En nattevagt i ny og næ skader ikke helbredet

Hårdt natarbejde, lange vagter og uregelmæssige måltider er ubehagelige arbejdsvilkår for de fleste gravide. Men kun, hvis der er tale om fast natarbejde, er der dokumentation for belastninger af helbredet.

Generelt øger fast natarbejde risikoen for en række sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, mave-tarm-lidelser, enkelte kræftformer og psykiske lidelser.

Men sociale forhold spiller også ind. Jo højere social status og jo mere indflydelse på eget liv - des bedre kan man klare hårde nattevagter, viser forskningen indtil nu.

Ligesom andet sundhedspersonale hører det med til jobbet som læge at tage nattevagter, og gravide har ingen automatisk ret til at blive fritaget. Det skal aftales lokalt med arbejdsgiveren - eller man kan få en sygemelding fra egen læge, hvis det anses for påkrævet.

Lægekonsulent og arbejdsmediciner Thora Brendstrup har netop skrevet en pjece sammen med Arbejdsmiljøinstituttet om, hvordan skifteholdsarbejde og natarbejde påvirker helbredet. Lovgivningsmæssigt er der intet, som lægger hindringer i vejen for at lade gravide gå på nattevagt. Og kun, hvis der er tale om fast natarbejde, er der risikofaktorer, man skal være opmærksom på.

»Der er ikke noget i litteraturen, som direkte fraråder nattevagter, når man er gravid. Men en enkelt dansk undersøgelse har vist, at risikoen for abort næsten er fordoblet, hvis kvinden har fast natarbejde. Og så er der et andet interessant fund: Det er mere besværligt at blive gravid, der går længere tid, hvis man har natarbejde. Så hvis man planlægger at blive gravid og har svært ved at blive det, ville jeg nok bede om at være fritaget for nattevagter,« siger Thora Brendstrup.

Der er ingen dokumentation for, at det er problematisk at tage et par nattevagter om måneden, selv om man er gravid.

Men generelt påvirker hyppigt natarbejde helbredet negativt: Søvnproblemer, mave-tarm-problemer og en forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme på 30-40 procent kan være prisen.

»Tidligere troede man, at man bare skulle huske at spise ordentlige måltider, men det er en myte. Vi ved nu, at hele fordøjelsessystemet protesterer, hvis de regelmæssige måltider bliver afbrudt. Der er tegn på, at skiftende arbejdstider er en kronisk stressfaktor, men det er meget generelle og gennemsnitlige tal, der findes hos nogle grupper på arbejdsmarkedet og ikke hos andre. Her er det vigtigt at huske på, at lægerne tilhører en af de højeste socialklasser,« siger Thora Brendstrup.

Mange faktorer spiller ind, når skiftende arbejdstider og hyppige nattevagter påvirker helbredet negativt.

»Ofte er det kvinderne, der skal få familien til at køre ved siden af arbejdet, og denne sociale belastning tager vi meget alvorligt nu. Den forklarer lige så meget hjerte-kar-sygdomme som andet, vi kan se. Og tvungne ekstravagter tærer - uanset, om man er akademiker eller ufaglært,« siger Thora Brendstrup.

Større kontrol giver stærkere helbred

Thora Brendstrup arbejder til daglig i fagforeningen 3F og fremhæver, at faglærte og ufaglærte bliver langt hårdere påvirket af skiftende arbejdstider end mennesker med mere »egenkontrol« over deres arbejdsliv. Et forsøg fra Aalborg Sygehus, hvor sygeplejerskerne fik større indflydelse på vagtplanen, viste eksempelvis, at ændringer direkte kunne måles i blodfedtstofferne hos sygeplejerskerne.

»Læger har generelt meget større kontrol i deres liv, så deres risiko for at blive påvirket og blive syge af vagterne, er ringe. Det at have kontrol over eget liv er blevet meget relevant i arbejdsmiljøsammenhænge, og vi ser jo også, at lægerne i kraft af deres høje sociale placering lever meget længe - også selv om de har gået i lange nattevagter,« siger Thora Brendstrup.

En af de mest omfattende undersøgelser, der er gennemført herhjemme af virkningerne af natarbejde under graviditeten, tager udgangspunkt i over 40.000 kvinder under det såkaldte »Bedre sundhed for mor og barn«-projekt. Undersøgelsen blev gennemført af Center for Epidemiologisk Grundforskning på Aarhus Universitet og viste, at risikoen for at abortere næsten er fordoblet for kvinder med fast natarbejde. Fast natarbejde er defineret som 14 nattevagter om måneden i gennemsnit, og her skilte resultaterne sig ud. Aftenarbejde eller en lille håndfuld nattevagter om måneden forøgede ikke risikoen for ufrivillig abort.

I materialet indgik ca. 60 procent af alle gravide i perioden 1998 til 2001, og resultaterne, der blev offentliggjort i 2004, harmonerede med udenlandske undersøgelser.

Sidste år viste en undersøgelse fra Karolinska Instituttet i Stockholm, at risikoen for at abortere er 50 procent større, hvis gravide arbejder om natten, og 60 procent større, hvis gravide arbejder i treholdsskift.

Ole Svane har som tidligere overlæge i Arbejdstilsynet fulgt området tæt, og også han understreger, at der intet belæg er i litteraturen for, at det er skadeligt med enkelte nattevagter.

Hyppige og lange vagter, der er fysisk krævende, kan derimod belaste helbredet hos mor og barn:

»Specielt franskmændene har været meget opmærksomme på det her, og konklusionen er, at meget stående og gående arbejde i den sidste del af graviditeten kan slå ud i form af lavere fødselsvægt hos barnet,« siger han.

I dag har læger ifølge overenskomsten for Yngre Læger maksimalt vagt på sygehuset hvert 6. døgn i gennemsnit over en flermånedlang periode. Altså langt under den grænse, hvor der kan påvises en helbredsrisiko. Men Ole Svane fremhæver, at sundhedspersonale generelt kan være under pres, hvis der er ekstra travlt, og sygemeldinger eller ubesatte stillinger gør det vanskeligt at få planen til at gå op.

»Det er en af mine kæpheste, at arbejdsgiverforpligtelsen skal hugges i granit. Det mest hæslige ved vagtskemaer er, hvis man bytter indbyrdes, uden at ledelsen involveres og tager ansvar. Det er jo sådan, at det er de svageste, der bliver presset hver gang til lige at tage et par ekstra vagter. Det er et meget vigtigt element i et vagtskema, at man skal kunne være tryg ved, hvornår man kan holde fri og være sammen med sin familie,« siger Ole Svane.

Skal generne mindskes ved natarbejde, bør alle opgaver, der ikke handler om liv og død, og som kræver højt tempo og præcision, lægges i dagtimerne, mener han.

Mister søvntimer

Ud over at sikre sig en forsvarlig vagtplanlægning er det også afgørende, at mennesker med natarbejde forsøger at få sovet ordentligt i dagtimerne. Men det er ofte vanskeligt, forklarer Ole Svane:

»I skiftende vagter mister man søvntimer. Selv om man er meget omhyggelig, lægger sig ned i kælderen og ruller gardinerne for, sker der alligevel noget i villakvartererne, når posten eller skraldebilen kommer. Man hviler sig måske men sover ikke rigtigt,« siger han.

I 2002 viste en undersøgelse blandt sundhedspersonale som læger, sygeplejersker og fysioterapeuter på Odense Universitetshospital, at gravide gerne ville undgå sygemeldinger - men at tunge løft, skiftende vagter og manglende mulighed for ekstra pauser var med til at øge sygefraværet. Konklusionen var, at hjælp fra kolleger og en overordnet politik for gravide medarbejdere kunne nedbringe fraværet.

En større undersøgelse fra 2001 fra Århus Kommunehospital har vist, at gravide kvinder i gennemsnit havde syv fraværsdage om måneden, mens tallet for ikkegravide var en dag.

Til september kommer det såkaldte Erhvervssygdomudvalg under Arbejdsskadestyrelsen med en udredning om sygdomme i relation til natarbejde.