En nordjysk patient fik nej til behandling på dansk hospital, tog til Tyskland og fik behandlingen,
men Danmark hænger alligevel på regningen. Sagen illustrerer, hvordan EU's snart et år gamle patientmobilitetsdirektiv kan få afgørende betydning for det danske sundhedsvæsen i fremtiden,
siger flere eksperter og regioner.
Da en nordjysk mand i foråret 2010 blev undersøgt på Sygehus Vendsyssel i Hjørring for vandladningsforstyrrelser, konkluderede lægerne, at der ikke var grundlag for flere undersøgelser.
Men den besked var den mandlige patient ikke tilfreds med. Han kontaktede en praktiserende læge i Tyskland, og efter konsultation hos samme tyske læge og derefter en tysk speciallæge fik patienten i efteråret 2010 foretaget en operation for årebrok på et tysk hospital uden indlæggelse.
Den behandling mente patienten, at Region Nordjylland skulle betale, men det ville regionen ikke. Dels fordi patienten ikke var henvist fra en dansk praktiserende læge, dels fordi patienten jo havde fået nej til behandlingen på Sygehus Vendsyssel i Hjørring.
Den afgørelse klagede manden over til Patientombuddet i sommeren 2011, og i marts i 2014 gav Patientombuddet så manden medhold i, at regionen skulle betale regningen på i alt 3.650,12 kr.
Behandlingen blev foretaget før EU’s patientmobilitetsdirektiv trådte i kraft fra januar 2014, men selv om Patientombuddet i dag beklager den lange sagsbehandlingstid, så gav sagen anledning til lange overvejelser i Patientombuddet, fordi den var så principiel, siger Helle Borg Larsen, kontorchef i Patientombuddet.
»Det principielle i sagen er, at en lægelig vurdering i Danmark ikke er bedre end lægelig vurdering i Tyskland. Sagen sender samtidig det klare signal, at en dansk patient på eget initiativ har ret til at gå til en praktiserende læge i et andet EU-land, betale for behandlingen og få beløbet refunderet af sin region«, siger Helle Borg Larsen.
Siden EU’s patientmobilitetsdirektiv trådte i kraft den 1. januar 2014 har næsten 800 henvendt sig til regionerne og forhørt sig om mulighederne for at bruge rettigheden. Og konkret har 100 patienter søgt om enten forhåndsgodkendelse til en forestående behandling eller søgt om refusion til en allerede overstået behandling. Det viser en rundspørge til de fem regioner, som Ugeskrift for Læger har foretaget.
Reglerne betyder grundlæggende, at danske patienter har mulighed for behandling i andre EU-/EØS-lande, men at patienten skal have en forhåndsgodkendelse fra sin region, hvis det handler om indlæggelse eller specialiseret behandling. Ifølge Helle Borg Larsen har EU’s medlemslande desuden mulighed for at holde en behandling i Danmark for at opretholde kapaciteten, men så skal der være tale om planlægningskrævende og altså specialiseret behandling. Men hvis behandlingen ikke er planlægningskrævende eller kræver noget særligt udstyr, så kan medlemslandet – og i dette tilfælde Region Nordjylland – ikke nægte at betale behandlingen.
Hvis der er tale om en behandling, som man herhjemme skal henvises til, skal patienten dog være henvist til behandlingen i udlandet, men henvisningen kan godt være foretaget af en læge i et andet EU-land.
Faktaboks
Betyder reglerne dermed, at alle danske patienter, der får nej af en dansk læge til en såkaldt ikke-planlægningskrævende operation eller en ikke-specialiseret behandling i Danmark, kan gå til en tysk eller anden læge i EU, blive henvist til operationen og i sidste ende få regningen betalt af den region, der oprindeligt havde sagt nej til operationen?
»Ja, sådan kan man godt stille det op. Og her er det vigtigt at understrege, at vurderingen fra den danske læge er ikke finere end vurderingen fra den tyske læge, selv om der formentligt findes områder, hvor tyske læger vil se anderledes på en patient end en dansk læge. Men vi er ifølge EU-direktivet forpligtet til at anerkende hinandens autoriserede læger«, siger Helle Borg Larsen.
Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) understreger denne pointe i et svar til
Folketingets Sundhedsudvalg i august i
år. Her skriver ministeren, at de nye EU-regler betyder, at »der er krav om forhåndsgodkendelse ved indlæggelse og specialiseret behandling, men altså ikke ved ambulant, ikke-specialiseret behandling«.
Reglerne betyder altså, at patienter ikke behøver en forhåndsgodkendelse fra regionen, hvis det handler om ikke-specialiserede behandlinger, som ikke kræver
indlæggelse. Og selvfølgelig hvis det handler om akut opstået sygdom. Ifølge Sundhedsstyrelsen fylder de ikke-specialiserede
behandlinger hele 90 pct. af sygehusenes opgaver – herfra skal så trækkes akutte og behandlinger, der kræver indlæggelse.
På den måde er porten til behandlinger i udlandet åbnet på vid gab for danske patienter, og ifølge Lars Engberg, formand for Danske Patienter, så er det antal danskere, der reelt har gjort brug af muligheden »forsvindende få«.
»Det skyldes primært, at ingen patienter kender til rettigheden. Og det skyldes, at både regionerne og sundhedsministeriet gør så lidt som muligt for at informere om muligheden, fordi regionerne ikke er interesseret i, at patienterne skal få betalt behandlingen i et andet land«, siger Lars Engberg.
Og derfor håber han, at afgørelsen fra Patientombuddet i sagen om den nordjyske mand giver store perspektiver for patienternes muligheder.
»Sagen bør være en løftet pegefinger til regionerne om, at de skal oplyse patienterne noget mere. Og jeg synes faktisk det er i orden, at patienterne kan shoppe rundt blandt læger i EU. Det er et slags fælles marked for patienterne eller en slags second opinion i et andet land, og den mulighed er jeg glad for, at patienterne har«, siger Lars Engberg.
Han mener, at patientvejlederne skal uddannes til at vejlede patienterne bedre, og så skal ikke mindst lægerne kende reglen.
»Jeg tror ikke, at den almindelige læge på et sygehus eller i almen praksis har den nødvendige viden. Men lægerne burde have det faktum på rygraden, at patienterne har en anden mulighed for at blive behandlet end på et dansk sygehus«, siger Lars Engberg.
Sagen om den nordjyske mand er ifølge Lis Møller Larsen, konstitueret leder af Patientdialog i Region Nordjylland, et eksempel på, at når der skal træffes afgørelser i disse sager, er der ikke altid en praksis at støtte sig til.
»Patientvejlederne kender reglerne, men det har været og er stadig meget udfordrende at vejlede patienterne om deres muligheder for behandling i udlandet. Med direktivet er samspillet mellem forskellige regler blevet mere komplekst, og der har været mange tvivlsspørgsmål. Afgørelsen i sagen fra Region Nordjylland viser tydeligt, at patienter, som danske læger ikke mener har en klar behandlingskrævende indikation, kan finde en læge i et andet EU-land og der blive henvist til den behandling, som de ikke kunne få i Danmark. Erfaringsgrundlaget er ikke stort, men i den konkrete sag kan vi konstatere, at danske lægers vurdering underkendes«, siger Lis Møller Larsen.
Men hos Danske Regioner slår man koldt vand i blodet, for ifølge jurist Jane Brodthagen viser antallet af danskere, der gør brug af reglen, sit tydelige sprog.
»Indtil videre er der ikke mange patienter, som benytter de nye regler, og det er vores opfattelse, at de fleste borgere gerne vil være tæt på bopæl og familie, når de bliver syge. De nye regler stiller desuden krav til borgerne om selv at lægge ud for behandlingen og selv at finde et egnet behandlingstilbud, og endelig skal patienten også kunne kommunikere på et fremmedsprog«, siger Jane Brodthagen.
For nylig var hun til møde i Bruxelles med de andre EU-lande om de nye regler, og her var de første erfaringerne tydelige.
»De andre lande oplever heller ikke, at patienterne efterspørger muligheden. Spørgsmålet er derfor, om vi vil opleve en særlig stor stigning af patienter, som ønsker behandling i udlandet under direktivet«, siger Jane Brodthagen, der understreger, at regionerne har haft meget fokus på at implementere reglerne.
»Det gælder ikke mindst uddannelse af specielt patientvejlederne, som med rollen som nationale kontaktpersoner er klædt på til at give patienter informationer om blandt andet direktivet. Regionerne følger derfor med interesse den retspraksis, som med tiden vil udvikle sig på baggrund af blandt andet Patientombuddets afgørelser«, siger hun.
