?
Læs mere om arbejdspladslogin her.

Content area

Nyhed / 10. nov 2017
Budskabet er trængt ind hos de fleste: Nej - antibiotika kurerer ikke forkølelse og influenza. Foto: Colourbox

Faldende antibiotikaforbrug skal endnu længere ned

Nyheder

Antibiotikakampagnerne virker: Den danske sundhedssektors antibiotikaforbrug ligger ifølge Statens Serum Institut »meget lavt«. For de mindste børn er forbruget faldet med 33 pct.

Dato
10. nov 2017
Forfattere
Klaus Larsen, kll@dadl.dk
💬 0

På ti år er forbruget af antibiotika i almen praksis faldet markant: I 2016 fik 17 pct. færre patienter i alle aldersgrupper udleveret antibiotika – og for børn under fem år var faldet på hele 33 pct.

Kun blandt de ældste – dem over 80 år – er forbruget steget en smule. Det skyldes ifølge den seneste rapport fra DANMAP især en relativt høj forekomst af urinvejsinfektioner hos denne gruppe. I flere kommuner er det dog lykkedes at nedbringe forekomsten af disse urinvejsinfektioner og dermed forbruget af antibiotika.

Faldet skyldes formentlig, at målrettede borgerkampagner gennem de senere år har fået budskabet banket fast hos patienterne i lægens venteværelse: Forkølelser, influenza og andre virusbårne infektioner skal ikke behandles med antibiotika.

Trods de gode tal vil man med årets antibiotikakampagne, som skydes i gang mandag, have forbruget endnu længere ned. For selv om det går godt, blev der i primærsektoren sidste år udskrevet 460 recepter på antibiotika for hver 1.000 indbyggere. Og det tal skal i løbet af de næste tre år ned på 350 pr. 1.000 indbyggere, lyder en af kampagnens målsætninger.

 

Brug mere smalspektret

Skal lægen partout udskrive antibiotika, skal det så vidt muligt være af den smalspektrede slags – f.eks. penicillin V, der bl.a. anvendes til behandling af øvre og nedre luftvejsinfektioner. Penicillin V, som sidste år udgjorde 31 pct. af den udskrevne antibiotika i almen praksis, bør i 2020 tegne sig for 36 pct. af de praktiserende lægers antibiotikarecepter.

Samtidig skal forbruget af de kritisk vigtige antibiotika – den sidste udvej i behandling mod resistente bakterier – bringes ned.

  • I takt med, at vi bevæger os nedad, skal vi også begynde at måle på, om det lave forbrug medfører utilsigtede infektioner

Overlæge Ute Wolff Sönksen, Statens Serum Institut

Mens forbruget altså er faldet i almen praksis, er det samlede forbrug i sundhedsvæsenet stort set uændret. Forbruget på sygehusene må altså være steget. Ifølge Ute Wolff Sönksen, overlæge ved Statens Serum Institut, skyldes det dog ikke, at hospitalerne giver de enkelte patienter mere antibiotika:

»Øgningen skyldes overvejende, at der gennem de seneste ti år er kommet så mange flere patienter gennem hospitalssystemet«, siger Ute Wolff Sönksen.

Og da langt størstedelen af forbruget sker i almen praksis, er det naturligt, at de årlige antibiotikakampagner retter sig mod baggrundsbefolkningen – dem, der sidder i lægens venteværelse.

Her kan plakater og kampagnefoldere fortælle de ventende, at antibiotika sjældent er svaret, når barnet bliver forkølet og får hoste eller ondt i ørerne.

"Gryden skal holdes i kog"

 

Lægeforeningens næstformand Michael Dupont er praktiserende læge i Birkerød, og han fornemmer – uden at have tal – at presset fra patienterne for antibiotikarecepter er aftaget, og at de skiftende kampagner formentlig har en del af æren for det.

»Æren tilfalder ikke den ene eller den anden kampagne. Men det, at der gennem flere år har været konstant fokus og opmærksomhed på det – en never ending kampagne, hvor denne kampagne kun er én del. Jeg tror, det rykker – også hos os læger«, siger Michael Dupont.

»Det, der betyder noget, er det budskab, lægerne giver, og at man hele tiden bliver gjort opmærksom på det, at hverken lægerne eller patienterne får lov at glemme budskabet. På den måde er det sikkert godt, at man hele tiden holder gryden i kog«.

»I øvrigt er det vigtigt, at man ikke fokuserer på det samme budskab altid. Den kampagne, der kommer nu, fokuserer specifikt på urinvejsinfektioner hos ældre. Vi er kommet ret langt med børnene – men hos de ældre er der stadig noget at hente«, siger Michael Dupont.

 

- Men hjælper kampagnerne så?

»Vi ved, at materialet når ud. Vi kan se, at antallet af besøg på hjemmesiden antibiotikaellerej.dk øges, når der er kampagneaktivitet, og ved en kvalitativ interviewundersøgelse sidste år fik vi positive tilbagemeldinger fra de praktiserende læger«, siger Ute Wolff Sönksen.

»Men først og fremmest kan vi se, at siden vi begyndte på kampagnerne, er forbruget i primærsektoren gået pænt ned«.

 

»Vi skal heller ikke give for lidt«

- Hvornår kommer tallene ned på et niveau, hvor man kan være tilfreds, og hvor der ikke er behov for flere kampagner?

»Der når vi sikkert ikke ned. For når vi når et tilfredsstillende niveau, vil der være brug for at vedligeholde den viden hos nye generationer af både patienter og professionelle«, siger Ute Wolff Sönksen.

 

- Er forbruget kritisk højt i dag?

»På ingen måde. Det ligger meget lavt – på niveau med forbruget i Norge og Sverige, hvor man har gennemført lignende kampagner. Og vi kan se, at forbruget ligger jævnt hen over året.

Hvis forbruget for eksempel lå højt i vinterhalvåret, ville det indikere, at en del patienter fik antibiotika på grund af en forkølelse eller sæsoninfluenza«.

»Vi vil gerne have forbruget lidt længere ned. Men i takt med, at vi bevæger os nedad, skal vi også begynde at måle på, om det lave forbrug medfører utilsigtede infektioner. Vi vil jo ikke have flere patienter, der bliver syge, fordi vi giver dem for lidt antibiotika. Så gælder det om at finde den rigtige balance«, siger Ute Wolff Sönksen.

 

Fald i brug af kritiske antibiotika

De fagprofessionelle er ikke glemt.

I sommer lancerede sundheds- og ældreministeriet en national handlingsplan – den første af slagsen – hvor man opstiller konkrete og målbare mål, som skal være med til at bremse udviklingen af resistente bakterier hos mennesker.

De fleste hospitaler har i de seneste år arbejdet med vejledninger til deres læger om antibiotikaforbruget. I år har de regionale lærings- og kvalitetsteam sat fokus på antibiotikaforbruget i akutmodtagelserne og de internmedicinske afdelinger, som har den højeste aktivitet i forhold til patienter med infektioner, forklarer Ute Wolff Sönksen.

Næsten 90 pct. af de antibiotika, der bruges til mennesker, udskrives i primærsektoren, mens omkring 10 pct. udskrives på hospitalerne.

Det er også på hospitalerne, at man især bruger de såkaldt kritisk vigtige antibiotika – cefalosporiner, fluorkinoloner og carbapenemer. Frem til 2015 steg forbruget af alle tre typer, men så begyndte det at falde: Siden 2015 er forbruget af cefalosporiner faldet med 12 pct., af fluorkinoloner med 13 pct. og af carbapenemer med 4 pct.

De kritisk vigtige antibiotika udgjorde i 2016 22 pct. af hospitalsforbruget mod 24 pct. i 2015. I 2007 udgjorde de hele 32 pct. af hospitalsforbruget.

»Mange hospitaler har allerede arbejdet med at nedbringe forbruget, så de kritisk vigtige antibiotika kan reserveres til de patienter, hvor de er allermest nødvendige«, siger Ute Wolff Sönksen.

Mandag og tirsdag samles 150 læger og andre fagfolk fra hospitaler i hele landet i Nyborg i et Lærings- og Kvalitetsteam på antibiotikaområdet. Målet er, at fagfolkene lærer af hinanden, hvordan antibiotikaforbruget – som allerede er for nedadgående – kan begrænses yderligere.

Det gælder bl.a. at finde de rigtige og virksomme type antibiotika og ordinere det i det rigtige antal dage for at bruge antibiotika i begrænsede men effektive doser.

 

 

 

FAKTA OM KAMPAGNEN

 

• Det Nationale Antibiotikaråd, som er forankret i Sundheds- og Ældreministeriet, tager hvert år initiativ til en national antibiotikakampagne.

• Kampagnerne er i reglen målrettet både sundhedsfaglige og borgere. Fokus kan variere, men målet er det samme: et mere rationelt forbrug af antibiotika.

• Årets kampagne er udarbejdet i samarbejde mellem Antibiotikarådet, Sundheds- og Ældreministeriet, Dansk Selskab for Almen Medicin, Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen, Danske Regioner, Danmarks Apotekerforening, Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut.

Blad nummer: 

💬 0 Kommentarer

Right side

Nr. 23/2017

Senest kommenteret

Når journaler bliver afkrydsningsskemaer
💬
8
Christian Frøkjær Thomsen 20. nov 2017 20:59
Akutmodtagelser mangler mere end speciallæger
💬
2
Pal Bela Szecsi 20. nov 2017 17:55
Ikkekirurgisk behandling aflumbal nerverodspåvirkning
💬
4
Hans Henrik Freudenthal 20. nov 2017 17:10
Man bliver heller ikke klogere af misinformation…
💬
2
Martin Bo Christensen 20. nov 2017 15:22
Du skal ikke frygte Patienterstatningen
💬
2
Bent Varming 20. nov 2017 12:21