En trediedel af landets praktiserende læger er med i en kvalitetsklynge

Klynger blev det nye hotte begreb inden for kvalitetsudvikling i almen praksis, da det blev skrevet ind i overenskomsten i 2018 mellem PLO og Danske Regioner.

Her blev det aftalt at etablere en klyngestruktur, hvor de praktiserende læger kan arbejde med at udvikle deres kvalitet. En klynge er et fagligt fællesskab, som mødes med jævne mellemrum for at arbejde med databaseret kvalitetsudvikling. Praktiserende læger, der ikke ønsker at deltage i en klynge, skal i stedet akkrediteres.

I løbet af i år er byggestenene til den nye form for kvalitetsarbejde blevet lagt. Et sekretariat er etableret og en slags model for et klyngesamarbejde blev præsenteret i foråret. En organisation med en bestyrelse bestående af repræsentanter fra regionerne og PLO så dagens lys og de praktiserende læger blev spurgt, hvad barnets navn skulle være. Valget faldt på ”Kvalitet i Almen Praksis” forkortet KiAP.

Bestyrelsen for organisationen har netop, et halvt år efter, konstateret, at arbejdet – på flere måder – går efter planen.

48 klynger

Der er etableret 48 klynger og cirka en trediedel af de praktiserende læger er medlem af en klynge. Men der er så mange klynger på vej, at der er tillid til at målet om at halvdelen vil være med i en klynge ved årsskiftet, bliver nået.

Christian Freitag, formand for PLO, siger:

”Vi kan selvfølgelig kun konstatere, om lægerne søger ind i klynger eller ej. Og det gør de. Det er det første succeskriterium. Jeg var faktisk i tvivl. Vi har siddet i et forhandlingslokale og ment, at vi har fundet på noget, der er godt. Men i sidste ende er det jo lægerne der afgør det. ”

Han fortsætter:

”Det ser positivt ud, både fordi der allerede er rigtig mange, der har meldt sig i en klynge og fordi erfaringen indtil videre er, at i de områder, hvor der er en klynge, har stort set alle læger meldt sig ind i den.”

Bo Libergren, der er næstformand i RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) er meget tilfreds med de foreløbige meldinger.

”Jeg er glad og tilfreds. Og det tyder på, at vi får en meget høj tilslutning blandt de praktiserende læger. Jeg havde nok forventet, at der ville være en restgruppe-problematik – ikke mindst i forhold til solopraksis. Men det ser umiddelbart ikke ud til at være tilfældet, i hvert fald ikke her i Syddanmark, hvor tilslutningen allerede nu er tæt på 100 pct.”

”Jeg tror, forklaringen er, at der er metodefrihed til, hvordan den enkelte klynge vil udfri ambitionerne og så udsigten til at vi leverer de nødvendige datapakker, så de har et grundlag for at gå i gang med kvalitetsudviklingen”, tilføjer han.

Også Christian Freitag har været bekymret for, om deltagelsen blev tilstrækkelig høj:

”Vi tænkte, om klyngetanken måske kun ville tiltale de 80 pct., mens de 20 vil holde sig ude, og så vælge akkreditering i stedet.”

Hvad kunne holde læger fra klyngearbejdet, tænker du?

”Man går jo ind i et rum, godt nok et lukket rum, men hvor den enkelte deltager blotter sig lidt, i og med at formålet er at dele data med kolleger, hvoraf man kender nogle, men ikke nødvendigvis alle. Desuden er der et konkurrence-element, faktisk konkurrerer klinikker indbyrdes. Og nu skal vi dele data med hinanden, som siger noget om hvordan vi arbejder som læger.”

”Vi har gjort noget tilsvarende før, men det har været frivilligt og sporadisk. Men nu gør vi det systematisk. Og det kræver tillid og åbenhed lægerne imellem.”

Datapakker forsinkede

Den enkelte klynge vælger selv hvilke emner, den vil kaste sig over. Det kan være sygdomsområder, men det kan også række ud over det og for eksempel være samarbejde med kommunerne, henvisningsmønstre, mv.

Udgangspunktet skal i alle tilfælde være data. Meningen er, at de første data skal komme fra Sundhedsdatastyrelsen. Det er data, som allerede findes i klinikkerne og som Sundhedsdatastyrelsen skal gøre klar som datapakker til brug for kvalitetsarbejdet i klyngerne. Men de data bliver forsinkede.

”Data er meget vigtigt for arbejdet i klyngerne, og jeg er ærgerlig over at mange af klyngerne når at blive etableret, før datapakkerne er klar. Vi burde have haft i hvert fald én datapakke klar til alle klynger. Det har ikke kunnet lade sig gøre. Personligt har jeg været for optimistisk og det kan godt ærgre mig. Omvendt har KiAP lavet nogle gode alternativer på deres hjemmeside, som de klynger, der er gået i gang, kan tage i brug.”

Mindre kontrol

Forhåbningen er, at de første datapakker vil være klar til januar.

Men det er vigtigt for Christian Freitag, at data kommer andre steder fra også:

”Vi har mange andre data, vi kan bruge, der rækker ud over de hard core behandlerdata. Vi skal også bruge data, der siger noget om fx kontinuitet for patienterne, og om vi behandler de patienter, der har mest brug for det, frem for raske patienter og lignende”.

Praktiserende læger har følt, at der var et stort kontrolelement i akkrediteringen. Er kontrolaspektet væk i klyngerne?

”Ja, kontrollen på indholdet er væk, der er ingen, der bestemmer, hvad klyngerne skal lave. Men der er stadig kontrol med, om vi skal lave kvalitetsarbejde, det tror jeg heller ikke, nogen forventede anderledes. Selvfølgelig skal praktiserende læger arbejde med kvalitet. Vi har nu fået en meget struktureret måde at arbejde med kvalitet på, som jeg håber, når ud til alle læger.”