Et klik til det akutte overblik

En mand falder om på gaden. Ambulancen kommer, og der er mistanke om en blodprop i hjertet. Måske ligger der et mindre, lokalt sygehus tæt på, måske ikke. Under alle omstændigheder er der stor sandsynlighed for, at manden skal ud på en længere køretur, hen til det sygehus der har de specialister, der er brug for, så patienten kan få den bedste behandling. Regionens AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter) har sendt ambulancen derhen og underrettet akutmodtagelsen. På vejen derhen bliver manden behandlet af et højt kvalificeret ambulancepersonale, som er i kontakt med sygehuset, de er på vej til.

Sådan kan fremtiden se ud, når de store regionale sygehusvæsener kommer på plads. De er kendetegnet ved at dække geografisk store områder og have betydeligt færre akutsygehuse. Mange patienter vil opleve, at der bliver længere til sygehuset.

Sandsynligheden for, at det bliver oplevet som dårlig service, er stor. Udfordringen for sygehusvæsenet bliver at mane den oplevelse i jorden. Det kan kun ske ved at give en reel bedre behandling. Det ovenstående er en del af opskriften på sygehusvæsenets modtræk. Flere steder er man allerede på vej dertil. Men fremover skulle det helst være det generelle billede.

Midlet er blandt andet det, som Sundhedsstyrelsen foreslår i sin nylige gennemgang af akutberedskabet, at hver region skal etablere en central AMK. Disse koordinationscentre skal have en mere central rolle end i dag. De skal have det daglige overblik i akutsituationer, både hvad angår transporten af patienter på landevejene og med helikopter. De skal sørge for, at patienterne kommer til en højt kvalificeret behandling med det samme. Og endelig har de ansvaret for, at patienten undervejs får en kvalificeret behandling.

Regionerne i gang

Formanden for regionernes sundhedsudvalg, Orla Hav (S), er helt enig i Sundhedsstyrelsens anbefaling.

»Regionernes overvejelser trækker allerede i den retning. Hvordan den præcise udformning bliver, kan jeg ikke sige nu. Jeg tror ikke, at borgernes tryghed vil være der fra dag 1. Men den kommer. For allerede nu oplever mange, at der sker en generel opgradering af det præhospitale. Bedre uddannet ambulancepersonale og udstyr i ambulancerne, der gør det muligt at have kontakt med den modtagende afdeling. Akutbiler eller lægebiler, der hurtigt kan rykke ud. Det drejer sig om teknik og koordinering, og tanken om at have en AMK som den centralt koordinerende er nærliggende.«

Syddansk regionalt overblik

Ugeskrift for Læger har besøgt Region Syddanmark, som er noget af en rollemodel for den regionale AMK. De fire amter, Ribe, Sønderjylland, Fyns og Vejle, der nu danner regionen, etablerede allerede for tre år siden en fælles AMK i Odense. Regionen kan derfor i dag byde på et samlet overblik og har desuden fået etableret en teknik, så der er onlinekontakt med regionens store akutsygehuse. Som de fleste andre AMK'er er de dog i dag henvist til at vente på en katastrofe eller større ulykke, før de aktiveres.

Fysisk fylder AMK'en ikke meget. En lille hyldemeter med relevant litteratur, tre telefoner, to pc'er, et headset og en mobiltelefon.

Det er et beskedent outfit, men det virker. Var i brug for eksempel i forbindelse med Seest-eksplosionerne. Samlet er der seks til otte tilfælde om året, hvor AMK-Region-Syddanmark inddrages. Men snart kommer det efter alt at dømme ind i det daglige akutte beredskab i regionen som et centralt bindeled mellem det præhospitale arbejde og sygehusene.

Venter på katastrofen

Lige nu venter AMK i Syddanmark på katastrofen i det lille hjørne af den travle skadestue på Odense Universitetshospital. I en kittellomme på en af lægesekretærerne ligger den mobil, der, hvis den begynder at summe, sætter det hele i gang. Så er der alarmering.

Summer det i kittellommen, sættes en proces i gang, som handler om overblik, kommunikation og koordination. Region Syddanmark har som den første udviklet et elektronisk kommunikationssystem frem for udelukkende telefonisk. Det blev taget i brug i starten af 2005. Det betyder blandt andet, at alle oplysninger om ulykken bliver lagt ind på en særlig akut-pc, der går direkte ud til en tilsvarende pc ude på regionens sygehuse, efterhånden som de indløber til AMK.

»For de involverede sygehuse, der skal modtage patienter, giver det en mulighed for at følge med i udviklingen. De behøver ikke at ringe ind, og det synes de er fantastisk,« siger beredskabskoordinator Suzanne Lang-Jensen.

Pc'en fortæller

Når alarmen er gået, og sekretær og AMK-lægen er parat ved computerne, telefonerne med videre, så starter en proces med mange bolde i luften. De har løbende kontakt med Falck, ambulancepersonale, KOOL-læge (koordinerende læge, der som regel er første læge på ulykkesstedet), politiets kommandostation og ikke mindst de syv akutmodtagende sygehuse. Informationerne samles og spredes i AMK'en. Sekretæren skriver alt ind på en særlig log, som de sygehuse, der skal modtage tilskadekomne, kan følge med i.

Sygehusene er indledningsvist blevet alarmeret og har meldt deres kapacitet ind til AMK. Både hvor meget ledig plads, de har, og på hvilket niveau - hårdt, moderat eller let sårede - de kan modtage patienter. Når lægen på ulykkesstedet har dannet sig et overblik over både antal sårede og kategoriseret dem i forhold til, hvilken behandling de vurderes at have brug for, fordeler AMK patienterne på sygehusene. Så snart det er sket, går alarmen på de respektive skadestuer, som på loggen kan se hvilken patient, der er på vej.

Det hele kan kun lade sig gøre, fordi alle parter følger den samme drejebog. Alle sygehusenes beredskabsmedarbejdere samt KOOL-lægerne fra alle de tidligere amter, har været en tur inde hos Suzanne Lang-Jensen og gennemgå et kursus. Derudover har sekretærer, KOOL-læger, AMK-læger og beredskabsleder et såkaldt action card. Her står trin for trin, hvad de skal gøre, når alarmen går.

Rutinen mangler

Men de er sjældent i sving. AMK er aktiveret 6-8 gange om året. Dertil kommer regelmæssige øvelser.

»Lige nu venter AMK i Region Syddanmark på katastrofen, så det kniber med rutinen,« siger Torsten Lang-Jensen, der har været med til at bygge AMK-funktionen op.

Han er netop tiltrådt en stilling som leder af Region Syddanmarks præhospitale beredskab. Og det er efter hans vurdering oplagt, at centret bliver inddraget i hverdagen, sådan som Sundhedsstyrelsen foreslår i sit akutoplæg. Det er med i den diskussion om fremtidens akutberedskab, som regionen er i gang med, oplyser han.

»Der kan bygges videre på det, vi har, så vi i det daglige kan bruge overblikket og kommunikationssystemet i de daglige akutte situationer. Desuden vil vi opnå en rutine,« siger han.

Selv om AMK i Odense er veteraner i det mellemamtslige samarbejde og har en vis pionerstatus med hensyn til det elektroniske, er der ting at lære af de andre AMK'er.

I Hillerød har man for eksempel netop sat et system i gang i AMK'en, som er indrett et til at blive brugt i dagligdagen. Her benytter man en særlig telefonløsning, og står det til Torsten Lang-Jensen, vil en tilsvarende snart findes i Odense.

Nordjylland har for snart længe siden udviklet sig på det telemedicinske område. Her har ambulancerne en elektronisk patientjournal, som gør det muligt for ambulancepersonalet at kommunikere med det modtagende sygehus under transporten. Også dette ligger i fremtidsplanerne for AMK Syddanmark.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende AMK

Akut Medicinsk Koordinationscenter er en operativ ledelse og koordination af regionens sundhedsvæsen, præhospitalt og i beredskabssituationer. Den entydige alarmering af sundhedsvæsenet. Der bør være en AMK i hver region. AMK bør bemandes med speciallæger til varetagelse af den overordnede operative indsats samt sekretærer og evt. sygeplejersker til at understøtte funktionen.

I øjeblikket er AMK's funktion forskellig på tværs af Danmark. Der er imidlertid behov for etablering af en central koordinering af regionens præhospitale beredskab. Dette bør ske gennem AMK, der dels som overordnet koordinator af det præhospitale patientforløb og dels som konkret vejleder i kritiske præhospitale situationer kan udgøre et dagligt kommunikations- og koordinationsled mellem den præhospitale indsats og det samlede sundhedsvæsen, ligesom det kan aktiveres i beredskabssituationer.

AMK skal fremover være aktivt døgnet rundt og varetage følgende:

• sundhedsfaglig støtte til alarmcentral og vagtcentral for ambulancetjenesterne, herunder koordinering og visitering i samarbejde med personalet fra de præhospitale ordninger

• den overordnede løbende (administrative/organisatoriske) koordinering af det præhospitale beredskab i regionen

• operativ ledelse og koordination af regionens sundhedsmæssige indsats i beredskabssituationer.

Læs mere på WWW

Sundhedsstyrelsen

Lægeforeningen