til samfundet«, siger Ole J. Bjerrum, professor, dr.med., Institut for Farmakologi, Danmarks Farmaceutiske Universitet.

Formanden for Lægemiddelindustriforeningen, Teddy Hebo Larsen, adm. direktør, Eli Lilly, hilser en rationalisering af lægemiddeludviklingen velkommen, men det må ikke ske på bekostning af patientsikkerheden.

»Vi er her for at producere og sælge lægemidler, og det kræver, at befolkningen har tillid til produkterne. Patientsikkerheden skal gå forud for alt, men vi ser gerne, at hastigheden, hvormed vi udvikler nye lægemidler, øges, men det er en meget kompleks proces at udvikle nye lægemidler. I dag tager det 10-12 år at udvikle et nyt lægemiddel, hvor det for ca. ti år siden tog ca. otte år, og det koster realistisk set ca. 2½-3 milliarder kr. at udvikle et lægemiddel til markedsføring. Da vi kun har en effektiv patenttid på 20 år fra den dag vi indgiver patentansøgningen på det molekyle, vi ønsker at udvikle, så er der ikke så megen tid til at tjene sin investering hjem«, siger Teddy Hebo Larsen.

Rationel lægemiddeludvikling

Lægemidler er med stor succes gennem årene blevet udviklet ud fra naturmidler, ud fra kendskab til stoffers bivirkninger, uønskede effekter eller ved rene tilfældigheder, som da Sir Alexander Fleming i 1928 opdagede penicillin.

»Igennem mange år har industriens valgte strategi været ,numbers game`. At hvis der er tilstrækkeligt mange produkter at vælge imellem, vil der være en af investeringerne, der bliver til et lægemiddel. Men for hvert lægemiddel der føres frem til godkendelse, er der syv kandidater, der opgives undervejs i processen. Hidtil har industrien gået primært efter blockbuster-kandidater - effektive med stor sikkerhedsmargin, der kan sælges til mange. Men jo færre blockbusters der udvikles, jo mindre indtjening«, siger Ole J. Bjerrum.

Det er også ifølge forskningsdirektør Børge Didrichsen, Novo Nordisk A/S, blevet sværere at opfinde nye lægemidler.

»De lavt hængende frugter er blevet plukket, og det er hårdt arbejde at komme videre. Selv om man har opfundet et produkt, så skal der en betydelig indtjening til, før det kan betale sig at føre det igennem udviklingsfaserne og godkendelsen«, udtalte Børge Diderichsen til Berlingske Tidende den 23.4.2003.

Den teknologiske udvikling fører frem til, at fremtidens lægemidler i stigende grad bliver individualiseret og udviklet ud fra et detaljeret genetisk kendskab til både grundsygdommen og patienten. Det fører til en specialisering af behandlingen, og stiller krav om mere specifikt udviklet medicin, der som konsekvens har, at industriens indtjening skal komme fra mindre patientgrupper. Hvis industrien fortsat skal have dækket sine omkostninger til udvikling, produktion og profit, skal enten prisen på de enkelte produkter være højere, eller omkostninger til forskning, udvikling og registrering reduceres betydeligt. Selvom samfundet i dag er indstillet på, at udgifterne til medicin stiger, vil samfundet, hvis det ønsker nye lægemidler, sandsynligvis ikke kunne magte de stigende udgifter, hvis væksten i udgifter ikke bremses. Løsningen skal findes gennem tværnationale forskningsprojekter, mener Ole Bjerrum, for intet europæisk land kan løfte denne opgave alene.

EU's 6. rammeprogram

Gennem European Federation for Pharmaceutical Sciences, EUFEPS, har Ole J. Bjerrum gennem de senere år arbejdet målrettet for at få forskning i fremtidens lægemiddeludvikling ind under EU's sjette rammeprogram, hvor det nu er muligt at søge penge.

»Det giver fx de økonomiske muligheder for, at jeg sammen med 200 europæiske forskere kan ansøge om midler til forskningsprojekter inden for individualiseret medicin. Forskningsnetværket er sat op som et samarbejde mellem Danmarks Farmaceutiske Universitet og fem andre europæiske universiteter, industrien og de regulatoriske myndigheder.

Hvis vi gennem vores forskning kommer frem til brugbare og gode løsninger, vil de kunne omsættes til guidelines og regulativer, som industrien kan arbejde efter. For industrien satser først, når der er klare regulativer - for ikke at tabe penge ved at være de første på et område, der ikke er reguleret«, siger Ole Bjerrum.

Der arbejdes for tiden på, at økonomiske midler fra EU's rammeprogram vil kunne suppleres med midler gennem EUREKA-samarbejdet. EUREKA er et europæisk samarbejde om industriel forskning og udvikling på højteknologiske områder.

»Der er mange faktorer, der påvirker udgifterne, og den tid det tager at udvikle nye lægemidler. Dette gælder fx også myndighedernes krav til nye lægemidler, hvor det ikke nødvendigvis er alle tiltag, der fører til mere sikre lægemidler. Den teknologiske udvikling har muliggjort, at registreringsprocessen også vil kunne rationaliseres«, siger Ole Bjerrum.

Fakta

Vi lærer af fejlene - ikke alene af succeserne

De administrerende direktører i lægemiddelindustrien er fanget af, at de skal sikre, at aktionærerne får et tilpas stort afkast af deres investeringer. Derfor er de for øjeblikket tvunget til at tænke kortsigtet, mener professor, dr.med. Ole J. Bjerrum, Institut for Farmakologi, Danmarks Farmaceutiske Universitet. For hvis de ikke har fokus på bundlinjen og afkastet til aktionærerne, kan de være sikre på, at stillingen som administrerende direktør ikke er deres længe. Men hvis udfordringerne inden for fremtidens lægemiddeludvikling skal løses, kræver det, ifølge Ole J. Bjerrum, dialog, åbenhed, langsigtet planlægning og en deling af noget af den viden, der i dag opfattes som en forretningshemmelighed.

»Den viden der genereres ud fra de mange projekter, der ikke fører til et endeligt produkt, kan vi lære af. De fejlslagne projekter har alle en årsag, der med fordel kan lagres i en database, som både virksomheder og universitetsforskere har adgang til, hvorved computersimuleringerne kan blive sikre, så fejlene ikke gentages. I dag holder de enkelte firmaer de negative erfaringer for sig selv som en forretningshemmelighed. I praksis betyder det, at der bliver brugt milliarder af kroner på resultater, der ikke bliver en del af den fælles globale viden. Det er et forfærdeligt spild. Virksomhederne bør lægge prækliniske resultater fra fejlslagne projekter ind i en fælles database, for vi lærer af fejlene - ikke alene af succeserne«, siger Ole J. Bjerrum.

Fakta

Læs mere om fremtidens udfordringer inden for lægemiddeludvikling Teknologisk fremsyn om bio- og sundhedsteknologi. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, maj 2003.

New Safe Medicines Faster. Proposals for research topics, methodologies, techniques and other means of promoting the drug development process to the benefit of European citizens. European Federation for Pharmaceuticals Sciences 2000, www.eufeps.org

Pharma 2010. The threshold of innovation. I: Steve Arlington, Sam Barnett, Simon Hughes and Joe Palo. IBM Business Consulting Services Pharmaceutical and Life Sciences Practice, February 2003.

New Safe Medicines Faster. A proposition for a pan-European research effort. Ole J. Bjerrum. Nature Reviews, vol.1, may 2002, p. 395-398.

Medicinudgifter kan vælte fremtidens sundhedsbudget. Mandag Morgen, nr. 13, 31. marts 2003.

Temanummer om lægemiddelforsøg. Ugeskr Læger 2003; 165, 14. april 2003, nr. 16.