Enstrenget elektronisk patientjournal - det udeblevne paradigmeskift

Gode patientforløb er afhængige af præcis og tidstro kommunikation mellem mange behandlere, der dokumenterer observationer, overvejelser, planer, information og resultater parallelt i egne systemer. De mange parallelle kilder svækker overskueligheden, oplysningerne stemmer ikke altid overens, sandheden kan være svær at finde, og der sker mange informationstab i overgangene både mellem behandlere og mellem sektorer. Spørgsmålet er, om den elektroniske patientjournal (EPJ) er et tilstrækkeligt redskab til at forbedre denne situation.

I dette nummer af Ugeskriftet rapporteres erfaringer med en umiddelbart besnærende løsning: én fælles, enstrenget EPJ [1], hvori alle faggruppers skriftlige dokumentation indføres kontinuerligt. Der kan søges på udvalgte kliniske termer samt læge- og sygeplejenotater. Den tværfaglige anvendelse af andre faggruppers notater er omfattende, men i mangel af før-data ved vi ikke, om det er et resultat af digitaliseringen, enstrengetheden eller processen endsige, om det er et nyt fænomen. Et forsøg viste, at en fuldt digitaliseret EPJ var anvendelig i klinisk praksis og reducerede klinikernes forglemmelser og mentale anstrengelse i relation til konferencer, stuegang og vagtskifter. Desuden gav den fuldt digilitaliserede EPJ et bedre - men ikke tilstrækkeligt godt - overblik [2].

Værdien af analyserne i det aktuelle arbejde - og i den overvejende del af litteraturen vedrørende EPJ - hæmmes af et sammenfald mellem implementerings- og analysegruppen. Denne bias er et alvorligt problem for EPJ-udviklingen og evalueringen [3]. Utilfredsheden med den manglende mulighed for (monofaglig) udskrift (af lægenotaterne) [1] afspejler en tøvende holdning til digitaliseringen og vidensdeling [4] og illustrerer, at tilgængelighed uden struktur ikke er lig med overskuelighed.

It-udviklingen er ikke et spørgsmål om teknik. Den er der allerede. Procesunderstøttende beslutnings- og dokumenta-tionsstøtte kan snildt indarbejdes i EPJ, som det gøres i medi-cinmodulerne, men vi ved stadig for lidt om, hvordan systemerne kan udnyttes til at facilitere, udvikle og kvalitetssikre arbejdsprocesserne. Fordelene ved de nuværende EPJ-systemer høstes helt overvejende i de mindre akutte dele af patientforløbet. Vi har endnu til gode at se systemer, der virkelig gør en forskel ved det første møde med patienten, og når den kliniske proces strammer til - tiltag der giver overblik og understøtter de intellektuelle processer, som er afgørende for kvaliteten af det kliniske arbejde [3].

Dokumentation af samme parametre i flere systemer medfører usikkerhed og fejl, gentagelser og unødvendigt merarbejde [1]. Men en samling og digitalisering af parallelle systemer gør ikke summen enstrenget. Løsningen er ikke tværfaglig, men flerfaglig. Den enkelte faggruppe skal kunne dokumentere og kommunikere i egne systemer. Relevante data skal gøres tilgængelige i fælles databaser og genbruges af andre involverede i egne systemer og i sammenhæng med patientens diagnose og forløb. Data skal opsamles og udveksles tidstro og præsenteres i dynamiske overblik over tid for at befordre tolkning og refleksion [3]. Det kommende fælles medicinkort er et mønstereksempel herpå. En sådan strategi vil sikre vidensdeling, optimere både monofaglig, tværfaglig og tværsektoriel kommunikation - også i relation til overgange og vagtskifter [5]. Redundansen skal minimeres, og planerne skal fremstå tydeligere. Den individuelle dokumentation bør kunne indskrænkes til det individuelt vigtige, det der begrunder afvigelser fra standardpatientforløbet.

Enstrengethed forudsætter enighed om begreberne. Mens vitale værdier er simple og nemme at samle, kræver mere komplekse arketyper som diagnoser og medicinordinationer en højere grad af strukturering af dokumentationen. Klinikerne mangler en fælles værktøjskasse af termer, begreber og relationer.

Visionen om optimale patientforløb fordrer, at klinikerne deltager aktivt i udviklingen af arbejdsgange, standarder og understøttende kliniske it-programmer. Det kræver investeringer, men undladelse koster dyrt. Og gevinsten ved EPJ kan først indlæses, når alle bruger den konsekvent.

Korrespondance: Lars Kristian Munck, Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus Køge, DK-4600 Køge. E-mail: lkmunck@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Ingen