1. tendens: Patientens teknologirevolution
Teknologien vil i fremtiden i stor udstrækning understøtte, at patienten involveres tæt i egen forebyggelse, behandling og pleje. Denne tendens går under mange navne (såsom »telemedicin« og »pervasive healthcare«) og dækker over, at teknologien hjælper patienten (og evt. pårørende) til selv i langt højere grad at tage vare på egen sundhed og sygdom. Dette vil ske gennem generelle sundhedsapplikationer, som vi allerede nu ser på diverse mobiltelefoner, og gennem telemedicinske løsninger, som ordineres som en del af en behandling. Konsekvensen for »hospitalet« bliver formodentligt, at behandlingen vil være ambulant og kræve mindre indlæggelser. Det betyder, at der skal oprettes »call-centre«, som er i løbende kontakt med patienterne og sikre, at patienten føler en tryghed i behandlingen, fordi de ved, at der sidder professionelle læger og sygeplejersker og »holder øje« med udviklingen i deres sygdom, og som reagerer, hvis der er noget galt. Sådanne call-centre bliver helt centrale i skabelsen af tryghed i telemedicinske behandlinger.
2. tendens: It-ergonomi
På selve hospitalet er den anden store tendens it-ergonomi. Anvendelse af it på hospitaler har hidtil været præget af, at man har taget teknologi, som er designet til brug på et kontor, og har forsøgt at bruge det på et hospital. Dette har haft mange uheldige konsekvenser, og en central tendens er, at man fremover vil se løsninger til hospitalet, som er designet til et hospital (og ikke et kontor). Dette gælder både den fysiske hardware hvor pc, mus og tastatur erstattes af interaktive skærme, stemmestyring, indendørs sporing, video, kamerabaseret gestikkontrol, etc. Men det gælder i høj grad også softwaren, som understøtter nem login, mobilitet, samarbejde, og hurtig deling af information, samt vil blive udviklet med en langt højere grad af brugervenlighed, end man ser i dag. For eksempel vil brugergrænseflader i høj grad være »proaktive«, sådan at skærme automatisk finder relevant information frem, uden at brugeren behøver at gøre meget. Konsekvensen af denne tendens er, at den arkitekturmæssige indretning af hospitalet skal tage højde for it-ergonomien og sørge for plads til interaktive skærme, videosystemer, mobile enheder, kraftig båndbredde i netværket, og indendørs sporing. Specielt understøttelse af det mobile arbejde gennem indendørs sporing af patienter, personale, og udstyr, samt samarbejde gennem ekstrem høj båndbredde vil være kerneteknologier på fremtidens sygehus, kombineret med et krav om helt anderledes hospitalsspecifik brugervenlighed i systemerne.
3. tendens: It-logistik
En tredje tendens er egentlig ikke en ny tendens, men den ældste it-tendens, vi har; it vil fortsat hjælpe til en effektivisering af arbejdsgangene på hospitalerne. Specielt gennem brug af avancerede logistiksystemer vil der kunne opnås nemmere og mere effektive arbejdsgange. Varelogistik, indkøb, lagerstyring etc. vil gradvist blive mere og mere automatiseret, og konsekvensen for hospitalerne er, at sådanne logistikløsninger skal indarbejdes i den fysiske arkitektur. Denne tendens følger den mere generelle tendens til gradvis bedre logistikløsninger generelt. Specielt for hospitalerne vil der være en tendens til anvendelse af kliniske logistikløsninger, der sørger for, at den rigtige patient møder den rigtige læge på det rigtige tidspunkt på det rigtige sted og får den rigtige behandling - og at dette vel at mærke sker med så lidt »manuel« koordinering som muligt. I samspil med tendens nummer 1 vil patienten spille en stor rolle i den kliniske logistik, idet han eller hun nok selv vil booke sine undersøgelser, sørge for transport, sørge for at finde vej til hospital og undersøgelsesrum og sørge for opfølgning - alt sammen understøttet af et effektivt system til patienten. Konsekvensen for det fremtidige hospital er, at det kliniske logistiksystem skal indarbejdes i den fysiske udformning af hospitalet, således at personale og patienter nemt kan finde vej, få et overblik over dagens arbejde, og kan tilgå information, mens de bevæger sig rundt på hospitalet. Dette kræver sporingssystemer, intelligent skiltning, mobiltelefon-»apps« samt interaktive skærme.
4. tendens: It-understøttet klinisk dokumentation
Den fjerde tendens er, at mere og mere klinisk dokumentation vil være it-understøttet. Dette er også en fortsættelse af en gammel tendens, men det nye vil være, at man gennem standarder og teknologier bliver bedre og bedre til at understøtte et heterogent system-setup. Tendensen vil være, at der skabes mulighed for, at flere specialiserede systemer kan eksistere side om side og være integreret. Tendensen er, at man har lært, at det er ekstremt dyrt og forbundet med en lav kvalitet at have ét stort system, som dækker »alt«. Det er langt mere effektivt at have systemer, som er specialiseret og fokuseret på det ret forskelligartede arbejde på et hospital. Specielt vil den såkaldte »opgavebaserede integration« være en central tendens, hvor de forskellige specialiserede systemer kan integreres til at samarbejde omkring en bestemt opgave. For eksempel at røntgen-, laboratorie-, og bookingsystemerne alle sørger for at vise relevante oplysninger for en bestemt patients forløb i den arbejdssituation, hvor en læge forbereder sig på en operation.