Fem regioner - fem spidskandidater

Region Hovedstaden

I Region Hovedstaden ser amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen opgaven som »en enorm udfordring«. En samlet plan for sygehuse og sundhedsvæsen må dog vente, til de 41 regionsrådsmedlemmer er valgt, og til de har sat sig ordentligt ind i tingene. Så der vil gå nogen tid.

Når regionsrådet engang er klar, skal det til gengæld nok få indflydelse, mener hun - selv om det er Folketinget, der formulerer den overordnede sundhedspolitik, kommunerne, der overtager ansvaret for genoptræning og forebyggelse, og regionerne ikke kan udskrive skatter.

»Det bliver jo regionspolitikerne, der skal realisere tingene på en fornuftig og sammenhængende måde ude på sygehusene«, siger Vibeke Storm Rasmussen.

Og i hovedstadsområdet skal befolkningen have det højst mulige niveau i Danmark, på højde med det bedste i Europa. »Vi kan ikke have sekunda-sygehuse i hovedstadsregionen«, siger hun.

Som meget vigtigt nævner Vibeke Storm Rasmussen dilemmaet mellem den høje specialisering og patienternes oplevelse af kvalitetsmæssig sammenhæng, fra visitationen via praktiserende læge over sygehusbehandlingen til hjemskrivningen.

»Når du kommer ud i den anden ende, skal der også være et apparat til at tage imod. Det er en voldsom udfordring, der skal med ind i planlægningen«.

Det er et meget uhomogent sygehusvæsen, den nye region overtager: Københavns Amt med tre store, højt specialiserede sygehuse; Hovedstadens Sygehusfællesskab med bl.a. flagskibet Rigshospitalet og Frederiksborg Amt samt Bornholm med flere små og mellemstore enheder - og alle steder med forskellige ledelsesstrukturer.

Vibeke Storm Rasmussen har dog ingen erklærede hensigter om at nedlægge sygehuse.

»Det vigtige er, at den faglige kvalitet opnås, og det kan godt gøres på flere adresser. Og lige så væsentligt er, at sygehusene kan ledes forsvarligt af en ledelse, der har sin daglige gang rundt på sygehuset, så det ikke bliver abstrakt. Enheder på over en mia. kroner, som vi har tre af, er vanskelige at styre. De ledelsesproblemer, man har oplevet, har noget med størrelsen at gøre«.

Kan du forestille dig at inddrage lægernes organisationer i fx specialeplanlægningen?

»I Københavns Amt har vi hele tiden inddraget fagfolk i stort omfang. Det er det eneste, der er holdbart. Man er nødt til at diskutere med fagfolkene men også til at fortælle dem, at de ikke kommer til at bestemme slutresultatet. Der er jo betingelser i sådan et samarbejde: Vi skal have afdækket fremtidige udviklingspotentialer - ikke kun på plussiden, men også, hvad der kan give besparelser, så der bliver råd til renoveringer. Derfor er vi nødt til at være højeffektive.

Personalet skal inddrages i processerne, men det er politikerne, der skal give det endelige bud. Det giver jo ikke nødvendigvis et godt sygehus, hvis hvert speciale får alle ønsker opfyldt«.

Hvilken rolle kan speciallægepraksis komme til at spille? Mange ting kan jo være billigere at få udført der end på sygehusene?

»Ting skal laves, hvor det er billigst og bedst. Jeg synes, det er fint, hvis speciallægepraksis kan overtage nogle ting. Nogle gange siger de, det er billigst, men er det ikke alligevel. Tingene må afprøves. Men vi begynder ikke at lægge ting ud, selv om det måske burde ligge i speciallægepraksis, hvis vi så skal betale det hvide ud af øjnene for at få det lavet. Der skal ikke ting ind på sygehusene, som ikke behøver være der. Men måske bliver de nødt til at være der, hvis de andre er

for grådige«.

Region Sjælland

Heller ikke Roskildes amtsborgmester, Kristian Ebbensgaard (V), frygter manglende indflydelse, hvis han bliver formand i Region Sjælland: Regionerne bliver store, og regionsrådene får en central rolle i at udforme et sundhedsvæsen, der hænger sammen.

Selvfølgelig havde Kr. Ebbensgaard gerne set, at regionen selv kunne opkræve de skatter, der skal finansiere herligheden, så de, der bruger pengene, også kunne stilles til regnskab for dem.

»Men ellers vil det være ligesom i dag, at økonomien bliver et aftalespørgsmål mellem den til enhver tid siddende regering og de fem regioner og regionsforeningen«.

Indflydelsen kommer gennem regionernes og politikernes netværksdannelser i stat og kommuner. »Og omvendt: For de nye regionsforeningers rolle bliver i høj grad at være netværksdannende og at sikre samarbejdet om at sikre sammenhæng i forhold til den enkelte borger. Det bliver en væsentlig hovedopgave for de nye regionspolitikere«.

De formelle rammer for samarbejdet med kommunerne er lagt. Men derudover forestiller Kr. Ebbensgaard sig et samarbejde, der bygger videre på det kendte mønster i amtet.

»Her har vi i de sidste ti år lagt stor vægt på et formelt samarbejde med kommunerne, både omkring udskrivning og genindlæggelse, men også om hjemtagning af færdigbehandlede patienter. Det har fungeret rigtig godt«.

Hvad genoptræning angår, er Kr. Ebbensgaard dog mindre optimistisk. Kommunerne skal nu til at yde lægevisiteret genoptræning til udskrevne patienter. Og skal der være sammenhæng i patientforløbet, vil det stille store krav til, at det faktisk kan realiseres i kommunen. »Og her er der nok opstillet større forventninger, end man umiddelbart kan indfri«, siger Kr. Ebbensgaard.

Hvilken rolle ser du for de lægelige organisationer i regionens specialeplanlægning?

»Jeg ser det som naturligt, at vi har et samarbejde med de faglige rådgivere - både læger og plejepersonale. For lægernes vedkommende er det vigtigt, at vi har en dialog, så både lægerne og deres organisationer kender vores, politikernes, ønsker, så der også er opbakning, når tiltagene skal implementeres på specialedelen. Vi har en helt klar målsætning i Region Sjælland om at organisere specialer, så vi får en høj kvalitet og dermed også får samlet de specialer, der kræver en vis befolkningsmæssig baggrund. Og sådan, at vi også kan holde flest mulige aktiviteter i regionen selv. Det har lægerne en interesse i, såvel som vi har det - og det er for at fastholde faglige miljøer, for at have nemt ved at rekruttere dygtige medarbejdere. Men som noget nyt, at vi også, med samarbejde og opbakning fra lægerne, har forskning og uddannelsesaktiviteter«.

Hvor flere jyske regioner allerede har ansat ledende medarbejdere og taget mere eller mindre lange skridt i retning af at forberede den nye struktur, har amterne i Region Sjælland - lige som amterne i den kommende hovedstadsregion - valgt at klappe hesten:

»Vi skal først vælge en ansættelsesmyndighed med den formelle kompetence den 15. november. De, der allerede foretager ansættelser, gør det på forventet efterbevilling. Men vi har valgt en procedure, der sikrer, at også andre kan være med til at bestemme«, siger Kr. Ebbensgaard.

Region Syddanmark

Selv om den overordnede sundhedspolitik udstikkes på Christiansborg, kommunerne skal tage sig af at forebygge og genopt ræne, og regionerne skal hente pengene hos finansministeren, er Sønderjyllands amtsborgmester, Carl Holst (V), tryg ved, at regionerne »også i den grad« får et stort ord at skulle have sagt: »Vi bliver jo det koordinerende led med kommunerne, samspilspartner med kommunerne i forhold til de opgaver, de får, og som de ikke kan løse uden os«.

Carl Holst forudser at kunne få et godt og tæt samarbejde med de 19 kommuner, der kommer til at udgøre Region Syddanmark. Det skal som foreskrevet ske ved kvartalsvise møder med alle 19 og ved regelmæssige møder med de enkelte kommuner.

Vil du som eventuel regionsformand inddrage lægernes organisationer i specialeplanlægningen?

»Selvfølgelig. På samme måde, som vi skal inddrage alle andre aktører i det. For vi skal have en specialeplanlægning, der både sker regionalt og i samspil med centrale aktører i regionen, på tværs af regionsskel - og jeg kan også forestille mig, at der vil være nogle centrale myndigheder, der gerne vil involvere sig i den problemstilling«.

Hvor mange sygehuse tror du, skal nedlægges i Region Syddanmark i de kommende år?

»Jeg tror ikke, der nødvendigvis skal nedlægges sygehuse. Der er 18 i dag, og det er klart, at nogle af dem får et andet indhold. Nogle får et større kommunalt indhold sammen med, at kommunerne overtager opgaverne. Ellers tør jeg ikke sige, hvad der sker - men sundhedsvæsenet har været inde i en så kraftig udvikling i de senere år, at der også løbende vil ske forandringer. Det nødvendiggør den teknologiske udvikling«.

Hvilken rolle kommer speciallægepraksis til at spille? Mange ting kan jo gøres billigere der, end på sygehusene?

»Det er rigtigt. Nogle gange vil ting kunne udføres i speciallægepraksis på selve sygehuset. I Sønderjyllands Amt har vi samlet for at sikre ekspertisen i behandlingen. Det har skabt nogle tomme lokaler. På Tønder Sygehus er disse lokaler blevet udnyttet med hhv. en øre-næse-hals-specialist og en øjenlæge. Samtidig med, at systemet gør os i stand til at sikre rekruttering og tiltrækning af speciallæger og en tilstedeværelse af speciallæger, som er gavnlig i forhold til det samlede sundhedsvæsen«.

Region Nordjylland

Amtsborgmester i Nordjyllands Amt, Orla Hav (S), mener som de andre topkandidater, at regionsrådene nok skal få magt over tingene - selv om Folketinget står for den overordnede sundhedspolitik, og amterne ikke har egne finansieringsmuligheder.

»Men det er rigtigt, at vi står med en ny situation på finansieringssiden«, siger Orla Hav, der ikke finder dette særlig hensigtsmæssigt:

»Vi risikerer, at de regionale råd bliver mindre optaget af at få penge og aktivitet til at passe sammen: Er der ikke penge nok? Jamen, så må vi over til finansministeren og få nogle flere«.

Det plejer ikke at gå så godt.

»Nej, men på den anden side vil regionsrådets medlemmer stå langt friere. Man kan jo i højere grad være i overensstemmelse med befolkningen, når man ikke skal ud og kradse pengene ind til driften«.

Men tingene skal jo køre, så rådene bliver vel nødt til at udvise en vis ansvarlighed?

»Joeh - men hvis der står 10.000 vrede nordjyder og skælder ud over, at sundhedsvæsenet ikke hænger sammen, er de jo allierede med den, som siger, at der så må flere penge til. Og jeg vil da hellere være gode venner med 10.000 vrede nordjyder, end med finansministeren«.

Som regioner skal I indgå aftaler med kommunerne om patientforløb. Hvordan kommer det til at foregå hos jer?

»Vi plejer at kunne lave gode aftaler med hinanden. Det tror jeg også, vi kan i fremtiden. Men for kommunerne bliver det en ny verden at vænne sig til - at der ikke længere er en kommunal visitation til dette og hint, men at visitationen ligger på lægens blok. Det er vilkår, vi, der har været involveret i amtspolitik i mange år, kender godt. Men for kommunerne er det nyt, og det kommer vi til at bruge lidt tid på«.

Man får selvfølgelig ikke Orla Hav til at sige, at der skal nedlægges sygehuse. På den anden side vil tendensen til at »samle tingene på større enheder nok fortsætte«.

»I det nordjyske har vi så gennem snart mange år valgt en strategi, hvor vi godt nok har ændret på indholdet i nogle af vore sygehuse, men samtidig har lagt vægt på at have aktiviteter, der er tilpasset det, der er mulighed for at drive der. Da vi ikke længere kunne skaffe kirurger til den kirurgiske afdeling på et lille, blandet sygehus, lavede vi det om til en hofteudskiftningsklinik for specialisterne fra Aalborg Sygehus. På den måde har vi været tro over for befolkningens ønsker om, at der stadig skal være aktivitet, og dermed arbejdspladser, i lokalområderne«.

Orla Hav ville gerne tilbyde alle amtets borgere adgang til speciallæger i praksis, hvor tingene endda nogle gange kan foregå billigere end på sygehusene.

»Problemet er, at vi har haft svært ved at skaffe nok speciallæger. Vi har jo langt færre speciallæger pr. 10.000 indbyggere, end i Østdanmark«.

Men i Aalborg findes en del speciallægepraksis. Vil regionen ikke lette adgangen til dem for hele regionens borgere?

»Jeg tror ikke, de har kapacitet til mere. Men i det omfang, de har en udnyttelig reservekapacitet, vil den blive brugt også. Det animerer finansieringsprincippet jo til - ,løkkepose-princippet` - at næsten uanset, hvad det koster, skal vi lave aktiviteten«.

Region Midtjylland

Amtsborgmester i Viborg Amt, Bent Hansen (S), regner med, at regionerne får »rigtig meget at skulle have sagt«:

»Hele tilrettelæggelsen af alt, der betyder noget for folks helbred, kommer til at gå gennem regionen med de store institutioner, vi får på sygehusområdet«, siger Bent Hansen.

»Kommunerne skal stå for genoptræningen. Men det er sygehusene, der giver en genoptræningsplan, som kommunerne har at rette sig efter og betale for. Og på forebyggelsesområdet kommer kommunerne heller ikke uden om regionernes sygehuse, når de skal hente den faglige viden. Det bliver sygehusene, der fagligt skal bære det hele igennem, og det hænger sammen, selv om det bliver to politiske myndigheder.

Alt det faglige, alt det udviklende, alt det tunge og alt det, der virkelig betyder noget for folks tryghed - det ligger i regionen«, siger Bent Hansen.

I samarbejdet med kommunerne ser Bent Hansen det også som regionernes ansvar, at genoptræning og forebyggelse får det forsvarlige, faglige niveau. At der bliver klare samarbejdsaftaler omkring udskrivning og om en lang række opgaver, der skal klares som udgående funktioner fra sygehusene, omkring samarbejde med praksissektoren og den kommunale hjemmepleje:

»Jeg forestiller mig, at udviklingen med kortere og kortere indlæggelser vil fortsætte, og at der bliver behov for en smidighed, der virkelig giver ,det sammenhængende patientforløb` indhold, så patienterne ikke mærker til, at der er forskellige politiske ejerforhold. Det har vi ikke været gode nok til indtil nu, og det er udfordringen«.

Vil en region med dig i formandsstolen inddrage lægerne, når der skal laves sygehusplaner?

»Ja. Både når den overordnede sygehusplan og sundhedsplanen skal lægges. For sundhedsplanen bliver samarbejdet med privatpraktiserende speciallæger jo også afgørende. Vi skal bruge de rådgivende organer, og der er lægernes forskellige faglige rådgivningsorganer utroligt vigtige for os. Vi skal ikke lave noget, som er frit svævende i luften i forhold til den faglige virkelighed«, siger Bent Hansen.

»Modsat skal lægerne også forstå, at rådgivningen skal være dækkende for helheden og ikke opsplittes i, at de faglige selskaber giver hver deres rådgivning baseret på deres lille ø. Alle har jo nogle faglige ambitioner netop på deres områder, så det må være den overordnede Lægeforenings rolle at sørge for, at det er koordineret«.

Der er en pæn dækning med speciallægepraksis i Århus, mens udkanten af regionen nok er en del dårligere bemandet. Vil borgerne i Sallingsund og Skjern nu få samme adgang til speciallægepraksis som århusianerne? Det kan jo nogle gange være billigere der end på sygehuset?

»Hidtil har det jo været svært at trække speciallæger til Midt- og Vestjylland, og derfor har man forsøgt at opretholde ambulatoriefunktionerne på sygehusene. Hvis vi kan finde en god balance mellem speciallægepraksis og sygehuse i resten af regionen, kan jeg sagtens forestille mig, at vi får praktiserende speciallæger. Men jeg kan ikke se en løsning på rekrutteringsproblemet i de første fem år«.

Bent Hansen tror - som de øvrige kandidater til regionsformandsposter - ikke, at der skal nedlægges sygehuse i de kommende år.

»Men selvfølgelig vil nogle ting blive samlet, og jeg tror, at det, vi kalder nærsygehuse, vil udvikle sig. At der vil være et tæt samarbejde med praktiserende læger og speciallæger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, den kommunale hjemmepleje. At 95 pct. af folks efterspørgsel efter sundhedsydelser vil dækkes i nærområdet, og at kun den sidste, mindre del vil kræve indlæggelse og inddragelse af de store centralsygehuse.

En lang række institutioner vil ændre karakter. Men direkte lukninger vil der ikke blive tale om«.

FAKTA

Den 15. november er der for første gang valg til Danmarks fem nye regioner. Med strukturreformen blev det besluttet at nedlægge amterne, og at kommuner skal have en vis størrelse - mange kommuner skal med andre ord sammenlægges. Strukturreformen medfører grundlæggende ændringer af opgaver i den offentlige sektor. Amternes opgaver fordeles nu mellem stat, regioner og kommuner. Regionerne får ansvaret for sundhedshusvæsenet - dvs. sygehuse, den behandlende psykiatri, praktiserende læger, speciallæger og Sygesikringen. Men regionerne får ikke ret til selvstændig skatteudskrivning. I stedet skal sygehusene bl.a. finansieres ved en sundhedsskat på otte procent. Derudover skal kommunerne betale et fast beløb pr. patient, der indlægges. Kommunerne overtager ansvaret for forebyggelse, sundhedsfremme og genoptræning.