Øvre dysfagi (synkeproblemer) kan resultere i mangelfuld oral ernæring og dermed i under- eller fejlernæring, dehydrering, aspiration med udvikling af pneumoni samt i yderste konsekvens i kvælning. I tidligere undersøgelser har man påvist en høj dysfagirelateret morbiditet og mortalitet og deraf følgende socio-økonomiske omkostninger (1).
Patienter med erhvervet hjerneskade (kranietraumer, intracerebrale eller subaraknoidale blødninger) risikerer at få problemer med føde- og væskeindtagelse samt med verbal og nonverbal kommunikation. Forekomsten af øvre dysfagi blandt hjerneskadede patienter varierer mellem 25% og 45%, afhængig af de tilgrundliggende undersøgelsesmetoder (2-4). Frekvensen er således relativt lav (27%), når diagnosen udelukkende baseres på de kliniske tegn og ikke involverer objektive undersøgelser af fænomenet (5). Dysfagi og aspiration har en klar sammenhæng med udvikling af pneumoni tidligt i forløbet af en hjerneskade, og aspirationspneumoni udgør en af hovedårsagerne til død i forbindelse med apopleksi (3, 6-11). Der findes imidlertid ikke et specifikt tegn eller symptom, der kan forudsige øvre dysfagi (12). Halvdelen af patienter med aspiration hoster ikke i forbindelse med selve aspirationen (silent aspiration ), og selv erfarne klinikere opdager ikke problemet hos 40% af aspirationspatienterne (12).
Fiberoptisk endoskopisk evaluering af synkefunktionen (FEES) med sensorisk testning (FEESST) anvendes til diagnostik af aspiration og til vurdering af synkefunktionen og evnen til at beskytte luftvejene. Samtidig giver undersøgelsen mulighed for at afprøve terapeutiske tiltag, f.eks. hvilken føde og væske patienten er i stand til at indtage. Man kan således afgøre, om det overhovedet er forsvarligt med oral føde-/væskeindtagelse, og hvorledes patienten sikres sufficient ernæring. Endelig giver undersøgelsen information om stemmebånd og stemmekvalitet. Udstyrets indretning muliggør undersøgelse på sengestuer og er ikke behæftet med større ubehag eller risici for patienten. FEES er en standardiseret test og indebærer indførelse af et lille fiberoptisk endoskop gennem næsen ned til svælget. Hermed kan man visuelt erkende stemmebånd, strubelåg og øsofagusmund i forbindelse med dels synkning af væske/føde, dels stemmedannelse (Fig. 1 ). Resultaterne lagres på cd-rom mhp. undervisning/instruktion af personale og/eller patienten og dennes familie. Undersøgelsen kan udvides med FEESST med anvendelse af et specielt endoskop til applikation af varierende lufttryk i svælget. Luften udgør det sensoriske stimulus og hermed undersøges larynxrefleksen.
I Danmark har der ikke tidligere eksisteret et undersøgelsestilbud til vurdering af denne væsentlige problemstilling, og vi har derfor introduceret og etableret FEES/ FEESST i løbet af 2001 og 2002 på Øre- Næse- og Halsafdelingen på Århus Kommunehospital. Formålet er at dia-gnosticere, evaluere og behandle øvre dysfagi samt at forebygge aspirationspneumoni og fejl-/underernæring af patienter med hjerneskader. Der er for nuværende undersøgt 60 patienter, der var indlagt på Neurokirurgisk Afdeling, Århus Kommunehospital, og Hammel Neurocenter. Erfaringerne med denne patientpopulation har været, at langt flere patienter med sikkerhed kunne bedømmes mht. aspiration og fødeindtagelse. Man har endvidere på et tidligere tidspunkt kunnet forudsige behov for perkutan endoskopisk gastrostomisonder på de aspirerende patienter. Generelt anses FEES/FEESST for at kunne afkorte forløbet inden ekstubation og genoptagelse af fødeindtagelse.
I fremtiden skal tilbudet om FEES/FEESST også gælde patienter med cancer i mundhulen, pharynx og larynx, hvor sygdommene i sig selv, men behandlingen i særdeleshed, kan resultere i svære problemer med såvel synkning som stemmedannelse.
Reprints: Karin Lambertsen, Øre- Næse- og Halsafdelingen, Århus Kommunehospital, DK-8000 Århus C. E-mail: kalam@akh.aaa.dk
Litteraturliste kan fås ved henvendelse til forfatterne.