Finanslov kan føre til flere alvorlige lægefejl

Betalt tolkebistand hos lægen skal falde væk, allerede når indvandrere har opholdt sig fire år i Danmark. Det fremgår af finanslovsaftalen for 2011.

Det er en kraftig skærpelse af de regler, som blev vedtaget med regeringens nylige økonomiske genopretningsplan, hvor man ville fratage indvandrere ret til gratis tolkning efter syv års ophold. Forligspartierne vil desuden undersøge mulighederne for, at resursestærke indvandrere selv skal betale for tolk, uanset hvor længe de har boet i Danmark. Reglerne træder i kraft til juni.

Den nytiltrådte Odenseprofessor i indvandrermedicin, Morten Sodemann, ryster på hovedet:

»I denne uge har jeg haft en 70-årig tyrkisk mand, som har mistet sproget, efter at han forlod arbejdsmarkedet, og en grønlandsk patient, som har boet her i 35 år og nu har mistet sproget, fordi hun er blevet tunghør; de har brug for en tolk. Der er masser af patienter, som har boet her i mange år, og som mister sproget pga. for eksempel sygdom eller ulykke, eller fordi de ikke længere bruger det, fordi de har forladt arbejdsmarkedet«, siger Morten Sodemann.

Problemet er ikke marginalt, understreger han.

»De vietnamesiske bådflygtninge, som ankom i 1970'erne, er nu blevet så gamle, at de begynder at få helbredsproblemer. Og de tyrkiske borgere, der kom for lige så mange år siden, er først nu ved for alvor at forlade arbejdsmarkedet og miste sproget. Så det bliver et kæmpeproblem«, siger han.

De mange, som er kommet til Danmark inden for de seneste 12-15 år, vil også få problemer. Mange vil have svært ved at betale nogle hundrede kroner for tolkebistand ved hver lægekontakt.

»Det vil i mange tilfælde umuliggøre den samtale mellem læge og patient, som er forudsætningen for en anvendelig anamnese, og for at lægen kan informere patienten om muligheder for at forebygge og behandle«, siger Morten Sodemann.

»De patienter, vi modtager her i vores klinik, har boet her i 12-15 år og har ikke lært dansk. Hvorfor skulle man pludselig kunne lære det på fire eller syv år, når man ikke kunne lære det på 15 eller 20 år?«

»Operere i mørke«

Morten Sodemann ser indførelsen af betalt tolkebistand som indblanding i hans arbejdsmetode som læge:

»Tolkebistand er et vigtigt redskab i mit arbejde. Med reglerne om betaling for tolkebistand blander man sig i, hvilke redskaber jeg skal have til rådighed. Det svarer næsten til, at man ville bede en kirurg om at operere i mørke med kniv og gaffel. Men det er, hvad man gør over for medicinere, som typisk har brug for at tale frem og tilbage. Desuden skal jeg i journalen kunne dokumentere, at patienten er informeret og samtykker. Det vil i mange tilfælde betyde, at jeg handler ulovligt, hvis der ikke er en tolk til stede«, siger Morten Sodemann.

Lægeforeningens næstformand, praktiserende læge Yves Sales, frygter flere alvorlige fejl på grund af sprogproblemer, når tolkebistand bliver et spørgsmål om betaling. »Et skridt i den helt forkerte retning«, kalder han det og finder det »trist, at sundhedsområdet bruges til at føre integrationspolitik«.

I en rapport fra Sundhedsstyrelsen har man tidligere udpeget sprogproblemer og dårlig tolkning som kilder til lægefejl, og Lægeforeningen har lavet en undersøgelse blandt 100 medlemmer, der ofte bruger tolk i deres arbejde. Et stort flertal troede, at der var patienter, som vil sige nej til tolkebistand, hvis det kostede penge, og at betaling for tolk vil føre til flere fejl.