Rapport fra UVVU-udvalg strammer definitionen af ”videnskabelig uredelighed” og anbefaler en reorganisering til kun ét fast udvalg, der skal støtte sig på eksperter udefra.
I kølvandet på et par skandalesager om forskningsfusk har Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed, UVVU, været til en større værkstedsgennemgang hos et ekspertudvalg. Udvalget har netop offentliggjort sin rapport.
Udvalget, som blev nedsat af forsknings- og uddannelsesministeren i februar, lægger med 12 konkrete anbefalinger op til en gennemgribende reparation af det nuværende system.
Ganske vist anbefaler udvalget, at begrebet ”videnskabelig uredelighed” fastholdes på dansk, fordi det er så indarbejdet. Til gengæld skal det ikke længere oversættes til scientific dishonesty, men i stedet hedde research misconduct.
Udvalget bemærker her, at misconduct ikke som udtrykket dishonesty er associeret med uhæderlighed. Det betyder snarere ”ureglementeret adfærd” eller ”tjenesteforseelse”. Udtrykket misconduct relaterer sig desuden snarere til adfærd og handlinger, hvor dishonesty er rettet mod personen.
Selv om det danske begreb ”videnskabelig uredelighed” fastholdes, skal det have en ny og mere præcis definition. Den nye definition tager udgangspunkt i den amerikanske og begrænser området for videnskabelig uredelighed til ”fabrikering, forfalskning og plagiering”, enten med forsæt eller ved ”grov uagtsomhed”.
Ekspertudvalgets formand, professor og tidligere rektor ved Syddansk Universitet, Jens Oddershede, er først og fremmest tilfreds med klarificeringen af, hvordan videnskabelighed skal defineres.
Og han peger især på, at udvalget vil fjerne en omstridt tilføjelse til definitionen om ”anden form for brud på god videnskabelig praksis”.
”Det var jo elastik i metermål”, siger han
Og hvem skal fremover vurdere, om en forsker har handlet uredeligt? I sagen om Bente Klarlund Pedersens angivelige uredelighed pegede UVVU’s kritikere på, at forskning ofte er så højt specialiseret, at UVVU-medlemmer ikke nødvendigvis har den nødvendige indsigt til at bedømme forskningen.
Nu anbefaler ekspertudvalget, at UVVU i stedet for tre stående udvalg kommer til at bestå af ét fast udvalg med 5-6 faglige medlemmer fra hver sit fagområde og en landsdommer i spidsen.
Udvalget skal ”som udgangspunkt” indhente ekstern ekspertbistand – om fornødent forskere fra udlandet, som ikke er fedtet ind i de danske miljøer, og dermed, som Jens Oddershede udtrykker det, ”formentlig kan fungere mere som reelle eksperter”.
At styrke forskningens integritet handler om andet og mere end at slå ned på egentlig uredelighed. Der findes en gråzone, som kaldes Questionable Research Practice (QRP), som er langt mere udbredt end de relativt sjældne tilfælde af uredelighed, og som faktisk af mange anses for et større problem for forskningens integritet.
Ekspertudvalget anbefaler, at ansvaret for at håndtere QRP placeres som en forpligtelse hos forskningsinstitutionerne. De enkelte institutioner skal så hvert år sende UVVU en rapport om de QRP-sager, de har behandlet i årets løb. Desuden skal UVVU have mulighed for at henvise en uredelighedssag til behandling på den involverede institution.
Jens Oddershede vil ikke gå så vidt som til at kalde rapporten en anklage mod det gamle UVVU.
”Det gamle UVVU-system havde nogle svagheder. Der var også nogle retssager – mest fremtrædende Bente Klarlund Pedersens sag – som viste, at noget ikke var i orden. F.eks. uklarheden om definitionen af videnskabelig uredelighed”, siger han.
”Alt det har naturligvis haft betydning for den måde, vi tænker på i udvalget. Vi bevæger os jo ikke i et vakuum og er selvfølgelig gerne rette op på systemet. Jeg vil ikke kalde det en anklage; vi er blevet klogere”.
- Var Bente Klarlund blevet ramt, hvis jeres anbefalinger havde været de gældende?
”Det vil jeg nødig gætte om. Men det store stridsspørgsmål var jo, hvordan man skulle opfatte tilføjelsen om ”anden form for brud på god videnskabelig praksis”. Og det har vi simpelt hen fjernet. Så sagen havde nok fået et noget andet forløb”.
Rapporten med de 12 konkrete anbefalinger bliver nu sendt i høring, og ministeren har givet høringsfrist helt frem til 1. marts. Derefter skal der lovgives, da flere af anbefalingerne dels kræver lovændringer.
