Skip to main content

England: NHS indfører ”lægeassistenter”

Det britiske sundhedsvæsen vil uddanne lægeassistenter, der efter to års uddannelse skal hjælpe med bl.a. diagnosticering.

25. aug. 2014
1 min.

Den britiske regering bebuder nu, at man vil rekruttere lægeassistenter, der skal hjælpe med at lette et voksende pres på landets sygehuse.

Lægeassistenterne skal efter en intensiv, toårig uddannelse støtte lægerne med blandt andet diagnosticering og håndteringen af patienter, skriver The Guardian.

Sundhedsminister Jeremy Hunt begrunder over for avisen beslutningen med, at sundhedsvæsenet behandler rekordmange patienter.

Lægeforeningen, The British Medical Association, advarer mod at tro, at lægeassistenterne vil kunne erstatte læger. Assistenterne kan, hvis de benyttes rigtigt, være til nytte. Men der er grænser, siger formanden for BMA, Mark Porter og advarer mod at sænke standarder og kvalitetskrav.