Skip to main content

Der er mangel på speciallæger i patologi og cytologi i det svenske sygehusvæsen. »Alt tyder på, at manglen bliver værre i de kommende år«, forklarer Magnus Söderberg, verksamhetschef ved klinisk patologi/cytologi ved Karolinska Universitetssjukhuset i Stockholm.

Den præstationsmodel, som skal måle arbejdsindsatsen, er baseret på et pointsystem, som blev indført i 1970'erne til at måle effektivitet. Model-len er efterfølgende blevet modificeret i overensstemmelse med ændrede undersøgelsesmetoder.

Patologer udfører bl.a. diagnostik af celle- og vævsprøver fra cancerpatienter. Hver prøve, som kommer ind, tildeles et antal koder fra en produktliste, alt efter hvad der er blevet gjort ved den - listen indeholder alt fra mindre præparater til større operationspræparater, som kræver stor diagnostisk indsats og flere timers arbejde.

»Ud fra en produktliste tildeles hver prøve en kode, som vi bruger til at opkræve betaling for vores ydelser. Et lægepoint kobles til hver anvendt produktkode. Lægepointet svarer til den gennemsnitlige arbejdstid, det tager for en læge at håndtere det pågældende præparat«, fortæller Magnus Söderberg.

Ældre er de mest effektive

En gang om året tælles pointene sammen og sammenholdes med den gennemsnitlige arbejdstid for en læge på patologisk afdeling. »Erfaring spiller en stor rolle. En erfaren læge på 65 år når at udføre mindst dobbelt så mange opgaver i arbejdstiden som en nyuddannet læge i 35-års-alderen. Ofte når den ældre læge 3-4 gange så meget som den yngre«, siger Magnus Söderberg.

De mest effektive læger belønnes med en bonus, der som regel løber op i to ekstra månedslønninger på et år. »Det er en måde at få alle til at arbejde hårdere på, at få læger til at blive men også et værktøj til at rekruttere nye læger«, fortæller Magnus Söderberg.

Er der nogen risiko for, at en hårdere arbejdsindsats øger antallet af fejl?

»De erfaringer, vi har fra lignende modeller, viser, at den gruppe af læger, der præsterer mest, er dem, som laver færrest fejl, fordi de er erfarne. Vi har også kunnet se, at i og med at de erfarne læger præsterer mere, bliver de yngre, mindre erfarne læger belastet mindre. Vi har ikke konstateret nogen negative konsekvenser som følge af modellen«.

Magnus Söderberg er ikke bange for, at effektivitetsmålingen vil føre til en alt for stor arbejdsbyrde: »Over en længere periode er det materiale, vi har fået ind, blevet øget med tre procent hvert år. I samme periode har antallet af speciallæger i patologi været uændret, så indirekte er effektiviteten blevet øget med tre procent om året«.

Hvis bonusordningen bliver indført, skal den finansieres med midler fra lønningerne til fire ubesatte stillinger på patologisk afdeling på Karolinska Universitetssjukhusets afdeling for klinisk patologi og cytologi. Den endelige beslutning skal tages af sygehusets ledelse efter forhandling med lægerne. »Jeg ser intet, der kan være til hinder for, at vi kommer igennem med forsla-get. Jeg er fortrøstningsfuld«, slutter Magnus Söderberg.

Foreningen støtter op

Eva Nilsson Bågenholm, talsmand for Sveriges läkarförbund, synes, at det er et godt initiativ. »Vores kollektivaftale giver mulighed for præstationsbaseret bonus ud over den normale løn. Arbejder lægerne hårdere i en periode, mener vi, at det er en selvfølge, at deres indsats bliver belønnet. Det er en god mulighed at anvende en sådan bonusordning i specielle situationer som den på patologisk afdeling ved Karolinska Universitetssjukhuset. Det er jo et problem, at der i øjeblikket er mangel på patologer. Men metoden fungerer kun i bestemte situationer - ikke permanent. På sigt er det utrolig vigtigt, at man lægger en plan for, hvordan rekrutteringen skal fungere fremover, og sørger for, at patologien gøres til et attraktivt speciale, som lokker unge læger til«, siger Eva Nilsson Bågenholm.

Oversat fra svensk af Rikke M. Jensen, Ugeskrift for Læger