En sundhedsreform med alvorlige helbredsproblemer

Er der tale om børnesygdomme eller en langt mere fatal diagnose for den konservative britiske sundhedsminister Andrew Lansleys planer om den mest gennemgribende omlægning af det engelske sundhedsvæsen, siden systemet blev etableret i 1948?

Hverken britiske læger, sygeplejersker eller patienter er i tvivl.

Reformen er en fejl, der kan risikere at smadre eller i bedste fald fragmentere et system, der i efterkrigsårenes Europa var et forbillede for lande over hele verden.

I oktober blev loven vedtaget i det britiske Overhus, og alt tyder nu på, at fra april 2014 bliver det nye system en realitet, uanset protester fra eksempelvis The British Medical Association (BMA), der tæller lige over 41.000 alment praktiserende læger, der kommer til at stå i forreste linje over for potentielt særdeles utilfredse patienter.

Reformen handler, ikke overraskende, om at spare penge på de stadigt voksende udgifter til det britiske sundhedsvæsen.

Regeringen har planer om at spare omkring 170 mia. kr., cirka fire pct. af det samlede sundhedsbudget, inden 2015.

Læger skal vænne sig til private udbydere

Læger og hospitaler skal vænne sig til at bruge private udbydere til en række opgaver for at sikre sig den bedst mulige pris, og samtidig har regeringen planer om at fyre omkring 20.000 administrative medarbejdere og ændre fundamentalt i sundhedsvæsenets struktur.

Landsdækkende og regionale sundhedsmyndigheder skal, i grove træk, erstattes af konsortier, fortrinsvis bestående af læger, der skal slutte sig sammen og udbyde sundhedsydelser og samtidig forhandle sig til de bedst mulige priser for ydelser, der ordnes uden for den regulære praksis.

Eksempelvis kan det være billigere at få sendt blodprøver til et privat laboratorium i stedet for det lokale sygehus. Det er tanken, at konkurrence mellem offentlige og private myndigheder skal sikre en bedre økonomi.

Men det er netop ordene privat og konkurrence, der har fået mange læger til at reagere skarpest.

I en tv-debat på BBC gik praktiserende læge Phil Hammond i rette med sundhedsministerens 350 sider lange reformmanifest.

»Ordet konkurrence bliver nævnt 86 gange, men samarbejde kun 14 gange. Det er ikke sådan, man fokuserer på patienterne«, siger han.

»Amerikanisering« af sundhedsvæsenet

På University of London er professor i offentlig sundhed, Allyson Pollock, særdeles bekymret over omlægningen og frygter, at det gennemgribende vil ændre forholdet mellem regering, sundhedsvæsen og patienter. Til det værre.

»Man har fjernet sundhedsministerens lovfæstede pligt til at sikre, at sundhedsvæsenet er for alle. Og man har ikke delegeret den noget andet sted hen«, siger hun.

Det betyder, efter Allyson Pollocks mening, at der er en stor risiko for, hvad hun kalder en »amerikanisering« af sundhedssystemet i England, hvor det bliver markedskræfterne, der får det sidste ord.

»I praksis kan de nye konsortier vælge og vrage mellem patienterne. Det betyder, at de dyre og svage patienter ikke får nogen steder at gå hen, fordi det ikke giver økonomisk mening at hjælpe dem. Millioner risikerer at stå uden adgang til hjælp, akkurat som i USA«, siger hun.

Engelsk lægeforening: uacceptabel risiko

Hos BMA siger formand Hamish Meldrum, at reformplanerne er så uklare, at de stadig er dybt problematiske.

»BMA er stadig af den mening, at reformforslaget, som det står nu, udgør en uacceptabel risiko for Englands sundhedssystem«, siger han.

Risiko eller ej er den britiske regering indstillet på at presse reformerne igennem. Tidligere på året blev reformerne lagt på køl efter indtrængende protester fra blandt andet britiske læger.

Det fik regeringen til at gennemføre en slags konsultationsperiode, hvor ansatte i sundhedsvæsenet og patientgrupper fik lov til at komme med input til reformforslaget. Samtidig afholdt den britiske regering flere end 200 offentlige møder, hvor folk kunne komme til orde.

Det har medført ændringer, men ikke nok, mener Hamish Meldrum.

»Vi anerkender, at der er blevet lavet ændringer, og det er et skridt i den rigtige retning, men der er stadig store problemer«, mener han.

National Health Service (NHS)

• NHS er verdens ældste og største sundhedssystem baseret på gratis lægehjælp til landets borgere.

• NHS blev etableret i 1948 og har siden da vokset sig til en af verdens største arbejdsgivere med 1,3 mio. ansatte, svarende nogenlunde til antallet af medarbejdere ved de indiske statsbaner eller i den kinesiske folkehær.

• Siden 1948 er den gennemsnitlige levealder for mænd og kvinder i Storbritannien steget med ti år.

• En ud af 23 ansatte i Storbritannien er ansat i sundhedssektoren.

• Systemet behandler 1,5 mio. patienter om dagen.

• 23 mio. briter besøger månedligt deres alment praktiserende læge.

• En alment praktiserende læge ser i gennemsnit 255 patienter om ugen.

• Fra 2014 er det meningen, at en gennemgribende reform vil ændre den nuværende struktur, der betyder, at læger for fremtiden skal organisere sig i konsortier, der får større økonomisk ansvar og forventes at få en række opgaver udført af private selskaber i fri konkurrence med etablerede hospitaler.

• Reformen har mødt udbredt modstand hos læger, patienter, sygeplejersker og andet sundhedspersonale.