Et liv, én tid, ét menneske

Endnu en bog fra en lederguru (tidligere Danske Bank, Vestas, nu Joe and the Juice). Endda en dansk en af slagsen. Hvorfor skal jeg læse den?

Rigtig mange af os bliver ledere, og bogen bringer nye vinde med humanistisk islæt. Det burde fange lægeverdenens opmærksomhed. Bogen er dels en personlig beretning om forfatterens liv og om arbejdet i forskellige virksomhedsledelser og dels et fagligt indspark om den række af strategier, der har fyldt på ledelsesgangene i de senere år. Fra at se menneskets potentiale ud fra en IQ (intelligenskvotient)-måling til bevidstheden om, at det også er nødvendigt at være opmærksom på EQ (emotionalkvotient), og til anbefalinger om at sætte fokus på meningsfuldhed (MQ). Morten Albæk påpeger vigtigheden af det sidste både for medarbejdernes trivsel og for virksomhedernes indtjening. Kunne man måske forestille sig, at forløbet med 1813 og Sundhedsplatformen havde været anderledes, hvis der havde været mere mening i galskaben?

Han berører også den øgede forekomst af stresslidelser og balancen mellem arbejde og fritid. I hans øjne ligger det ikke i en afgrænsning af tid og ressourcer, men i en italesættelse af en meningsfuld sameksistens. Den vinkel giver i høj grad mening for mig i mit daglige arbejde med stressramte.

Noget andet er, at bagsidebilledet af forfatteren i sin tidstypiske gurufremstilling pirrer min forestilling om faglighed og selviscenesættelse, men måske det bare er janteloven, der stikker sit hoved frem.