En uge i en praksisudvalgsformands liv

Mandag

Ugens første møde er et sekretariatsmøde i sundhedsforvaltningen.

En ansøgning om tilladelse til at indgå delepraksis, accepterer vi som vanligt uden videre, men overvejer samtidig, om den politik holder, hvis det i fremtiden bliver endnu vanskeligere at rekruttere praktiserende læger til kommunen.

Vi afslutter den allersidste sag fra sidste års paragraf 100-opgørelse.

Kommunen vil gerne indgå en aftale med os om tilsyn af nogle meget syge personer, der midlertidigt opholder sig på et københavnsk plejehjem. Vi er, som forventet, ikke enige om alt i det forslag, vi har udarbejdet.

Hvis det med tiden vil lykkes os at forhandle os til rette om det væsentlige, vil vi i den sidste ende kunne formulere en lokal aftale, der kan vedtages i det egentlige samarbejdsudvalg, hvor vi mødes med sundhedsborgmesteren og to andre folkevalgte politikere.

Efter mødet er der nogle svarbreve på ansøgninger til kvalitetsudviklingspuljen, jeg skal skrive under.

Tirsdag

Det er nødvendigt med de her fridage. Jeg håber, jeg snart kan få en fast vikar. Som formand må man tænke tanker og lytte til sin fornemmelse for skidt og kanel, og hvad der rører sig. Efter en travl dag i klinikken kan det knibe med klarsynet, men med ro i huset kan komplekse problemer fra morgenstunden af og til virke sært indlysende.

Jeg prøver at skrive mig frem til en analyse af problemerne omkring afskaffelse af de faste kilometergrænser. Er der slet ingen grænser for det frie valg? Skal man virkelig kunne have læge i København og bo i Hjørring?

Sidst på dagen dikterer jeg månedens »meddelelser fra formanden« på bånd, som senere kan smides i brevsprækken på kontoret i Stockholmsgade. Hunden skal alligevel luftes.

Onsdag

I dag skal jeg have overblik og være effektiv fra starten. Der skal læses mails, både de hyggelige og de vigtige. Alle dem, jeg har syltet i løbet af denne uge - og sidste uge - skal der tages stilling til og svares på. DADLINE, tillidsfolkets elektroniske mødested, skal besøges.

Papirbunkerne er et mareridt. Skrivebordet, taskerne, stuen og soveværelset støvsuges for mødeindkaldelser, bilag, referater, tidsskrifter og alt det andet, jeg har forsøgt at få læst i ugens løb, og så skal det, der skal bruges i dag, frasorteres. Resten skal i mapper og kasser. Det bliver en anden dag.

På kontoret i Stockholmsgade er der kommet brev fra lokale psykologer, der synes lægerne henviser forkert. Vi skriver tilbage, at jeg gerne vil tale med dem. Et socialcenter vil gerne bruge en lokal læge som rådgiver i tværfaglige spørgsmål.

Vi må sikre os, at lægen honoreres ordentligt. Det må være en sag for vores jurist. Der er en invitation til en spændende temadag, rekruttering til almen praksis. Jeg skal prioritere min tid, overvejer at overtale en anden, men melder mig alligevel - det gavner overblikket at stikke sin egen næse ned i så mange sager som muligt.

Så er der ugens reception, denne gang er det den nye sundhedsborgmester, der inviterer. Der er ingen vej uden om, her må flaget vises.

Sekretæren, som jeg deler med praksisudvalgsformanden fra Frederiksberg, har heldigvis styr på bilagene til praksisudvalgsmødet i morgen. Hun har allerede skrevet båndet fra i går, teksten skal lige rettes til, så vi kan udsende den på e-mail inden praksisudvalgsmødet i morgen.

Der skal tages stilling til honoreringskrav fra nogle læger, der har deltaget i møder på praksisudvalgets vegne.

Juristen fra Sundhedsforvaltningen ringer - der skal styr på de sidste bilag inden sekretariatsmødet på mandag. Så skal hun lige vide, hvem det egentlig er, der sidder i arbejdsgruppen om temadag. Ja, hvem var det nu? Det kan sekretæren heldigvis finde i referatet fra et af de forrige møder.

Vi begynder at finde emner til næste orienteringsmeddelelse.

Frokostmødet med juristen og Frederiksbergformanden trækker ud - vi kommer til at diskutere principper for mødehonorering. Jeg bliver nødt til at tage en taxa for at nå ind i klinikken til tiden. I taxaen ringer mobilen, sidste nyt om kvalitetsindikatorer i almen praksis. Jeg synes pludselig, jeg ligner noget fra en film, som jeg sidder der i taxaen med min mappe og min mobiltelefon.

Lægger besked på min datters telefonsvarer om at lufte hunden - det bliver sent i dag.

Torsdag

Checker min mailbox fra morgenstunden, orkede ikke i går aftes.

En medarbejder i P.L.O. efterlyser en læge, der kan interviewes på tysk. Det må der da være en af de 319 læger i København, der kan? Jeg sender mail rundt til alle dem, der er på min mailliste. Kl. 11 er der bid, næstformandens fætter kan tysk, den mand kan øjensynligt mange sprog. Så må jeg hellere annullere eftersøgningen, det skylder jeg vel alle dem, der nu vrider deres hjerner.

Om eftermiddagen har sekretæren lagt det hele frem. Et chartek til praksisudvalgsmødet i dag og en mappe til sekretariatsmødet på mandag.

Det er de sædvanlige, der er kommet til tiden. Der er ikke rigtig nogle væsentlige beslutninger på programmet her fra starten, så vi begynder så småt.

Mødet går godt, jeg forsøger at få nogle forskellige synspunkter på banen, men det er vel møders natur, at nogle er mere talelystne end andre. Efterhånden som de fleste er kommet, går diskussionen lidt i hårdknude, vi træder vande og hænger os i petitesser. Med fare for igen at blive kaldt fru lærer må jeg skære igennem. Men diskussionerne er vigtige, uden opbakning fra baglandet er en formand fortabt.

Fredag

En kollega ringer og inviterer mig til at deltage i et lokalt møde. Heldigvis er min kalender fri den eftermiddag.

Der er en del mails. Udkast til næste nummer af orienteringsbrev fra praksiskonsulentordningen og et par aftalte patientforløb. Praksiskoordinatoren på Rigshospitalet vil holde op, gad vide om der er andre, der har lyst?

Lørdag

Det er godt vejr, vi tager i sommerhuset. Jeg løber papirbunken igennem, kommer hurtigt en stabel fagtidsskrifter, fagpolitiske publikationer og dagsordner i en taske. Man læser godt i liggestolen i sommerhuset, hvis jeg ellers kan få fred for påtrængende arbejdsopgaver ude og inde, hyggelige gæster, vores vilde og vanvittige hund, og hvad jeg ellers kan finde på af læsehæmmende nødvendigheder.

Søndag

Det lykkes at få læst dagsordnen til mødet i morgen grundigt igennem og få skimmet dem til næste uge for sprængstof.

Jeg har vist ikke glemt nogen papirer i sommerhuset.

Debat: Fungerer praksisudvalgene godt nok? Eller har du idéer til, hvordan de kan blive endnu bedre? Grib pennen og skriv din kommentar til Ugeskrift for Læger, Praktiserende Lægers Organisation, Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø. Du kan også sende dit indlæg til plo@plo.dadl.dk