Det bliver også et tema i økonomiforhandlingerne mellem regioner og regering, der findes sted i juni, oplyser ministeriet.
Regionernes formand, Bent Hansen, er enig i de overordnede principper i Sundhedsministeriets plan:
”Jeg synes, der er gode elementer i det. Men vi skal passe på ikke at lave et system, der er ligeså kompliceret og bureaukratisk som det gamle. Vi skal have 10 til 15 overordnede mål. De relevante kliniske data – det kan fx være HSMR-tal - skal løbende, en gang om ugen eller hver 14.dag, tilbagemeldes til klinikken, dvs de er opdaterede og aktuelle og resultaterne skal hele tiden være synlige for personalet. Det er vigtigt at have noget der giver hurtig klar tilbagemelding med nogle data som vores personale kan bruge i hverdagen.”
Der står i oplægget, at de overordnede kvalitetsmål skal bestemmes politisk af stat, regering og regionerne. Det plejer vel at være faglige overvejelser, der ligger bag?
”Jo, men jeg synes, det er naturligt, at politikerne forpligter sig på nogle overordnede mål, som vi kan stå på mål over for borgerne med. Udvælgelsen vil ske med udgangspunkt i faglige oplæg – ligesom når vi tager politisk stilling til, hvordan vi skal fordele specialer og der skal flyttes rundt på funktioner. Vi skal ikke give køb på fagligheden, men vi kan heller ikke overlade det alene til fagfolk, for de er hver især meget ambitiøse på deres eget speciales vegne. Så jeg tror, at det er rigtig godt, at de overordnede mål bliver politisk funderede.”
Skal der opbygges en ny organisation omkring det her, hvis det står til dig?
”Nej. Det bliver først og fremmest de enkelte afdelinger, som skal have data tilbage og reagere i forhold til de lokale mål. Jeg tror ikke, at det kræver nogen stor organisation at vurdere de nationale resultater, det kan vi løfte i regionerne, hvis det er det, vi bliver enige om, men det kan såmænd også ligge i ministeriet eller i Sundhedsstyrelsen.”
INTERVIEW
IKAS-direktør: Sygehusene er gået for meget op i at bestå eksamen
IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet), som bestyrer kvalitetsmodellen, skal ikke længere sende surveyors rundt i landet for at godkende sygehusenes kvalitet. Så de skal afskediges, fortæller direktør Jesper Gad Christensen. Men der er stadig kunder i butikken i IKAS– de praktiserende speciallæger, som skal akkrediteres fra oktober og de praktiserende almenlæger, der får besøg af surveyors fra nytår.”
Er det er nederlag at DDKM mister sygehusene?
”Både og. Vi har skabt en struktur for kvalitetsarbejde. Men der er ting, vi ikke har gjort godt nok. Een udfordring har været, at modellen ikke i tilstrækkelig grad har været forankret i klinikken og hos klinikerne. Der har også været en tendens til det, vi kalder overimplementering, altså at de enkelte sygehuse har indført for mange registreringer. Og det handler i sidste ende om, at vi ikke har været klare nok i kommunikationen af modellens indhold.”
Hvad siger du til kritikken fra læger – at DDKM er sygeplejerskestyret og ofte ligger i en kvalitetsafdeling?
”Et af problemerne ved modellen har været, at den ikke i tilstrækkelig grad har været forankret i klinikken og hos klinikerne og der har nogle steder er kvalitetsarbejdet i for høj grad blevet en professionaliseret funktion i kvalitetsafdelingerne. Men på den anden side er det svært at have det forankret hos klinikerne og hav dem til at drive det. Vi har dog konstateret en stigende grad af involvering fra lægeside.”
”Jeg synes også, at eksamensaspektet har fået lov til at fylde for meget. Man har opfattet det som en eksamen, der skulle beståes og har sat meget i værk af den grund og indført procedurer, der skulle sikre, at man i hvert fald bestod. Og så havde man fokus på det, og i mindre grad på selve kvalitetsudviklingen. Det kunne man godt få fornemmelsen af. Det er måske en fejl, der ligger i modellen, men kan også skyldes, at vi ikke har været gode nok til at kommunikere den egentlige intention med DDKM,” siger Jesper Gad Christensen.
