Evidensbaseret viden

Tak for anmeldelsen af Politikens bog om vitaminer og mineraler (1). Det er klart, at vi alle sammen må have den , og jeg må se at få den bestilt. Især interesserer det mig, hvor bogen adskiller sig fra de andre bøger af samme art, da den følger de evidensbaserede retningslinjer. Det er interessant, om indholdet stemmer overens med indholdet i lærebogen for human ernæring (2), som hverken bruges eller kendes i lægekredse.

Anmeldelsen sætter tvivl ved alle andre publikationer på området. Det er tankevækkende. Der er mange publikationer omkring ernæring bl.a. (3), og de ser med årene ud til at tynde ud på visse områder. Fx er en del af de tidligere beskrevne effekter af B6-vitaminer gledet ud. Det er et problem, at det ikke beskrives hvorfor. Måske er der en evidensbaseret undersøgelse, der ligger bag, måske er det bare ikke undersøgt endnu. Det fremgår ingen steder. Forskningsmetoden er formentlig rigtig god, men når kun positive fund publiceres, har læseren ingen chance for selv at vurdere, hvorfor noget forsvinder, og måske går der vigtig viden tabt? Problemet må være generelt for alle dele af lægevidenskaben.

Med årelange ansættelser i mange forskellige specialer, og to års arbejde med alle specialerne på én gang, er det en helt klar fornemmelse, at alle specialer fra oprettelsen, har været centreret om arbejdet med sygdomme og tilstande, der ubehandlet havde dødelig udgang. Med årene er specialerne blevet finpudset, og medtager tilstande, der er svært invaliderende, stadig med vægt på det livstruende, samt et islæt af bekæmpelse af uskønne facader. Der forskes, og har været forsket, stadig med vægt på overlevelse og på det synlige. Her er de evidensbaserede retningslinjer formentlig et stort fremskridt. Ligesom de vil være i den forskning, der mangler at blive gennemført omkring behandling af mindre dramatiske tilstande, og forskning i de utroligt mange ting man gør som læge, som ikke er undersøgt ordentligt.

Men der må være sneget sig en fejl ind i systemet, når evidensbaseret er blevet et mantra i stedet for et mål. Der er ikke mange, der har tid/råd til at lave den helt klokkerene forskning. Dermed kommer forskning til hovedsageligt at foregå i virksomheder, der kan afskrive forskningen, og som kan tjene penge på den siden hen. Forskningen kommer til at dreje sig om kemi og udstyr, og det lægelige håndværk kan pakke sammen, for det er ikke evidensbaseret i den »rigtige« form.

Selvfølgelig skal vi have god forskning, men det er en fejl, når vi som læger lægger al forskning over på kemiens alter, og samtidig vender ryggen til det lægelige håndværk: iagttagelsen, og de små gode råd, der flytter store bjerge. Jeg vil påstå, at det, der adskiller læger og dyrlæger fra andre fag, er den biologiske grundforståelse, som er årsagen, til at vi kan tillade os at udføre vores erhverv, og at det som regel går godt. Det skyldes ikke diverse medikamenter. De er udelukkende en hjælp, men hovedindsatsen er en forståelse for, hvad der skal gøres hvornår.

Det er på tide at putte evidensteorierne om i rygsækken, sammen med og på linje med al den anden viden vi har som læger, og tage den frem, når der er brug for det. Der er en tendens til, at vi som læger slår hinanden oven i hovedet med en evidensbarriere. Risikoen ved det er, at mange både nye og gamle tanker og ideer vil gå i glemmebogen. Det er ligesom arbejdet med lægemidler i urskoven, det er vigtigt at samle oplysningerne og undersøge dem hver især, men første skridt er at sikre, at den viden ikke forsvinder, bare fordi den ikke er bevist endnu.

Ved at holde sig stringent til evidensen, er lægefaget på vej ud. Vi kan erstattes af en veludviklet pc'er. Derved kan mange tilstande behandles »efter bogen«, men lige så mange tilstande vil blive fejldiagnosticeret og fejlbehandlet. Det vil give en vis teknisk sundhed, som formentlig er langt fra mit mål med mit arbejde som læge: trivsel.

Måske handler det om to forskellige måder at se på lægefaget, måske er der to forskellige typer læger: sygdomslæger og sundhedslæger. Begge sider er indeholdt i WHO's beskrivelse af sundhed og er gode hver for sig og især sammen, men de tilgrundliggende holdninger er formentlig forskellige, og vil kæmpe, hvis de ikke får navn og plads hver især. Det kan være, det skal undersøges med en evidensbaseret undersøgelse - eller hvad?

SVAR